Klage over forskellig genhusningsperiode for lejere og ejere efter brand

Sagen omhandler en forsikringstager med en indboforsikring, hvis lejlighed brændte ned den 25. marts 2022. Forsikringstageren, der var lejer af lejligheden, klager over, at forsikringsselskabet kun vil dække genhusning i 12 måneder, mens ejere af lejligheder i samme ejendom har opnået genhusning i enten 36 måneder eller ubegrænset.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at indboforsikringens betingelser ikke skelner mellem lejere og ejere, og at begge parter har betalt for det samme produkt, men modtager vidt forskellig service. Klageren oplever dette som en betydelig diskrimination og et stort tab, da det er svært at finde tilsvarende bolig efter 12 måneder. Klageren ønsker at blive dækket på samme vis som ejere af lejlighederne i forhold til genhusning.

Selskabets argumenter og sagsforløb

Selskabet har redegjort for, at forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til genhusning i op til ét år ved midlertidig fraflytning fra helårsboligen, som det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 6 under 'Udgifter til redning, oprydning og flytning'. Selskabet har desuden kulancemæssigt udbetalt yderligere 20.000 kr. til klageren, ud over den dækning der følger af betingelserne.

Selskabet henviser til Lejeloven § 98, som fastslår, at lejeaftalen bortfalder, hvis det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke. Dette betyder, at klageren som lejer ikke har krav mod udlejeren efter branden. I modsætning hertil er ejere af lejligheder bundet af købet og de økonomiske forpligtelser, selvom ejendommen nedbrænder. Selskabet har derfor valgt at tilbyde ejerne en længere genhusningsperiode som en kulancemæssig ordning, da deres situation er markant anderledes og velbegrundet. Selskabet mener at have opfyldt sine retslige forpligtelser over for klageren og afviser yderligere erstatning.

Ankenævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet har foretaget en samlet vurdering og finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale yderligere erstatning til klageren i forbindelse med genhusningen. Selskabet har tilbudt erstatning i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne, som dækker genhusning i op til 12 måneder. Derudover har selskabet kulancemæssigt udbetalt yderligere 20.000 kr. til klageren.

Ankenævnet lægger vægt på, at selskabets forskellige kulancemæssige behandling af lejere og ejere er sagligt begrundet. Dette skyldes, at lejeaftalen bortfalder, når det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke, jf. Lejeloven § 98. Klageren har således intet krav i forhold til udlejeren. Ejere af lejlighederne er derimod fortsat bundet af deres køb og økonomiske forpligtelser, hvilket berettiger selskabets kulancemæssige tilbud om en længere genhusningsperiode til denne gruppe. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.