GF-Forsikring: Afvisning af yderligere genhusning og krav om tilbagebetaling efter skimmelskade

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og GF Forsikring vedrørende dækning af genhusningsudgifter og et efterfølgende krav om tilbagebetaling. Tvisten opstod efter en vandskade og omfattende skimmelvækst i forsikringstagerens lejlighed, som førte til, at lejligheden blev kondemneret.

Sagens faktiske omstændigheder

I juni 2021 opdagedes en siveskade fra et rør bag et indbygget skab i forsikringstagerens lejlighed. Skaden medførte omfattende skimmelvækst, og lejligheden blev den 15. oktober 2021 kondemneret af kommunen, hvilket krævede øjeblikkelig fraflytning. GF Forsikring godkendte og dækkede genhusning fra den 1. november 2021 i en ny midlertidig bolig. Den oprindelige lejlighed blev klarmeldt til genindflytning den 18. maj 2022 med virkning fra den 1. juni 2022. Forsikringstageren ophævede dog lejemålet den 11. maj 2022 med øjeblikkelig virkning, da hun mente, at lejligheden fortsat var sundhedsskadelig, og valgte at blive boende permanent i genhusningsboligen. GF Forsikring fortsatte med at betale husleje for genhusningsboligen indtil den 1. juli 2022, uvidende om ophævelsen af det oprindelige lejemål.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren afviser GF Forsikrings krav om tilbagebetaling og fastholder, at hun er berettiget til genhusning i op til et år, som taksator oprindeligt havde oplyst. Hun argumenterer for, at selskabet selv godkendte og betalte genhusningen, og at den oprindelige lejlighed fortsat var sundhedsskadelig, hvilket berettiger til fortsat dækning. Klageren mener desuden, at udlejer har ret til husleje under kondemnering i henhold til lov om Byfornyelse, og at hun derfor ikke har sparet nogen udgifter, som selskabet kan modregne. Klagerens advokat påberåbte sig Lejeloven § 12 som grundlag for den øjeblikkelige ophævelse af lejemålet.

GF Forsikrings påstande: Selskabet anerkendte dækning af meromkostninger til genhusning for perioden 1. november 2021 til 31. maj 2022. De fastholder et krav om tilbagebetaling på 59.395,67 kr. for overbetalt husleje. Selskabet argumenterer for, at genhusningsdækningen kun omfatter merudgifter, og at besparelser fra ikke-betalt husleje i den oprindelige bolig skal modregnes. Da klageren ophævede lejemålet og besluttede at bo permanent i genhusningsboligen, var hun ikke længere midlertidigt genhuset, og dækningen skulle ophøre. Selskabet betalte husleje for juni 2022 i den nye bolig og for 7 måneder i den gamle bolig (som klageren var fritaget for at betale) på grund af en vildfarelse, da klageren undlod at oplyse om ophævelsen af lejemålet.

Relevante forhold og dokumentation

Sagens dokumentation omfatter forsikringsbetingelserne for indboforsikring (punkt 6.1.2.3), som angiver, at genhusning dækkes i op til 1 år ved midlertidig flytning, med modregning af besparelser og erstatning fra anden side. Lejekontrakter for både den oprindelige og den midlertidige bolig er fremlagt. Korrespondance mellem parterne viser taksators løbende oplysninger om dækningsomfanget og klagerens advokats meddelelse om ophævelse af lejemålet og igangværende boligretssag. Kommunens kondemnering og senere klarmelding af lejemålet er også en del af sagen. Udlejers ejendomsforsikring afviste dækning af vandskaden på grund af selvrisiko og anførte, at skimlen ikke skyldtes vandskaden.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at selskabet med rette har afvist at dække yderligere genhusning efter den 31. maj 2022, og at selskabets krav om tilbagebetaling af 59.395,67 kr. er berettiget.

Begrundelse

Genhusning efter 31/5 2022

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at sandsynliggøre sit genhusningskrav mod selskabet. Kommunen ophævede kondemneringen af lejemålet den 6. maj 2022, og klageren fik besked om, at lejemålet igen kunne bebos fra den 1. juni 2022. Klageren ophævede selv lejemålet den 11. maj 2022 med øjeblikkelig virkning, da hun mente, at det var sundhedsfarligt at opholde sig i. Nævnet finder, at klageren herefter ikke længere kan anses for at være midlertidigt fraflyttet sin helårsbolig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren har begrundet sin ophævelse af det oprindelige lejemål og permanente flytning til genhusningslejligheden med sin opfattelse af utilstrækkelig skimmelsanering.

Tilbagebetaling af 59.395,67 kr.

Nævnet kan ikke kritisere selskabets krav om tilbagebetaling af 59.395,67 kr. Selskabet har betalt klagerens husleje på 11.300 kr. for juni måned 2022 i klagerens nye bolig, selvom klageren ikke længere var genhuset. Desuden har selskabet, ud fra en vildfarelse, betalt klagerens husleje på hendes tidligere adresse med 6.870,81 kr. pr. måned i 7 måneder (perioden fra 1. november 2021 til 31. maj 2022), selvom udlejeren ikke opkrævede husleje i denne periode. Det samlede tilbagebetalingskrav er specificeret som følger:

Forsikringsbetingelser og lovgivning

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 6.1.2.3 om genhusning, at "besparelse og erstatning fra anden side vil blive modregnet". Nævnet finder, at det strider mod princippet i Forsikringsaftaleloven § 39, at selskabet skulle dække udgifter ud over klagerens merudgifter. Klageren, som i dele af perioden var bistået af advokat, måtte indse, at selskabets betalinger skyldtes en vildfarelse.

Fremtidig dækning

Nævnet bemærker, at såfremt klageren ved endelig dom eller retsforlig bliver pålagt at betale leje i den periode, hvor klageren har været fritaget for huslejebetaling i sin tidligere lejlighed, skal selskabet dække klagerens huslejebetalinger på den gamle adresse i overensstemmelse med det oprindelige dækningstilsagn.