Klage over PFA Pensions opgørelse af pensionsudbetaling

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende værdien af en pensionsopsparing, der blev oprettet i 1985 med et engangsindskud.

Sagens baggrund

Klageren foretog ultimo 1985 et engangsindskud på 25.000 kr. til en pensionsordning hos PFA Pension. Ved oprettelsen blev klageren stillet i udsigt en årlig udbetaling på 30.631 kr. i 10 år ved pensionering den 1. maj 2014. Klageren valgte i 2014 at udskyde pensioneringen og fik oplyst, at udbetalingerne af den grund ville forøges. Efter flere års manglende opgørelser fra PFA henvendte klageren sig for at få oplyst den forventede udbetaling. Selskabet oplyste, at ordningen var blevet genberegnet, og at klageren nu kun kunne forvente en samlet udbetaling på 167.530 kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte, at det aldrig havde været hensigten at foretage mere end den ene indbetaling i 1985, og at PFA's oprindelige 'Personlig beregning' heller ikke forudsatte yderligere indbetalinger. Klageren mente, at PFA's genberegning og reduktion af pensionsordningens værdi var uberettiget. Han påpegede, at den oprindelige prognose fra 1985 var urealistisk, da PFA ikke har kunnet levere det forudsagte afkast. Klageren henviste til en rapport fra Det Økonomiske Råd fra september 1985, der viste en faldende rentetendens, som PFA burde have indregnet i deres beregningsmodel. Klageren mente, at PFA's forklaring om faldende renter som årsag til det lavere afkast var utilstrækkelig, da dette burde have været forudset.

Selskabets påstande og argumenter

PFA Pension oplyste, at pensionsordningen var en indbetalingsfri ordning uden forsikringsdækninger, tegnet i 1985 med et indskud på 25.000 kr. Selskabet forklarede, at den oprindelige personlige beregning fra 1985 indeholdt et forbehold om, at de konkrete pensionsudbetalinger ville afhænge af de faktiske rente- og inflationsforhold i hele forsikringsperioden. Beregningen forudsatte en inflation på 5,0 % og en rente på 8,0 % efter skat. PFA fremhævede, at depotrenten siden 1985 ikke har været i nærheden af de forudsatte 8 %, hvilket har medført et lavere afkast. Selskabet anførte, at renteniveauet i 1985 var væsentligt højere end i dag, og at det er almindeligt kendt, at renteniveauet har været faldende. PFA beklagede, at deres rådgivningscenter tidligere havde givet forkerte oplysninger om årsagen til den lavere ydelse, herunder fejlagtigt oplyst om manglende løbende indbetalinger eller omberegning af garanterede ydelser.

Renteforhold og information til klager

Selskabet har løbende sendt breve med information om pensionsordningen, og klageren har haft adgang til at se sin ordning på mitpfa.dk. Nedenstående tabel viser udviklingen i depotrenten fra 1985 til 2019, som illustrerer det faldende renteniveau:

Efter en grundig gennemgang af sagen finder Ankenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at selskabet har begået fejl ved opgørelsen af klagerens pensionsordning. Nævnet lægger vægt på, at den personlige beregning fra 1985, der viste en forventet udbetaling på 30.631 kr. årligt i 10 år, var baseret på en forudsætning om, at selskabet kunne yde en rente på 8 % efter skat. Den tarifmæssige årlige pension, som klageren blev garanteret i 1985, udgjorde derimod 11.210 kr., og denne garanterede udbetaling er ikke efterfølgende blevet nedsat. Der er ikke grundlag for at antage, at den samfundsmæssige renteudvikling ikke kan forklare, at klagerens nu mulige udbetalinger er væsentligt lavere end den ugaranterede prognose fra 1985. Selskabet har fremlagt en tabel over depotrenter siden 1985, som viser, at depotrenten i langt de fleste år har været mindre end 8 %, og siden 2009 har den ligget i intervallet fra 1,5 til 3,0 %. Nævnet finder, at rentesatsen på 8 % i 1985 ikke var åbenbart urealistisk ud fra datidens almindelige forventninger om den fremtidige forrentning. Depotrenten ved aftaleindgåelsen i 1985 og de første par år herefter (1985 og 1986: 10,95 %, 1987: 8,60 %) var faktisk højere end den forudsatte rentesats på 8 %. Som følge heraf får klageren ikke medhold.