Tvistsag om rørskade: Uenighed om udbedringsmetode og erstatningsomfang

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager (klager) og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækningsomfanget efter et rørbrud i klagers ejendom i januar 2022. Skaden, der omfattede et rørbrud i badeværelset og forgangen, medførte vandindtrængning til et soveværelse, hvor et tæppe blev ødelagt. Topdanmark anerkendte skaden som dækningsberettiget under bygningsforsikringens dækning for skjulte rør.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at Topdanmark skulle betale et arbejdstillæg på kr. 6.812,50 for forskudt arbejdstid i forbindelse med lokalisering og midlertidig reparation af rørbruddene. Klageren argumenterede, at det var nødvendigt at rekvirere et VVS-firma omgående på grund af skadens opståen ved frysepunktstemperaturer og afbrudt varme- og vandforsyning.

Klageren krævede desuden en erstatningssum på kr. 238.838,00 minus to selvrisici for en fuldstændig udskiftning af gulv og fliser i badeværelset samt partiel reparation af forgang og nyt tæppe i soveværelset. Klageren henviste til en ensidigt indhentet syns- og skønserklæring af 28. marts 2022 og fotodokumentation, der ifølge klageren bekræftede, at en partiel udbedring af badeværelsesgulvet ikke var mulig på grund af gennemtærede rør. Klageren mente, at en fuld udskiftning af gulvet ville udløse krav om lovliggørelse i henhold til Bygningsreglementet § 250 (BR18) vedrørende efterisolering. Klageren afviste Topdanmarks tilbud om en destruktiv undersøgelse af rørene, da det blev anset for unødvendigt og spild af ressourcer.

Topdanmarks påstande og argumenter

Topdanmark fastholdt, at en partiel reparation af rørskaden i badeværelset var mulig, da der ifølge selskabet fandtes friske rør i gulvet. Selskabet tilbød at betale for en destruktiv undersøgelse for at afklare skadens omfang, men klageren afviste dette. Selskabet tilbød en erstatning på kr. 69.920,00 inkl. moms for en partiel udbedring.

Topdanmark afviste at betale for den forskudte arbejdstid, da de mente, at fakturaen på kr. 39.194,50 var usædvanlig høj, og at arbejdet ikke var af uopsættelig karakter. Selskabet havde kun godkendt lækagesporing og havde allerede betalt kr. 32.382 af fakturaen. Selskabet henviste til, at klageren i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1 har pligt til loyalt at medvirke til sagens oplysning, herunder skadens omfang og erstatningens størrelse. Selskabet henviste også til Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 2 og Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1 som generelle principper for erstatningsudmåling.

Vedrørende kravet om lovliggørelse anførte Topdanmark, at Bygningsreglementet § 250 (BR18) og SBI anvisning 272 ikke stiller krav om lovliggørelse ved partielle reparationer af rørbrud, da størstedelen af konstruktionen ikke berøres. Selskabet bestred også kravet om dækning af tæppet i soveværelset, da de ikke havde modtaget et tidligere krav herom, og der ikke var dokumentation for, at skaden skyldtes rørbruddet. De mente, at hullet i tæppet var lavet til en inspektionslem for ny rørføring, hvilket var forsikringen uvedkommende.

Klageren får ikke medhold i sine påstande. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale yderligere af fakturaen på kr. 39.194,50 for forskudt arbejdstid, da prisen vurderes at være usædvanlig høj i forhold til tilsvarende sager, og selskabet allerede har betalt kr. 32.382 af beløbet. Selskabet havde desuden ikke godkendt det omfattende arbejde på forhånd.

Vedrørende erstatningsopgørelsen og omfanget af reparationen kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse. Klageren har ikke bevist, at en partiel reparation af skaden ikke er mulig, eller at den kræver lovliggørelse. Nævnet lægger vægt på, at selskabet har tilbudt at betale for en destruktiv undersøgelse, der kunne afklare muligheden for partiel reparation. Selskabets ingeniør har vurderet, at der ikke stilles krav om, at hele gulvet fjernes for at leve op til kravene om efterisolering i henhold til Bygningsreglementet § 250.

Klagerens øvrige anbringender, herunder indholdet af ingeniørerklæringen af 28/3 2022, ændrer ikke ved dette resultat. Nævnet finder heller ikke, at klageren har bevist, at skaden på tæppet i soveværelset er en dækningsberettigende følgeskade af rørbruddene, eller at det var nødvendigt at ødelægge tæppet. Endelig finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til en skimmelrapport eller afsluttende trykprøvning af rørsystemerne.