Afgørelse om dækning af bådskade efter formodet spækhuggerangreb

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af skader på en båd, angiveligt forårsaget af en spækhugger under sejlads i udlandet.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 13. maj 2021 blev forsikringstagerens båd angrebet af en spækhugger ud for en kyst i udlandet, hvilket resulterede i ødelagt drev, ror og tab af propel. Båden blev sejlet til en marina, hvor forsikringstageren kontaktede Tryg. Selskabet oplyste, at de ikke takserer både i udlandet, men at skaden skulle udbedres, hvorefter taksering kunne ske i Danmark. Forsikringstageren fik monteret en ny propel, men konstaterede efterfølgende, at hele drevet var ødelagt med metalspåner og vand i olien, og at rorstammen var skæv. Roret blev repareret af forsikringstageren selv.

Tryg udbetalte et á conto beløb på 25.000 kr. til forsikringstageren. Efterfølgende indsendte forsikringstageren fakturaer på i alt 17.320,31 euro (ca. 129.902,3 DKK) for udskiftning af drev, propel, kranservice og opbevaring. Tryg afviste at dække udgifterne til udskiftning af drevet, idet de fastholdt, at kun propelskaden var dækningsberettiget (opgjort til 13.512,45 kr.), og at de øvrige skader skyldtes almindelig slitage. Selskabet henviste til, at to danske marineservices (Marineservice 1 og 2) havde undersøgt drevet i Danmark og fundet slitage, men ingen skader relateret til den anmeldte hændelse eller skævhed.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren krævede fuld erstatning for alle skader, idet han fastholdt, at spækhuggerangrebet var årsag til den omfattende skade på drevet. Han kritiserede Tryg for ikke at sende en taksator til udlandet for at besigtige skaden, hvilket tvang ham til at betale for reparationerne upfront. Han anførte, at Trygs håndtering var uacceptabel, og at de danske marineservices' rapporter var inkonsistente og ikke tilstrækkelige, da de ikke havde adskilt drevet fuldstændigt eller foretaget korrekte målinger for skævhed. Han fremhævede, at det udenlandske værft, som havde set den oprindelige skade, havde bekræftet en omfattende skade forårsaget af angrebet.

Trygs påstande: Tryg afviste yderligere dækning med henvisning til, at forsikringstageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den omfattende skade på drevet alene skyldtes spækhuggerangrebet. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 og forsikringsbetingelsernes punkt 7.1, som fastslår, at klageren har bevisbyrden. De argumenterede for, at de ikke var forpligtet til at sende en taksator til udlandet, og at de danske undersøgelser viste, at skaderne på drevet var forårsaget af almindelig slitage, hvilket er undtaget fra dækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 5.4. Tryg fastholdt, at den udbetalte á conto erstatning på 25.000 kr. allerede oversteg det dækningsberettigede beløb for propelskaden.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at Tryg Forsikring A/S skal dække forsikringstagerens fire fakturaer fra det udenlandske værft på i alt 17.320,31 euro. Erstatningen skal forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret tilbagebetales.

Ankenævnets begrundelse for afgørelsen er som følger:

Nævnet fandt, at forsikringstageren i fornødent omfang havde bevist, at bådens drev blev beskadiget og skulle udskiftes som følge af en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed den 13. maj 2021.

Nævnet lagde vægt på erklæringen af 22. juli 2020 fra det udenlandske værft, hvor værftet anførte, at de observerede "a clear bite/orca attack in rudder or stern area" og at "propeller/transmission seems 'to jump' and no power or grip in transmission". Værftet konkluderede, at skaderne var "more extensive than a simple new propeller, reason why we fit a new transmission leg". Dette stemte overens med forsikringstagerens oplysninger om, hvad han fik at vide af værftet efter skaden.

Det blev også tillagt vægt, at det udenlandske værft i første omgang kun reparerede propellen, og at skaden på drevet først blev konstateret, da den nymonterede propel ikke fungerede korrekt.

Ankenævnet fandt ikke grundlag i oplysningerne fra undersøgelserne foretaget af Marineservice 1 og 2 til at tilsidesætte den skadeomfangsvurdering, som det udenlandske værft havde foretaget. Nævnet bemærkede, at der ikke forelå skriftlige erklæringer fra Marineservice 1 og 2 i tidsnær forlængelse af deres undersøgelser, men kun kortfattede mails. Det kunne ikke lægges til grund, at drevet var blevet fuldstændigt adskilt eller tilstrækkeligt undersøgt for skævheder af de danske marineservices.

Nævnet kritiserede selskabets sagsbehandling. Som en biforpligtelse efter forsikringsaftalen og som en naturlig følge af den loyale samarbejdspligt i et forsikringsaftaleforhold, skal selskabet foretage en sagsbehandling med henblik på at oplyse sagen og træffe afgørelse om forsikringsdækning, når en skade anmeldes. Selvom bådforsikringen dækker sejlads i Europa, indeholder forsikringsbetingelserne ikke bestemmelser om, at takseringer og afgørelser kun foretages, når båden er i Danmark. Selskabets fremgangsmåde, hvor forsikringstageren skulle bringe drevet til Danmark for nærmere undersøgelser, stillede ham i en vanskelig situation, da han var nødsaget til at aftale og betale for reparationer uden forudgående afgørelse om dækningsomfang. Selskabet burde i stedet have foretaget en taksering og truffet en afgørelse på stedet, f.eks. baseret på fotos eller undersøgelser fra en lokal bådkonsulent eller et lokalt værft. Denne fremgangsmåde blev anset for uhensigtsmæssig, da den ikke var aftalt eller fremhævet i forsikringsbetingelserne.

Dækkede fakturaer