Sag om afvist dækning for opfugtning og fejlkonstruktion af fundament under ejerskifteforsikring

Klageren tegnede en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S i forbindelse med købet af et sommerhus i august 2018. I 2020 opdagede klageren, under reparation af soklen, at undermuren var misfarvet, jorden våd, og at fundamentet var trukket 6-7 cm tilbage i forhold til soklen. Klageren oplevede desuden en kraftig lugt, som relaterede til lugten inde i huset, og mente, at der var tale om en skjult konstruktionsfejl, der ikke var nævnt i tilstandsrapporten.

Klageren krævede, at forsikringen dækkede udbedringen af disse fejl, idet de anså det for en mangelfuld udførelse, der medførte fugtindtrængning og lugtgener. Klageren afviste selskabets påstand om, at det var et kosmetisk problem, og fastholdt, at det var en skjult fejl, de ikke havde mulighed for at kontrollere ved købet.

Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning. Selskabet argumenterede, at klageren ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet henviste til, at fundamentets og soklens opbygning var i overensstemmelse med datidens byggeskik for et hus fra 1980. Selskabet anførte, at selvom lecablokken ikke lå helt til kanten af fundamentet, var der ikke konstateret forhøjede fugtniveauer i murværket over soklen, og lugtgenerne i sig selv udgjorde ikke en skade i forsikringens forstand. Selskabets besigtigelseskonsulent havde desuden ikke målt udsving i fugtniveauet i væggen.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

• Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det er derfor klageren, der skal bevise, at der var forhold på overtagelsestidspunktet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.
• Det kan ikke i sig selv anses for at udgøre en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler eller uhensigtsmæssigheder ved udførelsen af en bygningsdel. Afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt, som defineret i forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.
• Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at ejendommens værdi og brugbarhed på overtagelsestidspunktet var nedsat nævneværdigt i forhold til tilsvarende sommerhuse af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
• Nævnet har blandt andet lagt vægt på ejendommens alder (1980), og at der ikke er konstateret skade på ejendommen som følge af måden, hvorpå fundamentet er udført.
• Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af selskabets besigtigelsesnotat, at der ved måling af fugt ikke kunne konstateres forskelle på fugt i væggen ved gulvet og op over vinduet, og at forsøg på at tage fugtmålinger i ydervæggen i stuen gav samme resultater som i værelset. Lidt højere fugtniveau ved lysningerne ved vinduerne blev anset for meget normalt.
• Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af selskabets besigtigelsesrapport, at selskabets besigtigelseskonsulent ikke kunne lugte nogen mislugt i huset eller værelset, men dog kunne fornemme en fugtig lugt, da klageren løftede en hylde, der lå oven på hulmuren.
• Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat. Afgørelsen er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 4.1 om undtagelser fra dækning.