Industriens Pension: Ophør af forsikringsdækning ved manglende tilbagemelding

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Industriens Pensionsforsikring A/S vedrørende fortsættelsen af forsikringsdækninger for kritisk sygdom og tab af erhvervsevne efter ophør af arbejdsgiverindbetalinger.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren blev i 1994 omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, der inkluderede forsikringsdækning ved erhvervsevnetab, visse kritiske sygdomme og død. Efter jobskifte den 1. oktober 2017 ophørte arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordningen. Ifølge forsikringsbetingelserne ville dækningerne fortsætte i 12 måneder uden indbetaling, forudsat at den opsparede værdi kunne dække omkostningerne.

Selskabet informerede klageren via E-boks den 20. januar 2018 om, at hans forsikringsdækning ville fortsætte uden indbetaling frem til 1. oktober 2018. Den 6. juli 2018 sendte selskabet endnu et brev via E-boks, hvori det oplystes, at forsikringsdækningerne ville bortfalde den 1. oktober 2018, medmindre klageren kontaktede selskabet inden da.

Parternes kommunikation og handlinger

Den 30. september 2018, dagen før fristen, sendte klageren en mail til selskabet, hvori han udtrykte ønske om at beholde sine forsikringer ved selv at betale og anmodede om rådgivning. Selskabet forsøgte telefonisk kontakt den 2. og 3. oktober 2018. Under samtalen den 3. oktober 2018 blev klageren orienteret om mulighederne for at forlænge den betalingsfrie periode (op til 36 måneder), overgå til selvbetaling eller blive passivt medlem. Klageren ville overveje mulighederne, og selskabet aftalte at ringe tilbage den 9. oktober 2018.

Den 8. oktober 2018 sendte selskabet et brev via E-boks, der informerede klageren om, at han havde 14 dage (indtil 22. oktober 2018) til at give besked om, hvorvidt han ønskede at bevare dækningerne, ellers ville de bortfalde. Selskabet forsøgte forgæves at kontakte klageren telefonisk den 9. oktober 2018 og sendte herefter en mail med opfordring til at ringe tilbage. Klageren reagerede ikke på disse henvendelser.

Efterfølgende pensionsoversigter fra selskabet (3. marts 2019, 17. februar 2020 og 15. februar 2021) indeholdt ingen oplysninger om forsikringsdækninger ved erhvervsevnetab eller visse kritiske sygdomme. Først den 11. november 2021 kontaktede klageren selskabet og blev informeret om, at hans forsikringsdækninger var bortfaldet den 1. oktober 2018.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker, at hans dækninger for kritisk sygdom (100.000 kr.) og tab af erhvervsevne (72.000 kr.) fortsættes. Han anfører, at hans mail af 30. september 2018 var en tilstrækkelig meddelelse om, at han ønskede at beholde forsikringerne ved selvbetaling, og at han ikke modtog skrivelse om, at forsikringerne var opsagt.

Selskabets påstand: Selskabet fastholder, at der ikke blev indgået en bindende aftale om selvbetaling eller anden form for opretholdelse af forsikringerne. Selskabet argumenterer, at klageren ikke er bibragt en berettiget forventning om, at forsikringerne ville fortsætte alene på baggrund af hans mail. Selskabet mener at have fulgt reglerne for god skik og Forsikringsaftaleloven om skriftlig meddelelse ved ophør af forsikringsdækninger og har givet klageren relevant rådgivning og rimelige svarfrister. Selskabet påpeger, at klageren modtog flere skriftlige meddelelser om bortfaldet af dækningerne og pensionsoversigter uden dækningsoplysninger, og at klageren ikke rettidigt reagerede på selskabets henvendelser eller indbetalte præmie.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets beslutning om at lade klagerens pensionsordning overgå til en indbetalingsfri ordning pr. 1. oktober 2018, som varslet i selskabets breve af 20. januar 2018, 6. juli 2018 og 8. oktober 2018.

Nævnet lægger vægt på, at selskabet i sine breve af 20. januar 2018 og 6. juli 2018 tydeligt informerede klageren om, at han pr. 1. oktober 2018 ville overgå til passivt medlemskab uden forsikringsdækning for tab af erhvervsevne og kritisk sygdom, medmindre han kontaktede selskabet inden denne dato for at bevare sine forsikringer. Selskabet uddybede desuden mulighederne for at opretholde dækningerne, herunder ved at forlænge den betalingsfrie periode eller overgå til selvbetaling.

Det fremgår af selskabets brev af 8. oktober 2018, at klageren fik yderligere 14 dage til at forholde sig til pensionsordningens videreførelse, med en klar advarsel om, at forsikringerne ville stoppe, og han ville blive passivt medlem, hvis han intet foretog sig. Klageren reagerede ikke på denne frist.

Klagerens mail af 30. september 2018, hvor han udtrykte ønske om at beholde forsikringerne og selv indbetale, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Nævnet bemærker, at klageren i mailen udtrykkeligt oplyste, at han ville indberette et beløb og ønskede rådgivning om, hvordan han bedst kunne sikre sig, hvilket indikerer, at yderligere handling eller aftale var nødvendig. Selskabets telefonresumé af 3. oktober 2018 bekræfter, at klageren blev informeret om mulighederne og aftalte at undersøge nærmere, hvorefter selskabet ville ringe tilbage.

Selskabet forsøgte efterfølgende at kontakte klageren flere gange, men klageren reagerede ikke. Klageren har desuden ikke indbetalt præmie til selskabet eller givet besked om, at præmiebetalingerne skulle trækkes fra depotet, som angivet i hans mail af 30. september 2018.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren via E-boks modtog tre pensionsoversigter (3. marts 2019, 17. februar 2020 og 15. februar 2021), som alle manglede oplysninger om forsikringsdækninger ved erhvervsevnetab eller visse kritiske sygdomme. Dette burde have gjort klageren opmærksom på, at hans dækninger var bortfaldet.