Afgørelse i sag om afskedigelse og fertilitetsbehandling: Godtgørelse tilkendt efter Ligebehandlingsloven

Denne sag omhandler, hvorvidt Sagsøger har et krav mod Sagsøgte A/S som følge af forskelsbehandling i medfør af Ligebehandlingsloven § 9 i forbindelse med en afskedigelse, der angiveligt var begrundet i hendes fertilitetsbehandling.

Sagens Baggrund

Sagsøger blev ansat som timelønnet studentermedhjælper hos Sagsøgte A/S den 18. november 2019. Hendes arbejdsopgaver bestod primært af kundeservice og ansøgningsbehandling. I februar 2020 overgik hun til en ny timesats med minimum 25 ugentlige timer, og den 20. maj 2020 blev hun tilbudt fuldtidsansættelse som supportmedarbejder med en månedsløn på 25.000 kr.

I marts 2020 gennemgik Sagsøger en forundersøgelse vedrørende fertilitet på grund af tidligere spontane aborter. Det blev konstateret, at hun havde brug for IVF-behandling. Den 23. juni 2020, inden sin sommerferie, orienterede Sagsøger sin nærmeste leder (Vidne 1) og kolleger om, at hun skulle gennemgå hormonbehandling og ægudtagning i august/september 2020, hvilket ville medføre fraværsdage. Den 5. august 2020 påbegyndte hun Provera-behandling, og den 22. august 2020 startede hun IVF-behandling. Hun blev gravid ved første forsøg og fødte en søn i foråret 2021.

Afskedigelsen

Den 20. juli 2020, på Sagsøgers første arbejdsdag efter sommerferien, blev hun opsagt med øjeblikkelig virkning. Hun fik mundtligt at vide, at opsigelsen skyldtes forhold omkring hendes arbejdsindsats, men den skriftlige opsigelse angav ingen specifik grund. Sagsøger blev fritstillet i opsigelsesperioden, der løb frem til den 31. oktober 2020 i henhold til funktionærloven.

Parternes Påstande og Argumenter

Sagsøger nedlagde påstand om, at Sagsøgte A/S skulle tilpligtes at betale hende 150.000 kr. med tillæg af procesrente. Hun gjorde gældende, at Ligebehandlingsloven § 9 skulle fortolkes udvidende til at omfatte opsigelser begrundet i fertilitetsbehandling, selvom den fysiske behandling endnu ikke var påbegyndt. Hun henviste til retspraksis fra Højesteret (U.2003.603H) og EU-Domstolen (C-506/06 Mayr-sagen), der støtter en bred fortolkning af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af graviditetsmæssige forhold. Sagsøger anførte, at den nære tidsmæssige sammenhæng mellem hendes oplysning om fertilitetsbehandling og opsigelsen skabte en formodning for forskelsbehandling, hvilket flyttede bevisbyrden til Sagsøgte A/S i henhold til Ligebehandlingsloven § 16 a og Retsplejeloven § 344, stk. 2.

Sagsøgte A/S påstod frifindelse og gjorde gældende, at opsigelsen var sagligt begrundet i Sagsøgers manglende performance, herunder klager fra kunder, fejl i sagsbehandlingen og attitudeproblemer. Sagsøgte A/S bestred, at Sagsøger var omfattet af Ligebehandlingsloven § 9 på opsigelsestidspunktet, da hun endnu ikke havde påbegyndt reel reagensglasbehandling/IVF, der kunne aktualisere en graviditet. De henviste til retspraksis, hvor beskyttelsen først indtræder ved opsætning af et befrugtet æg. Sagsøgte A/S bestred også anvendelsen af den delte bevisbyrde efter Ligebehandlingsloven § 16 a og anførte, at Sagsøger ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Subsidiært påstod Sagsøgte A/S, at en eventuel godtgørelse alene skulle udgøre 3 måneders løn (75.000 kr.).

Retten fandt, at Sagsøgte A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af Sagsøger ikke skyldtes hendes fertilitetsbehandling. På baggrund af den nære tidsmæssige sammenhæng mellem Sagsøgers oplysning om fertilitetsbehandling og hendes afskedigelse, samt Sagsøgte A/S's kendskab hertil, blev det anset for bevist, at opsigelsen var begrundet i fertilitetsbehandlingen. Sagsøgte A/S blev derfor tilpligtet at betale Sagsøger en godtgørelse på 150.000 kr., svarende til 6 måneders løn, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Derudover skulle Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger på 33.900 kr. inkl. moms til Sagsøger, forrentet efter Renteloven § 8 a. Beløbene skulle betales inden 14 dage.