P+ Invalidepension: Klage over ændrede modregningsregler

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og P+, Pensionskassen for Akademikere, vedrørende modregning i udbetaling af invalidepension. Klageren har siden medio 2018 været i fleksjob og har modtaget ydelser ved tab af erhvervsevne fra selskabet siden juni 2018.

Sagens baggrund

Selskabet ændrede pr. 1. januar 2021 reglerne for modregning i invalidepension. De nye regler indebærer, at anden løn- og erhvervsindtægt, der overstiger et bundfradrag på 275.000 kr. årligt, modregnes i invalidepensionsudbetalingen. Modregningen sker med 75 % af den overskydende indtægt. Klageren blev informeret om ændringerne i september 2020, og modregningen trådte i kraft pr. 1. april 2021. Klageren oplever, at hendes månedlige ydelse er nedsat med ca. 4.000 kr. som følge af ændringerne.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at hun ikke skal omfattes af de nye modregningsregler, da forsikringen ifølge skadevirkningsprincippet "låses" på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden (da erhvervsevnetabet indtraf og dækningen startede). Dette princip indebærer, at vilkår, der gjaldt på dette tidspunkt, skal gælde fremadrettet, og at der ikke kan gennemføres forringelser af vilkår på aktive ordninger under udbetaling. Klageren anfører, at hun ikke har mulighed for at søge et andet selskab på grund af sin helbreds- og erhvervsevnenedsættelse.

Klageren bestrider selskabets begrundelse for ændringerne, som angives at være omkostningsmæssige hensyn og et ønske om at ensrette pensionsvilkårene efter en fusion. Klageren mener, at disse begrundelser ligger uden for modregningsbestemmelsens oprindelige formål, som var at undgå overkompensation af enkeltmedlemmer. Klageren kræver desuden dækning for advokatomkostninger i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviser klagen og anfører, at ændringen af modregningsreglerne er hjemlet i de vilkår, der gælder for klageren. Selskabet henviser til P+ Regulativ 2007, § 7, stk. 4, samt P+ Regulativ 2019, punkt 6.8 og 7.6, hvoraf det fremgår, at anden indtægt kan modregnes efter regler fastsat af bestyrelsen. Selskabet påpeger, at klageren var orienteret om, at modregningsreglerne kunne ændres, da hun fik tilkendt invalidepension. Dette fremgik af indkaldelsen til generalforsamlingen i 2016, referatet herfra, nyhedsbreve, selskabets hjemmeside og tilkendelsesbrevet af 28. marts 2018.

Selskabet begrunder beslutningen om at ændre reglerne i 2020 med et ønske om at forenkle reglerne, spare omkostninger, gøre reglerne mere tidssvarende og give medlemmerne et større incitament til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, idet der fremover kun modregnes med 75 % af indtægter over indtjeningsloftet. Selskabet fastholder, at disse hensyn er saglige og giver en pensionskasse ret til at ændre sine regler. Selskabet afviser, at skadevirkningsprincippet er ufravigeligt, og anfører, at det netop er i overensstemmelse med princippet, når det fremgår af de gældende regler ved aktualiseringen af ydelsen, at modregningsreglerne kan ændres.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at anerkende, at selskabet ikke kan indføre nye modregningsregler for arbejdsindtægter med virkning for klageren fra 1. januar 2021. Klageren får derfor ikke medhold.

Begrundelse

Ankenævnet har lagt vægt på, at klageren fik tilkendt invalidepension den 28. marts 2018. På selskabets generalforsamling den 18. april 2016 blev det besluttet at indføre regler i pensionsregulativet om modregning af anden indtægt i invalidepensionsudbetalinger. Det fremgår af pensionsregulativets § 7, stk. 4, at "Anden indtægt kan modregnes i medlemmets invalidepension efter regler fastsat af bestyrelsen."

Denne bestemmelse giver bestyrelsen hjemmel til at fastsætte – og eventuelt senere ændre – regler for modregning af anden indtægt i klagerens invalidepension. Bestyrelsens adgang til at fastsætte eller ændre sådanne regler er ikke begrænset til at omfatte invalidedækninger, som ikke er under udbetaling.

Klageren blev i tilkendelsesbrevet af 28. marts 2018 oplyst om, at størrelsen på indtægtsloftet, hvorfra der sker modregning, senere kan ændres. Det fremgik også af dagsordenen og referatet fra generalforsamlingen den 18. april 2016 samt på selskabets hjemmeside, at selskabet kunne ændre reglerne for modregning af anden arbejdsindtægt. Klageren var således behørigt oplyst om selskabets muligheder herfor.

Selskabets ændringer af modregningsreglerne pr. 1. januar 2021 er sagligt begrundet i dels at spare omkostninger ved at forenkle og ensrette modregningsreglerne i forbindelse med fusionen i 2019, dels i at give medlemmerne et større incitament til at have tilknytning til arbejdsmarkedet, idet der med de nye regler alene sker modregning med 75 % af indtægten over bundfradraget.

Nævnet finder ikke grundlag for at statuere, at selskabets bestyrelses beslutning om nye modregningsregler fra 1. januar 2021 i sig selv er ugyldig i forhold til den bemyndigelse, som bestyrelsen i pensionsregulativets § 7, stk. 4, har fået af generalforsamlingen til at fastsætte regler for modregning. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.

Henset til sagens udfald finder nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens udgifter til advokat, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.