Alm. Brand Forsikring A/S' afvisning af at sende fortrydelse af selskabsskifte
Dato
30. november 2022
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Auto
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Alm. Brand
Dokument
Lovreferencer
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende gentagne forsikringsskifter og fortrydelser, som har ført til, at selskabet har afvist at opretholde klagerens forsikringer ud over de lovpligtige dækninger.
Sagens baggrund og forløb
Klageren havde indbo-, rejse-, bil- og ulykkesforsikring hos Alm. Brand. Klagen til Ankenævnet for Forsikring drejede sig om, at klageren følte sig uretfærdigt behandlet og beskyldt for at skifte selskab, hvilket han benægtede. Han ønskede at blive behandlet som en kunde og forblive hos Alm. Brand.
Selskabet oplyste, at klagerens forsikringsforhold startede den 1. april 2021. I perioden frem til sommeren 2022 havde klageren syv gange accepteret et forsikringstilbud fra enten et andet forsikringsselskab 1 eller et andet forsikringsselskab 2, som derefter sendte en opsigelse til Alm. Brand. Hver gang fortrød klageren dog indtegningen af forsikringerne hos det nye selskab og anmodede Alm. Brand om at sende en fortrydelse til det nye forsikringsselskab. Seks ud af syv gange accepterede Alm. Brand dette og sendte en fortrydelse, som blev accepteret af de nye selskaber.
Selskabets standpunkt
På grund af det gentagne forløb, hvor klageren gentagne gange fortrød forsikringsskifter, meddelte Alm. Brand den 9. juni 2022 klageren, at de fremover ikke ville sende en fortrydelse på en eventuel kommende opsigelse fra et andet selskab. Selskabet begrundede dette med det betydelige merarbejde, det medførte, samt den tvivl, der opstod om, hvor klageren var forsikret og ønskede at være forsikret.
Da selskabet den 23. juni 2022 modtog endnu en opsigelse fra et andet forsikringsselskab 1 med anmodning om overtagelse af forsikringerne pr. 1. april 2023, meddelte Alm. Brand klageren, at de ikke ville sende en fortrydelse. Dette betød, at klagerens forsikringer ville ophøre hos Alm. Brand pr. 1. april 2023. Selskabet fastholdt, at de alene ville tilbyde klageren de lovpligtige dækninger, da et forsikringsselskab selv fastlægger, hvem de ønsker at indgå forsikringsaftaler med, og ikke er forpligtet til at tilbyde forsikringer ud over de lovpligtige.
Klagerens modargumenter
Klageren fastholdt, at han aldrig selv havde opsagt sine forsikringer hos Alm. Brand. Han anførte, at han konstant blev kontaktet af de andre forsikringsselskaber med tilbud, som han afviste, da han var tilfreds med Alm. Brand. Han følte sig dårligt behandlet og mente, at selskabet overdrev situationen. Klageren benægtede også at have godkendt nogen af de tilbud, der var indhentet af de andre selskaber, og hævdede, at han aldrig havde modtaget den mail fra Alm. Brand den 9. juni 2022, hvor selskabet informerede om den ændrede praksis.
Ankenævnet for Forsikring finder efter en samlet vurdering af sagen, at der ikke er grundlag for at pålægge forsikringsselskabet at oprette forsikringer for klageren ud over lovpligtige forsikringer, såsom autoansvarsforsikring, hvis klageren anmoder herom. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.
Nævnet har lagt vægt på flere forhold i sin afgørelse:
- EDI-opsigelser: Selskabet har fremlagt kopier af EDI-opsigelserne, som viser, at indbo-, rejse-, bil- og ulykkesforsikringerne blev opsagt til et andet forsikringsselskab pr. 1. april 2023.
- Samtykkeansvar: I henhold til EDI-samarbejdet er det det nye forsikringsselskab, der har ansvaret for at indhente samtykke og dokumentere, at klageren har givet samtykke til opsigelsen.
- Selskabets pligt til at forsikre: Et forsikringsselskab har, når man ser bort fra lovpligtige forsikringer, ikke pligt til at forsikre en person. Klageren har ret til at få en begrundelse for et afslag på at tegne en forsikring, når anmodningen sker, jf. Forsikringsaftaleloven § 3b. Nævnet vurderer, at selskabet har givet en tilstrækkelig begrundelse for sit afslag på at forsikre klageren yderligere.
Klagerens øvrige anbringender har ikke kunnet føre til et andet resultat.
Lignende afgørelser