Afvisning af dækning for skade på stråtag grundet manglende bevis for skade ved overtagelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af en skade på et stråtag under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning.

Sagens baggrund og forløb

Klageren overtog ejendommen, der er opført i 1747 med bindingsværk og stråtag, den 11. oktober 2018. Ejendommen var ejerskifteforsikret med udvidet dækning i 10 år fra overtagelsen. Næsten fem år efter overtagelsen, den 10. maj 2023, anmeldte klageren, at en del af stråtaget var 'klappet sammen' og sunket 25 cm på to år i et område på ca. 22 m2 over køkkenet. Klageren ønsker dækning til udskiftning af det berørte tagområde.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte, at hvis hele taget var skiftet i 2006, som tidligere oplyst, burde der ikke være en sådan forskel i tagets tilstand. Klageren henviste til et billede fra 2019, der viste taget i fin stand, og undrede sig over det pludselige fald på 20-25 cm på to år. Klagerens tækker vurderede, at der var brugt for korte strå, hvilket ville få dem til hurtigt at stå vandret ud, og at taget snarest skulle skiftes. Klageren mente også, at den tidligere ejer, der købte ejendommen i 2012, havde haft problemer med taget over køkkenet og havde fået det lavet lige op til klagerens overtagelse, hvilket kunne forklare den hurtige nedbrydning.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S afviste at dække skaden med henvisning til, at forholdet ikke opfyldte ejerskifteforsikringens skadebegreb. Selskabet anførte, at skaden blev anmeldt fem år efter overtagelsen, og at en besigtigelseskonsulent ikke havde fundet fejl ved stråtaget. Selskabet vurderede, at taget var fra 2005/06 og lagt i henhold til gældende anvisninger, med en restlevetid på 15-20 år. Selskabet fremhævede, at ejerskifteforsikringen dækker aktuelle skader ved overtagelsestidspunktet eller fejl, der giver nærliggende risiko for skade, og at almindeligt slid eller manglende vedligeholdelse ikke er dækningsberettiget, medmindre det har ført til en skade eller nærliggende risiko, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4.6. Det blev også anført, at klageren ikke havde vedligeholdt taget, og at faktorer som beplantning tæt på taget bidrog til nedbrydningen. Selskabet understregede, at det er forsikringstagerens bevisbyrde at godtgøre en dækningsberettiget begivenhed, og at forsikringen ikke dækker en bestemt levetid eller et bestemt kosmetisk udseende af et stråtag.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderede flere dokumenter:

• Tilstandsrapporten fra 2018: Indeholdt en K3-anmærkning for spor/huller efter husmår på stråtaget mod nord over køkkenet, med risiko for fugtindtrængning og følgeskader.
• Købsaftalen fra 2018: Viste en aftale mellem køber og sælger om at dele udgiften til udbedring af K3-anmærkningen.
• Selskabets besigtigelsesnotat fra 2023: Konkluderede, at årsagen til forholdet var faktorer i opbygningen og omgivelserne. Notatet angav, at taget var tæt, uden tegn på utætheder, og at loftsrummet lugtede friskt. Konsulenten vurderede en restlevetid på ca. 15-20 år, dog med forbehold for hurtigere nedbrydning på grund af korte strå/rør. Det blev også nævnt, at stråtaget nedbrydes hurtigere på det nordvendte område på ca. 22 m2.
• Tidligere tilstandsrapport fra 2012: Angav, at stråtaget forventedes at holde 10 år eller længere, og at det for nyligt var udskiftet på en stor del af huset og var i god stand. Sælger havde oplyst udskiftning af tag i 2006-07.
• Forsikringsbetingelserne: Disse definerede 'skade' som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser, ødelæggelse eller andre fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt (pkt. 3.1). De definerede også 'nærliggende risiko for skade' som forhold, der erfaringsmæssigt vil udvikle sig til en skade, hvis der ikke sættes ind med omfattende vedligeholdelse (pkt. 3.1). Dækningen var betinget af, at forholdet var til stede ved rapportudarbejdelse eller opstået efter, men før overtagelse, og anmeldt i forsikringstiden (pkt. 3.5). Undtagelser omfattede forhold anført i rapporter, medmindre de var klart forkert beskrevet (pkt. 4.1), samt sædvanligt slid eller manglende vedligeholdelse, medmindre det førte til skade eller nærliggende risiko (pkt. 4.6). Den udvidede dækning (pkt. 16.1) dækkede ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen ved opførelse/udførelse, men ikke manglende overholdelse af producentanvisninger, medmindre det var et lovkrav.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det faktum, at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med producentanvisninger, kan ikke i sig selv føre til, at et forhold udgør en skade. Afgørende er derimod, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved stråtaget, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på følgende:

• Det fremgår af selskabets besigtigelsesnotat af 12. juni 2023, at taget er tæt, der trænger ikke nedbør ind igennem stråtaget, der måles normal fugt i tagkonstruktionen og udhæng, og der lugter friskt i loftsrummet. Konsulenten vurderer, at taget har ca. 15-20 års levetid tilbage ved det berørte område, dog med forbehold for hurtigere nedbrydning på grund af de korte strå/rør.
• Klageren har først anmeldt forholdet ca. 4,5 år efter ejendommens overtagelse.
• Der påhviler almindeligvis en vedligeholdelsesbyrde ved et stråtag.
• Den konkrete levetid for et stråtag kan variere alt efter kvalitet af strå, udførelse og omgivelsernes påvirkning af taget. Det kan ikke i almindelighed betragtes som en dækningsberettigende skade, at et stråtag konkret udviser en levetid under middel.
• Klageren har ikke bevist, at der er forhold ved stråtaget, som udgør en ulovlig bygningsindretning i strid med bygningslovgivningen på opførelses-/udførelsestidspunktet. Nævnet bemærker, at tækkevejledninger ikke er lovgivning.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.