Sag om erstatning for totalskadet invalidebil – uenighed om handelsværdi og erstatningsopgørelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende erstatningsfastsættelsen af en totalskadet invalidebil.

Sagens baggrund

Klageren anmeldte den 1. juli 2020 et færdselsuheld, hvor hans invalidebil, en Dacia Duster 1.5 dCi 109 Van EDC fra 2018, påkørte en lygtepæl. Bilen havde skader på fronten, højre side for og midt, kølerhjelm, lygte, skærm og side. Ifølge taksatorrapporten blev bilen erklæret totalskadet, da reparationsomkostningerne oversteg bilens handelsværdi. Alka Forsikring udbetalte en kontanterstatning på 80.000 kr. med fradrag af selvrisikoen på 4.000 kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren var utilfreds med erstatningsopgørelsen og mente, at beløbet var ca. 20.000 kr. for lavt. Han anførte, at bilens nypris var 168.009 kr. inklusive automatgear, og at ombygningen til invalidebil kostede yderligere ca. 38.000 kr., hvilket gav en samlet pris på 206.009 kr. Da bilen var købt under tre år tidligere, fandt klageren tabet for stort i forhold til den korte ejertid. Klageren var desuden utilfreds med sagsbehandlingstiden og anførte, at selskabet ikke havde givet behørig klagevejledning.

Selskabets påstande og argumenter

Alka Forsikring fastholdt, at erstatningsfastsættelsen på 80.000 kr. var rimelig og i overensstemmelse med bilens aktuelle værdi umiddelbart før skaden. Selskabet henviste til bilens alder, antal kørte kilometer (79.163 km) og stand, som ifølge fremlagte fotos var langt under middel med omfattende lakridser og slidt/snavset interiør. Selskabet anførte, at vurderingen af handelsværdien sker ved indhentning af priser i markedet for tilsvarende biler, og at en bil med tilsvarende kilometerstand og uden skader ville kunne erhverves for 85.000 kr.

Vedrørende specialindretningen til invalidebil anførte selskabet, at dette ikke udgjorde et økonomisk tab for klageren, da kommunen kan yde tilskud til sådanne indretninger på en ny bil i henhold til Serviceloven § 114, stk. 4, nr. 5 og den tilhørende bekendtgørelse. Selskabet bemærkede, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for købsprisen af bilen eller betalingen af ombygningen. Endelig anførte selskabet, at kontakten med klageren var foregået mundtligt, hvilket gjorde det umuligt at dokumentere, om der var givet klagevejledning.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at selskabets erstatning ikke svarer til det beløb, som en tilsvarende bil af samme alder og stand vil kunne anskaffes til mod kontant betaling på skadestidspunktet. Nævnet har derfor ikke grundlag for at kritisere den erstatning, som selskabet har fastsat.

Begrundelse

Nævnet har blandt andet lagt vægt på bilens alder, at den på skadetidspunktet havde kørt 79.163 km, og at taksator på baggrund af sin taksering af bilen har vurderet bilens handelsværdi til 80.000 kr. Nævnet har videre lagt vægt på, at det er klageren, der skal bevise størrelsen af sit tab – det vil sige bilens værdi før skaden og reparationsudgiften – og at klageren ikke har bevist, at selskabets opgørelse er behæftet med sådanne fejl, at nævnet har grundlag for at tilsidesætte denne.

Nævnet har også henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for den pris, han har købt bilen for, herunder for ekstraudstyr og ombygning af bilen.

Det fremgår af Registreringsafgiftsloven § 7, stk. 1 at der skal betales ny registreringsafgift af køretøjer, hvor udgiften inklusive moms til fuldstændig udbedring af færdselsskader mv. overstiger 75 pct. af handelsværdien før uheldet. Det fremgår af Registreringsafgiftsloven § 7, stk. 2 og 3, at det er forsikringsselskabet, der opgør handelsværdien før skaden og udbedringsudgifternes størrelse, og at der ved opgørelsen af udbedringsudgifternes størrelse skal medtages samtlige udgifter til genopbygningen, herunder maling og lakering, samt anvendes bruttopriser på nye reservedele.

Nævnet finder på baggrund af den fremlagte taksering af udbedringsomkostningerne på 88.322,24 kr., at der ikke er grundlag for at antage, at bilen kan repareres for et beløb, der ikke overstiger 75 pct. af handelsværdien. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har vurderet, at klagerens bil er totalskadet.

Selskabet har også anført, at specialindretningen af klagerens bil ikke kan anses for at være et økonomisk tab for klageren i forbindelse med totalskaden, idet klageren efter Serviceloven § 114, stk. 4, nr. 5 og den tilhørende bekendtgørelse vil kunne opnå kommunalt tilskud til samme indretning af en ny bil. Klageren har ikke fremlagt dokumentation hverken for købet af bilen (bilens pris) eller for betaling af indretningen af bilen.

Da kontakten mellem klageren og selskabet efter det oplyste er foregået mundtligt, kan nævnet ikke tage stilling til, om selskabet har givet behørig klagevejledning. Det, som klageren i øvrigt har anført – herunder om selskabets sagsbehandlingstid – kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.