Afslag på retshjælpsdækning grundet manglende rimelig grund til at føre sag om flystøj.

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Aros Forsikring vedrørende afslag på retshjælpsdækning til en retssag mod Forsvarsministeriet. Tvisten drejer sig om støjgener fra militære fly, der overstiger den naboretlige tålegrænse, og hvorvidt klagerens ejendom berettiger til ekspropriation eller erstatning.

Sagens baggrund og klagerens påstande

Klageren købte sin ejendom i 2011 og anfører, at han ikke blev oplyst om særlige støjforhold. Han har siden foretaget støjmålinger, der viser støjniveauer fra F-16 kampfly på op til 130 dB, hvilket han mener overstiger den naboretlige tålegrænse og den menneskelige smertegrænse. Disse målinger er ifølge klageren valideret af en professor i lyd og hørelse. Klageren påstår, at Forsvarsministeriet har overtrådt den naboretlige tålegrænse og kræver 1.100.000 kr. i erstatning. Subsidiært ønsker han, at Forsvarsministeriet eksproprierer hans ejendom eller betaler et af retten fastsat beløb. Klageren henviser til, at en domstol er den eneste instans, der kan afgøre, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. Han påpeger, at politikerne har fastsat en grænse på mindst 100 dB for opkøb af ejendomme i forbindelse med F-35 flyene, og at hans målinger ligger langt over dette. Klageren afviser, at sagen er forældet, da han først blev bekendt med støjgenerne under corona-nedlukningen.

Selskabets argumenter

Aros Forsikring har afvist at yde retshjælpsdækning med flere begrundelser:

• Manglende konkret tvist (F-35 fly): Selskabet mener, at retssagen primært vedrører forventelige støjgener fra de kommende F-35 fly, som endnu ikke er sat i luften. Derfor foreligger der ikke en konkret og aktuel tvist i retshjælpsforsikringens forstand, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.
• Forældelse/passivitet (F-16 fly): Selskabet anfører, at klageren har beboet ejendommen i mere end 10 år, mens F-16 fly har fløjet over ejendommen. De mener, at et eventuelt krav i anledning heraf er forældet eller fortabt ved retsfortabende passivitet. Klageren var bekendt med F-16 flyene ved købet af ejendommen og måtte påregne, at flyene ville fortsætte med at flyve.
• Manglende rimelig grund til proces: Selskabet vurderer, at der ikke er rimelig grund til at indbringe en tvist om F-16 støjgener for domstolene, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.2 og 7.a.
• Manglende dokumentation og samarbejde: Selskabet har gentagne gange anmodet klageren om at fremlægge yderligere processkrifter, herunder svarskrift fra modparten, hvilket klageren har afvist. Selskabet henviser til, at det følger af forsikringsbetingelsernes punkt 2.3 og 2.5 samt Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1, at den sikrede skal medvirke til sagens oplysning.

Kompensationsordning og ekspropriation

Begge parter har henvist til den politisk vedtagne kompensationsordning for F-35 kampflystøj. Ordningen fastsætter zoner (rød og gul) baseret på gennemsnits- og maksimalstøj. Ejendomme i rød zone (55 dB gennemsnit, 100 dB maksimalstøj) kan kræves eksproprieret. Klagerens ejendom er placeret i gul zone, hvilket ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke giver hjemmel til ekspropriation, men mulighed for kompensation i form af et fast beløb eller dækning af støjisoleringstiltag. Klageren mener dog, at hans ejendom burde være i rød zone, da hans målinger overstiger de fastsatte grænseværdier. Han anfører, at betingelserne for ekspropriation efter Grundloven § 73 er opfyldt, da støjgenerne udgør et rådighedsbegrænsende indgreb.

Klageren får ikke medhold i sin anmodning om retshjælpsdækning. Ankenævnet finder, at der ikke er rimelig grund til at føre sag mod Forsvarsministeriet, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.2. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren har beboet ejendommen siden 2011 og i forbindelse med erhvervelsen og efterfølgende har været bekendt med, at der fløj F-16 kampfly i området. Nævnet har herunder lagt vægt på de af selskabet anførte forældelses- og passivitetsbetragtninger. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren har stillet sig i en bevismæssigt vanskelig position ved ikke at fremlægge processkrifter i videre omfang end sket trods selskabets opfordring herom. Nævnet bemærker, at det følger af forsikringsbetingelsernes punkt 2.3, at selskabet kan forlange yderligere oplysninger forelagt. Af punkt 2.5 følger det, at advokaten under sagens gang skal orientere selskabet om processkridt af væsentlig omkostningsmæssig betydning. Ligeledes følger det af Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1, at den sikrede skal give selskabet alle ham tilgængelige oplysninger om forhold, som kan være af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.