Afslag på dækning for revne i badeværelse under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for en revne i et badeværelse.

Sagens baggrund

Klageren tegnede en ejerskifteforsikring i forbindelse med erhvervelsen af en fast ejendom den 1. august 2017. Forsikringen var tegnet for en 10-årig periode og baseret på en tilstandsrapport udarbejdet den 6. maj 2017. I februar 2022, mere end 4,5 år efter overtagelsen, anmeldte klageren en revne i badeværelsesvæggen, som ifølge klageren var dækket/repareret og skjult inden overtagelsen af huset.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at revnen er en skjult skade, der bør dækkes af forsikringen. Klageren mener, at forsikringsselskabets samarbejdspartner ikke har inspiceret skaden tilstrækkeligt og blot har henvist til manglende vedligeholdelse. Klageren har udført destruktive undersøgelser, der ifølge klageren viser, at revnedannelsen var til stede ved overtagelsen, og at fugen tidligere var repareret. Klageren henviser til, at tilstandsrapportens note om risiko for utæthed ikke fraskriver forsikringen ansvar for en skjult skade, der reducerer ejendommens funktion og værdi. Klageren kræver fuld dækning af skadens omfang.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring A/S har afvist dækning. Selskabet anfører, at det ikke er dokumenteret, at revnen opfylder definitionen på en dækningsberettiget skade. Selskabet bemærker, at skaden blev anmeldt mere end 4,5 år efter overtagelsen, og at den udspartling, der er konstateret, ikke dokumenterer, at den er foretaget på grund af en revne. Selskabet har ikke konstateret tegn på utætheder eller fugtudtrækning. Selskabet fremhæver, at tilstandsrapporten indeholdt K3-anmærkninger for badeværelset, hvilket advarede klageren om kritiske forhold, der burde have været udbedret. Selskabet mener, at den anmeldte skade kan være en følgevirkning af manglende udbedring af disse kendte forhold eller almindelig slid og manglende vedligeholdelse, som ikke er dækningsberettiget under forsikringsbetingelserne. Ifølge Forsikringsaftaleloven § 22 påhviler bevisbyrden for kravet klageren.

Tilstandsrapportens anmærkninger

Tilstandsrapporten af 6. maj 2017 indeholdt følgende K-anmærkninger for badeværelset mod syd:

Karakteren K3 defineres som en kritisk skade, der vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid, og dette svigt kan medføre skade på andre bygningsdele.

Forsikringsbetingelsernes relevans

Ejerskifteforsikringen dækker fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, eller som indebærer en nærliggende risiko for skader, forudsat at forholdet var til stede ved overtagelsen af ejendommen. Forsikringen dækker dog ikke forhold, der er nævnt i tilstandsrapporten, medmindre de er klart forkert beskrevet (pkt. 5.1). Ligeledes dækkes ikke almindelig slid eller manglende vedligeholdelse, medmindre det har ført til en skade eller nærliggende risiko (pkt. 5.6), eller følgeskader, der skyldes forhold, som sikrede burde have udbedret på grundlag af tilstandsrapporten (pkt. 5.9).

Klageren får ikke medhold i sin klage over Tryg Forsikring A/S' afslag på dækning under ejerskifteforsikringen.

Begrundelse

Ankenævnet for Forsikring finder ikke, at klageren har bevist, at de påståede revnedannelser i badeværelsesvæggen var til stede ved overtagelsen af ejendommen og udgjorde en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Efter almindelige forsikringsretlige principper, som også er lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22, påhviler bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade, klageren.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Tilstandsrapportens anmærkninger: Tilstandsrapporten af 6. maj 2017 indeholdt flere K3-anmærkninger vedrørende badeværelset, herunder revnede vægfliser, en revnet gulvflise og revnede hjørnefuger i brusenichen mod syd. Disse anmærkninger indikerede risiko for utætheder og fugtskader på tilstødende konstruktioner. K3-karakteren definerer kritiske skader, der forventes at medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid og risiko for skade på andre bygningsdele.
• Beskrivelsens korrekthed: Nævnet vurderer, at forholdene i tilstandsrapporten ikke kan siges at være klart forkert beskrevet, og at beskrivelsen ikke var misvisende eller ufyldestgørende. Klageren havde derfor mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter, omfang og betydning på grundlag af rapporten.
• Tidsforløb og opdagelse: Klageren overtog ejendommen den 1. august 2017 og anmeldte først skaden den 18. februar 2022, næsten 4,5 år senere. Det fremgår af sagen, at klageren opdagede de nu anmeldte forhold i forbindelse med udbedringen af de forhold, der allerede var nævnt i tilstandsrapporten.

Selvom en taksatorrapport af 18. november 2022 konkluderede, at revnedannelsen sandsynligvis var til stede ved overtagelsen, dog eventuelt i mindre omfang, ændrer dette ikke ved nævnets vurdering. De oprindelige K3-anmærkninger i tilstandsrapporten advarede klageren om potentielle skader på konstruktionen bag fliserne, og klageren har ikke dokumenteret, at den anmeldte revne opfylder definitionen på en dækningsberettiget skade, der ikke allerede var omfattet af tilstandsrapportens advarsler eller undtagelser for dækning.