PFA Pension: Afslag på yderligere dækning af advokatomkostninger i sag om tab af erhvervsevne

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende dækning af advokatomkostninger i forbindelse med en sag om tab af erhvervsevne.

Sagens baggrund og forløb

Forsikringstageren blev sygemeldt i maj 2016 og fik senere tilkendt førtidspension i juli 2018. PFA Pension afviste i første omgang dækning for tab af erhvervsevne i november og december 2017. Forsikringstageren engagerede en advokat i juni 2018. Efter en lang sagsbehandling, hvor advokaten oplyste om førtidspensionen og opfordrede PFA til at indhente kommunale sagsakter, anerkendte PFA i april 2021 dækning for nedsat erhvervsevne fra september 2016.

Advokaten har anført, at PFA's sagsbehandling har været langsommelig og fejlbehæftet, hvilket har medført et betydeligt tidsforbrug på over 39 timer. Advokaten har fremsat et krav om dækning af advokatomkostninger på 40.000 kr. med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som giver den sikrede ret til at få dækket rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand ved udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver yderligere 25.000 kr. til dækning af advokatomkostninger, ud over de 15.000 kr. PFA allerede har udbetalt. Klageren ønsker desuden dækning af sagsomkostninger i forbindelse med ankenævnsbehandlingen. Klageren argumenterer, at det høje timeforbrug skyldes PFA's langsommelige sagsbehandling og sagsbehandlingsfejl, og at det var nødvendigt at indbringe sagen for Ankenævnet for at få PFA til at tage konkret stilling til betaling af kutymesalær.

PFA's påstand: PFA har delvist imødekommet kravet om advokatomkostninger og har udbetalt i alt 25.000 kr. (heraf 10.000 kr. kulancemæssigt). PFA fastholder, at forsikrede ikke er berettiget til yderligere dækning af advokatomkostninger ud over de tilkendte 25.000 kr. PFA anfører, at advokatens arbejde primært har været af ekspeditionsagtig karakter og ikke har omfattet assistance til en kompleks redegørelse af forsikredes krav. PFA bemærker desuden, at advokaten ikke har fremlagt et timesagsregnskab, og at Retsplejeloven § 126, stk. 2 ikke synes at finde anvendelse ved fastsættelse af salær i Ankenævnet. PFA afviser at dække omkostninger til advokatbistand i forbindelse med selve ankenævnsbehandlingen, da nævnets sekretariat bistår parterne.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sit krav om yderligere dækning af advokatomkostninger. Nævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at de yderligere advokatudgifter, ud over det beløb selskabet allerede har tilbudt, har været rimelige og nødvendige i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Nævnet lægger vægt på, at en væsentlig del af advokatens arbejde i sagen vurderes at have været af ekspeditionsmæssig karakter.

Desuden bemærker nævnet, at det fremgår af nævnets vedtægter, at ingen af parterne som udgangspunkt betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Nævnet finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den konkrete sag.

Klagegebyret tilbagebetales til klageren, da selskabet delvist har imødekommet klagerens krav i forbindelse med sagens behandling for nævnet.