Gjensidige Forsikring: Afvisning af fuld dækning for skimmelskader i sommerhus

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp i et sommerhus' tag- og gulvkonstruktioner. Ejendommen, et sommerhus opført i 1971 med en tilbygning fra 1993, blev overtaget af klagerne den 1. maj 2012. Skimmelforekomst blev anmeldt den 1. december 2016.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerne konstaterede skimmelforekomst i ejendommen og fik foretaget en mikrobiel indeklimaundersøgelse. Gjensidige Forsikring afviste indledningsvis dækning, da de mente, at der ikke var påvist nævneværdigt mere skimmel end forventeligt i ejendomme af samme alder og konstruktion. Som følge heraf blev der begæret syn og skøn for at belyse forholdene. Tre skønserklæringer blev udarbejdet i perioden 2018-2019.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Tagkonstruktion med skimmelsvamp: Der er enighed om, at der er konstateret skimmelvækst på brædderne i tagkonstruktionen (loftsrummet), og at dette er en dækningsberettiget skade. Uenigheden består i udbedringsmetoden. Skønsmanden vurderer, at årsagen til skimmelvæksten skyldes manglende ventilation og utætheder i dampspærren. Skønsmanden har anført, at udbedring kun kan ske ved at fjerne taget i sin helhed og opbygge en ny konstruktion med tæt dampspærre og ventilation i henhold til gældende retningslinjer. Klagerne fastholder, at Gjensidige Forsikring skal dække denne fulde udbedring, da den af selskabet tilbudte løsning (udvidelse af ventilationsarealet) er utilstrækkelig og ikke vil fjerne den allerede konstaterede skimmelvækst. Klagerne har desuden anført, at skimmelafrensning ikke er mulig på grund af pladsmangel i tagrummet.

Gjensidige Forsikring har anerkendt dækning til øget ventilation i tagkonstruktionen ved at indføre ventilationsriste i gavlene. Selskabet fastholder, at den begrænsede skimmelforekomst i tagrummet, som primært består af almindeligt forekommende skimmelarter, ikke i sig selv berettiger til en skimmelafrensning. De mener, at den tilbudte løsning er tilstrækkelig, og at en fuld udskiftning af tagkonstruktionen ville udgøre en forbedring, som ikke er dækningsberettiget under ejerskifteforsikringen. Selskabet har også anmodet om en genbesigtigelse af ejendommen, hvilket klagerne har afvist. Gjensidige henviser til Forsikringsaftaleloven § 22 som hjemmel for deres interesse i genbesigtigelse.

Gulvkonstruktion i det oprindelige hovedhus: Der er konstateret skimmelvækst i gulvkonstruktionen i hovedhuset i et uacceptabelt omfang. Skønsmanden vurderer, at dette skyldes manglende ventilationsriste til krybekælderen og at kryberummets højde ikke overholder minimumshøjden på 40 cm, hvilket er i strid med god håndværksmæssig skik og SBI-anvisning 7 fra 1957. Skønsmanden har vurderet, at udbedring kun kan ske ved at fjerne den nuværende gulvkonstruktion og ændre den til et terrændæk. Klagerne fastholder, at Gjensidige Forsikring skal dække denne udbedring, da den tilbudte løsning er utilstrækkelig og ikke afhjælper den manglende højde i kryberummet.

Gjensidige Forsikring har anerkendt dækning til optagning af gulve og isolering, afrensning af gulvbjælker, etablering af ventilation i sokkel, genetablering af 100 mm isolering mellem bjælker og nyt gulv (undtagen badeværelse). Selskabet fastholder, at den tilbudte dækning er tilstrækkelig, og at en ændring af konstruktionen til et terrændæk er en forbedring af det købte, som ikke dækkes af ejerskifteforsikringen. De anfører, at det var sædvanligt på opførelsestidspunktet at udføre konstruktionen uden kapillarbrydende lag, og at opstigende grundfugt er forventeligt for en krybekælderkonstruktion af den alder. Forholdet med kryberummets højde har ifølge selskabet ikke manifesteret sig i skade og er derfor ikke dækningsberettiget i sig selv.

Gulv/terrænkonstruktion i tilbygningen: Parterne har opnået enighed omkring dette punkt, og det er derfor ikke en del af klagen.

Nævnet har efter en grundig gennemgang af sagen afgjort, at klageren ikke har bevist et krav på yderligere dækning til udbedring af tagkonstruktionen ud over det, selskabet allerede har tilbudt. Det er ikke godtgjort, at skimmelforekomsterne i tagrummet på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nævneværdigt nedsatte sommerhusets værdi eller brugbarhed i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder, når selskabets tilbudte udbedringsløsning tages i betragtning. Nævnet har lagt vægt på, at hverken Mycometer-Air-prøven eller DNA-prøven viste væsentlig påvirkning af indeklimaet på besigtigelsestidspunktet, hvor huset havde stået ubrugt i længere tid. Skønsmandens vurdering af en "meget stor risiko for påvirkning" af indeklimaet, når huset er i brug, er ikke tilstrækkeligt begrundet.

For så vidt angår gulvkonstruktionen i hovedhuset, har nævnet ligeledes fundet, at klageren ikke har bevist et krav på yderligere dækning ud over selskabets tilbud. Det er ikke godtgjort, at skimmelforekomsterne på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nævneværdigt nedsatte sommerhusets værdi eller brugbarhed, når selskabets tilbudte udbedringsløsning bortses fra. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at der er forhold ved gulvkonstruktionen – udover den manglende ventilation – som adskiller sig nævneværdigt fra forholdene i tilsvarende ejendomme af samme alder. Skønsmandens rådgivningsfirma har desuden erklæret, at det aktuelle fugt- og skimmelsvampeniveau i gulvkonstruktionen ligger på et acceptabelt niveau. Nævnet bemærker, at skønsmandens vurdering af skimmelforekomstens påvirkning af indeklimaet afviger markant fra hans rådgivningsfirmas vurdering.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at opstigende grundfugt og opfugtning fra et betondæk fra 1971 ikke kan anses for usædvanligt i en konstruktion som den foreliggende. En sådan opfugtning kan give anledning til dannelse af skimmelsvamp, og dette er i sig selv alene dækningsberettigende efter nævnets praksis, hvis det godtgøres, at indeklimaet er påvirket, så bygningens værdi og brugbarhed er nævneværdigt nedsat. Klagerens rådgivningsfirma har anført, at årsagen til skimmelvæksten er utilstrækkelige ventilationsforhold. Selskabets tilbudte løsning – som omfatter optagning af gulve og isolering, afrensning af gulvbjælker, etablering af ventilation i sokkel og genetablering af 100 mm isolering mellem bjælker samt nyt gulv – vil afhjælpe en påvirkning af indeklimaet fra skimmelsvamp i et omfang, der nedsætter bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet har herudover lagt vægt på, at den anbefalede løsning i skønserklæringen om at fjerne den nuværende gulvkonstruktion og ændre den til et terrændæk med kapillarbrydende lag, vil indebære en betydelig forbedring af bygningens oprindelige konstruktioner. Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 17.2 fastsættes erstatningen til det beløb, det umiddelbart efter skadeopgørelsen vil koste at reparere eller genopføre det skaderamte med samme byggemåde og på samme sted. En ændring af konstruktionen til et terrændæk er en klar forbedring, som ikke kan dækkes af ejerskifteforsikringen.

Klageren får ikke medhold.