Afgørelse om afvisning af dækning for yderligere fugtskader i kælder efter delvis udbedring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for fugtskader og nærliggende risiko i en kælderydervæg.

Sagens baggrund

Ejendommen, opført i 1972, blev overtaget af klageren den 1. maj 2018. I forbindelse med handlen tegnede klageren en 5-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S (DBF). Den 23. april 2019 anmeldte klageren fugtindtrængning i et hjørne af kælderen, som var indrettet til beboelse. DBF dækkede udbedring af fugtsikringen på denne ene kælderydervæg, hvor der var konstateret fugtindtrængning.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren ønsker, at DBF også dækker udskiftning af fugtsikringen på de resterende kælderydervægge. Klageren anfører, at den udvendige isolering og fugtsikring, etableret omkring 2010, er mangelfuldt udført. Denne konstruktion, bestående af hårde mineraluldbatts direkte på betonkældervæggene med en træstolpe-konstruktion, armeringsnet, fiberdug og murerfolier, er ifølge klageren ikke vand- og fugtstandsende. Klageren mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før der opstår yderligere fugtskader langs underetagens ydermure, og at der derfor foreligger en nærliggende risiko for skade, som bør dækkes i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1, 3.5 og 16.1. Klageren henviser til en sagkyndig erklæring, der understøtter, at konstruktionen er fejlbehæftet og vil føre til nedbrydning og skader.

Selskabets påstand og argumenter

DBF har afvist dækning for de resterende kælderydervægge med den begrundelse, at der ikke er konstateret indtrængende fugt eller forhøjet fugt i disse områder. Selskabet anfører, at huset er opført med datidens gængse materialer og metoder, og at den udførte fugtsikring, selvom den er alternativ, har virket efter hensigten. DBF fastholder, at det forhold, at konstruktionen i perioder bliver opfugtet fra omgivelserne og som følge af kondens og enkelte mindre huller i topafdækningen, ikke har haft konstruktionsmæssig eller funktionsmæssig betydning. Selskabet mener ikke, at der er tegn på, at fugtsikringen ikke kan fungere i en længere årrække frem, og at den ikke udgør en ulovlig bygningsindretning i henhold til byggelovgivningen eller bygningsreglementet.

Sagkyndige vurderinger

Klagerens fugt- og byggetekniske gennemgang af 17. april 2019 og 21. juni 2020 konkluderer, at den udførte fugtsikring er yderst fejlbehæftet og ikke vand- og fugtstandsende, og at træet i konstruktionen vil forgå og blive nedbrudt. Selskabets taksator har i en e-mail af 21. oktober 2019 anført, at konstruktionen er "meget mærkelig udført", men at der ikke blev målt fugt andre steder end det allerede udbedrede område. Taksatoren udtrykker dog tvivl om konstruktionens langsigtede holdbarhed, da der er boret bolte ind i betonvæggen fra træværket, hvilket kan føre til fugtindtrængning, hvis træværket rådner. Selskabet har dog fastholdt, at der ikke ses tegn på nærliggende risiko for skade.

Økonomi

Klageren har fremlagt overslagspriser fra juni og juli 2021, der anslår omkostningerne for udbedring af de resterende kælderydervægge til 1.304.615 kr. inkl. moms.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Nævnet bemærker videre, at den omstændighed, at en bygningsdel ikke er udført håndværksfagligt korrekt eller i overensstemmelse med producentanvisninger, ikke i sig selv kan føre til, at et forhold udgør en skade. Afgørende er derimod, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist dækning ud over det afgivne dækningstilsagn, idet nævnet ikke finder, at klageren har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved de resterende kælderydervægge, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet har derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde yderligere erstatning.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det af fugt- og byggeteknisk rapport af 17/4 2019 og af selskabets besigtigelsesnotat af 10/5 2019 fremgår, at der i forbindelse med besigtigelsen ikke blev registreret forhøjet fugtniveau eller fugtindtrængning i de resterende kældervægge. Nævnet har også lagt vægt på, at det af fugt- og byggeteknisk rapport fremgår, at årsagen til fugtindtrængningen i hjørnet, som selskabet dækkede udbedring af, var utætheder i hjørnesamlingen.

Nævnet har herudover lagt vægt på, at ydervæggene i ejendommens underetage mod jord efter det oplyste er opført og fugtsikret i overensstemmelse med sædvanlig byggeskik ved husets opførelse. Hvad angår forsikringens ulovlighedsdækning, er der ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at isoleringen/fugtsikringen etableret i 2010 udgør en ulovlig bygningsindretning i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet har derfor heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning på dette grundlag.

Det som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.