Afvisning af dækning for skimmelsvamp og manglende ventilation i krybekælder under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp i en krybekælder.

Sagens baggrund

Klageren overtog en ejendom den 1. september 2021 og anmeldte den 16. september 2021 et skimmelsvampangreb i husets kælder og krybekælder. Ifølge klageren var krybekælderen utilgængelig og krævede destruktivt indgreb for at opnå adgang, hvilket afslørede kraftig skimmelsvamp. Klageren påpegede, at ejendommens udluftningskanaler var utilgængelige, da havefliser og støbning dækkede udluftningsristene. Klageren måtte selv afholde udgifter til sanering og genetablering på grund af Gjensidiges gentagne afvisninger og langsomme sagsbehandling, som klageren fandt kritisabel.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter

• Gjensidige skal dække halvdelen af udgiften til skimmelsvampsanering af kælder og krybekælder (ca. 17.500 kr. inkl. moms) samt udgifter til genetablering af riste og isolering i krybekælderen.
• Tilstandsrapporten indeholder modstridende oplysninger: sælger oplyste, at der ikke var krybekælder, mens den byggesagkyndige angav, at krybekælderen ikke kunne besigtiges uden destruktivt indgreb, men samtidig konkluderede, at ingen rum var utilgængelige.
• Klageren mener, at krybekælderen var et "skjult rum", da adgang krævede nedbrydning af en reol og fliser.
• Gjensidiges langsomme sagsbehandling (over 6 uger uden taksatorbesøg og 4 måneder uden svar fra klageansvarlig enhed) tvang klageren til selv at igangsætte sanering for at kunne flytte ind med en nyfødt datter.
• Klageren afviser Gjensidiges påstand om, at skimmelsvampen ikke er skadelig, da saneringsfirmaet bar beskyttelsesudstyr.

Selskabets påstande og argumenter

• Gjensidige afviser dækning, da forholdene er nævnt i tilstandsrapporten, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra a.
• Selskabet mener, at klageren har modtaget retvisende oplysninger om krybekælderen, som også fremgår af ejendommens plantegning.
• Den byggesagkyndiges bemærkning om, at krybekælderen ikke kunne besigtiges uden destruktivt indgreb, stemmer overens med klagerens erfaring.
• Der er ikke grundlag for at antage, at krybekælderen var "gjort utilgængelig" ved bevidste tiltag.
• Klageren har ikke dokumenteret, at der er tale om en dækningsberettiget skade, da der ikke er fremlagt rapporter eller undersøgelser forud for skimmelsaneringen.
• Skimmelforekomsten er ikke i et omfang, der er uventet for en ejendom af denne alder og karakter, og der er ikke grundlag for at antage, at Ankenævnets sædvanlige kriterier for dækningsberettiget skimmelvækst er til stede.
• Forsinkelsen i sagsbehandlingen har ikke haft betydning for sagens materielle indhold, da det anmeldte forhold under alle omstændigheder ikke er omfattet af ejerskifteforsikringens dækning.

Relevant dokumentation

Sagen er baseret på klageskema, bilag, forsikringspolice, forsikringsbetingelser (punkt 18 og 19) og tilstandsrapport af 22. juni 2021. Tilstandsrapporten fremhæver bl.a. at krybekælderen ikke kunne besigtiges uden destruktivt indgreb (sort anmærkning, punkt 10) og at der var stedvise træbeklædning på kældervægge med fugtfølsomme plader og spor af skimmel (rød anmærkning, punkt 15).

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet finder, at klageren i tilstandsrapporten er blevet relevant informeret om, at der er en krybekælder i ejendommen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at den byggesagkyndige i tilstandsrapporten har oplyst, at krybekælderen ikke er besigtiget, idet lemmen ikke har kunnet åbnes uden destruktive indgreb. Klagerens øvrige anbringender, herunder at sælgeren i tilstandsrapporten har oplyst, at der ikke er krybekælder, kan ikke føre til et andet resultat.

Ventilationsforholdene i krybekælderen

Det påhviler klageren at bevise, at forholdet er omfattet af forsikringsdækningen. Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved krybekælderens ventilation, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der ses bort fra oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at det i tilstandsrapporten med sort anmærkning er angivet, at "Der er ingen synlige ventilationsriste til krybekælderen. Desuden kan lemmen til krybekælderen ikke åbnes. Det bør undersøges hvorledes krybekælderen ventileres". Dette forhold er undtaget dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra a, da det er nævnt i tilstandsrapporten.

Skimmelsvamp

Nævnet bemærker, at det ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen – i henhold til fast praksis i Ankenævnet – er en betingelse for dækning til en afrensning af skimmelsvamp, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der sammenlignes med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigede skadeårsag, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der var en følge af en dækningsberettiget skadeårsag eller i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder, når der ses bort fra oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet finder derfor, at skimmelforekomsten ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det i tilstandsrapporten med sort anmærkning er angivet, at "Der er ingen synlige ventilationsriste til krybekælderen. Desuden kan lemmen til krybekælderen ikke åbnes. Det bør undersøges hvorledes krybekælderen ventileres". Nævnet har også lagt vægt på, at den byggesagkyndige i tilstandsrapporten har bemærket, at "Krybekælder ikke besigtiget, lemmen kunne ikke åbnes uden destruktive indgreb".

Nævnet har også lagt vægt på, at det i tilstandsrapporten med rød anmærkning er angivet, at der er stedvist træbeklædning på kældervægge, flere gulve ses med fugtfølsomme plader. Der er tydelige spor efter skimmel og fugttegninger på gulve, vægge og lofter. Beklædninger i ældre ejendomme med opstigende grundfugt er uhensigtsmæssigt, da udtørringen til rumluften reduceres. Det kan desuden give anledning til skimmelvækst. Der er ved stikprøve målt forhøjet fugt i beklædningen. Der er risiko for yderligere skimmeldannelse". Endvidere fremgår det i tilstandsrapporten med rød anmærkning, "der er for ringe ventilation af kælder. Der er generelt opfugtninger indvendigt som følge af dette og der er dermed risiko for skader".

Nævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er foretaget skimmelprøver af indeklimaet, der godtgør, at der på overtagelsestidspunktet i ejendommens beboelsesrum var forekomster af skimmelsvamp der har påvirket brugbarheden af beboelsesdelen nævneværdigt. Det, som klageren i øvrigt har anført – herunder at sælgeren i tilstandsrapporten har oplyst at der ikke er krybekælder – kan ikke føre til andet resultat.