Afvisning af dækning for skade på båddrev efter hændelse med defekt propel

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Søassurancen Danmark A/S vedrørende dækning under en kaskoforsikring for et lystfartøj. Tvisten drejer sig primært om skade på bådens drev, men også sekundært om skader på propel, bælg og starter.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren købte båden, en Polar 290 fra 1992, i november 2020. I januar 2021 konstaterede klageren en olielækage, som Marineservice 1 udbedrede ved at udskifte en defekt trimcylinder. Drevet blev dog ikke afmonteret eller serviceret i den forbindelse. I sensommeren 2021 opstod der markante rystelser i båden, da klageren sejlede under en bro med 22 knob, hvilket resulterede i et knækket propelblad, som klageren selv udskiftede. Den 13. oktober 2022 stoppede bådens motor pludseligt, og det blev konstateret, at drevet var fyldt med saltvand, rustent og ødelagt. Senere blev det også konstateret, at starteren var fyldt med saltvand og beskadiget.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren fastholder, at skaden på drevet er en følgeskade af propelbruddet i 2021. Argumentet er, at det knækkede propelblad forårsagede ubalance og skævhed i akslen, hvilket førte til voldsomme rystelser, der ødelagde pakdåser og simmerringe. Dette medførte vandindtrængning, olieudvaskning og rust i drevet. Klageren henviser til udtalelser fra Marineservice 1 og 2, som støtter en årsagssammenhæng mellem propelbruddet og drevskaden. Klageren bestrider, at skaden skyldes manglende vedligeholdelse, da drevet angiveligt blev efterset i 2021. Klageren mener desuden, at skaden på starteren er en følgeskade af drevskaden og kræver fuld erstatning for både drev og starter. Klageren anfægter også selskabets krav om dobbelt selvrisiko, da skaderne på propel, bælg og starter anses for at være relaterede.

Selskabets påstande: Selskabet afviser dækning for skaden på drevet og anfører, at der er tale om en drifts- eller slitageskade, som er undtaget i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.b. Desuden henvises til punkt 3.5.g, der undtager skader som følge af mangelfuld vedligeholdelse eller forkert betjening, og punkt 3.6.h, der undtager skader som følge af slid, alder, rust og tæring. Selskabets bådkonsulent konkluderede, at drevskaden skyldtes utætte pakdåser/simmerringe og manglende vedligeholdelse, hvilket over tid førte til vandindtrængning og rust. Selskabet fastholder, at der ikke er årsagssammenhæng mellem skaderne på propel/bælg og drevskaden. Selskabet har dog anerkendt dækning for skaderne på propel, bælg og starter som separate skader og tilbyder en samlet selvrisiko for disse. Selskabet afviser at dække klagerens advokatomkostninger med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, der fastslår, at hver part som udgangspunkt bærer egne omkostninger i sager for Ankenævnet for Forsikring.

Relevant dokumentation

Sagen er baseret på rapporter fra selskabets bådkonsulent, korrespondance med marineserviceværksteder, fakturaer for udført arbejde og forsikringsbetingelserne. Selskabets bådkonsulent har i sine rapporter konkluderet, at skaden på drevet er opstået som følge af utætte simmerringe og manglende vedligeholdelse, og at drevet var rustent og uden olie. Marineservice 1 og 2 har i deres svar til klageren udtalt, at propelbrud kan forårsage rystelser, der kan ødelægge pakdåser og føre til vandindtrængning. Der er fremlagt fakturaer for udskiftning af trimcylinder og ny propel.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage vedrørende dækning af skaden på bådens drev under kaskoforsikringen.

Ankenævnet lægger til grund, at drevet blev ødelagt som følge af indtrængende saltvand, der skyldtes utætte simmerringe/pakdåser, hvilket over tid førte til rust og drevets nedbrud. Denne type skade falder som udgangspunkt uden for forsikringsdækningen, da den betragtes som en drifts- eller slitageskade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.b, samt en skade forårsaget af rust og tæring, jf. punkt 3.6.h.

Det centrale spørgsmål var, om utæthederne ved simmerringe/pakdåserne og den efterfølgende skade på drevet var en følgeskade af de anerkendte skader på propellen og bælgen. Klageren havde bevisbyrden for denne årsagssammenhæng.

Nævnet finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for en årsagssammenhæng mellem skaderne på propellen og bælgen og skaden på drevet. Nævnet har lagt vægt på selskabets bådkonsulents vurdering, som konkluderede, at:

• Skaden på et propelblad af aluminiumspropellen ikke ville kunne forårsage skade på den kraftige aksel.
• Hvis rystelser som følge af en skæv aksel havde forårsaget utætheder i drevet, ville disse rystelser have fortsat efter udskiftning af propellen, hvilket ikke er konstateret af klageren.
• En utæt bælg ikke kan føre til vandindtrængen i drevet, hvilket heller ikke understøttes af udtalelser fra marineservice 1 og 2.
• Udtalelserne fra marineservice 1 og 2, som klageren har fremlagt, ikke synes at være baseret på aktuelle besigtigelser eller målinger af skaderne (f.eks. akselskævhed eller trykprøvning af drevet).

Drevet bar desuden præg af langvarig vandpåvirkning og rust, hvilket indikerer en gradvis opstået skade snarere end en pludselig hændelse. På baggrund heraf kan Ankenævnet ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning for skaden på drevet.