Afgørelse i sag om afvisning af dækning for brandskade på bil

Sagen omhandler en forsikringstagerafgørelse fra Ankenævnet for Forsikring vedrørende en afvist erstatningssag efter en bilbrand, hvor forsikringsselskabet Alka Forsikring mistænker forsætlig brandstiftelse og manglende opfyldelse af oplysningspligten.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerens bil, en [bilmærke] fra 2010, brændte den 10. februar 2022, mens den var parkeret i et beboelsesområde. Politiet, der ankom kort efter branden, fandt en delvist smeltet plastikflaske med benzinlugt og en glødesnor på gulvet foran passagersædet, hvilket indikerede påsat brand. Bilen blev beslaglagt til yderligere undersøgelse. En motorolieanalyse viste tegn på en utæt toppakning. Det fremgik desuden, at klageren den 14. januar 2022, knap fire uger før branden, havde ændret sin bilforsikring til at omfatte friskadedækning, som dækker brand uden selvrisiko. Samme dag købte klageren en ny bil.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver fuld erstatning for den totalskadede bil og anfører, at han parkerede bilen kl. 19:10 for at handle i et supermarked. Han blev derefter hentet af en ven for at se på en knallert i en anden by. Klageren blev ringet op af politiet kl. 20:30 om branden og ankom til skadestedet kl. 21:30. Han afviser at have sat ild til bilen og hævder, at han ikke havde noget motiv, da bilen var 100.000 kr. værd, og en toppakningsudskiftning kun ville koste 7.000-8.500 kr. Klageren bestrider teledata, der placerer ham nær hans bopæl, og hævder, at selskabet forsøger at vildlede nævnet med irrelevante oplysninger, herunder en tidligere brand i hans kolonihavehus. Han fastholder, at bilen var i god stand uden fejl og havde fået udført pladearbejde for 11.000 kr., selvom dette ikke er dokumenteret. Han mener, at selskabets forklaring om brandens opståen er urealistisk, og at glødesnoren må være placeret efter branden.

Alka Forsikrings påstande og argumenter

Alka Forsikring afviser dækning med henvisning til, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet fremhæver de mange uoverensstemmelser i klagerens forklaringer om hans færden på brandtidspunktet, herunder teledata, der modsiger hans alibi. Selskabet lægger vægt på politiets fund af brandfremmende midler i bilen, hvilket indikerer forsætlig brandstiftelse. Desuden påpeger selskabet, at klageren kort før branden ændrede sin forsikring til friskadedækning og købte en ny bil. Selskabet bestrider bilens værdi og stand, idet den var en ældre model med høj kilometerstand, eksisterende skader, nedslidte dæk og en utæt toppakning, hvilket indikerer en lavere handelsværdi end den af klageren anførte. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 6.4.2, der udelukker dækning for skader forvoldt med forsæt, og til klagerens oplysningspligt i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22.

Relevante forhold og dokumentation

Politirapporten bekræfter fund af en plastikflaske med benzinlugt og en glødesnor i bilen, og at branden var påsat. Teledata fra klagerens telefon viser, at han befandt sig nær sin bopæl på brandtidspunktet, hvilket modsiger hans oprindelige forklaring. En olieanalyse viste glykol i motorolien, hvilket indikerer en utæt toppakning.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet har lagt vægt på, at branden ifølge politiet var påsat, og at den opstod kort efter klageren forlod bilen. Fundet af en plastikflaske med benzinlugt og en glødesnor i bilen understøtter mistanken om planlagt brandstiftelse.

Det er afgørende, at klageren fire uger før branden købte en ny bil, og samme dag ændrede forsikringen på den nu afbrændte bil til friskadedækning, som dækker brand uden selvrisiko.

Klagerens teledata stemmer ikke overens med hans oprindelige forklaring om, hvor han befandt sig på brandtidspunktet. Hans skiftende forklaringer, herunder om en prøvetur på knallert, svækker hans troværdighed.

Bilens stand og værdi er også taget i betragtning. Det drejer sig om en ældre bil med høj kilometerstand, nedslidte og forskellige dæk, samt en utæt toppakning, hvilket indikerer en lavere værdi end den af klageren anførte.

I henhold til Forsikringsaftaleloven § 22 har den sikrede bevisbyrden for rigtigheden af sit krav og pligt til at give selskabet alle relevante oplysninger. Forsikringsbetingelserne udelukker dækning for skader forvoldt med forsæt, jf. punkt 6.4.2.

På baggrund af de særegne omstændigheder og de mange uoverensstemmelser finder nævnet, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.