PFA Pension: Tvist om pensionsudbetalinger, rentegaranti og KundeKapital

Denne sag omhandler en tvist mellem en pensionskunde og PFA Pension vedrørende kundens pensionsordning med ydelsesgaranti og gennemsnitsrente. Klageren, der har haft ordningen siden 1974, påbegyndte udbetaling af livsvarig alderspension den 1. marts 2013.

Klageren gør gældende, at PFA Pension ikke udbetaler den pension, han mener sig berettiget til. Han henviser til ældre policeudskrifter fra 1992, 1994 og 1998, som angiver højere udbetalingsbeløb end de faktisk modtagne. Han påstår desuden, at selskabet ikke har forrentet hans depot med en garanteret minimumsrente på 5 % (senere 4 %) årligt, som han mener var aftalt. Klageren anfører også, at hans ret til at vælge en "forhøjet pension" er blevet fjernet uberettiget, og at han ikke har modtaget KundeKapital, selvom han har bidraget til den siden 1974. Han mener, at PFA Pension har ændret beregningsgrundlaget og vilkårene for hans forsikring uden hans accept og har undladt at udlevere detaljerede beregninger for hans pension.

PFA Pension afviser klagerens påstande. Selskabet fastholder, at klageren modtager korrekte udbetalinger i henhold til sin ydelsesgaranterede ordning. De forklarer, at de højere beløb i de ældre policeudskrifter var prognoser og ikke bindende tilsagn om faste udbetalinger eller en fast depotrente. Selskabet oplyser, at den grundlagsrente, der er anvendt i ordningen, er en teknisk rentesats, der bruges til at beregne de garanterede minimumsudbetalinger, og ikke en løbende forrentning af depotet. De henviser til en Højesterets dom fra 2016, der fastslog, at der ikke er krav på en minimumsrente i en ydelsesgaranteret pensionsordning. Vedrørende "forhøjet pension" anfører selskabet, at dette ikke er relevant med det nuværende lave renteniveau, da det kræver mulighed for udbetaling ud over tarifudbetalingen. Angående KundeKapital oplyser PFA Pension, at klagerens firmaaftale ikke omfattede denne mulighed, som blev indført i 2004. Selskabet fremhæver, at de løbende har informeret klageren om vilkårene for hans ordning via årsbreve og "MitPFA" i overensstemmelse med Informationsbekendtgørelsen § 5 og opfylder Kontributionsbekendtgørelsen om fordeling af over- og underskud.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sine påstande mod PFA Pension.

Ankenævnet finder, at de beløb, der er angivet i klagerens policeudskrifter fra 1992, 1994 og 1998 under afsnittet "Udbetalinger", tydeligt fremgår som prognosetal. Disse prognoser er baseret på standard bonusprognoser og forudsætninger, og de er derfor ikke at anse som bindende tilsagn, som klageren kan støtte ret på. Selskabet har forklaret, at de oprindelige prognoser er nedskrevet på grund af et historisk lavt renteniveau.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at selskabet har fragået eller nedskrevet tilsagn om bestemte garanterede ydelser, som fremgår af "nuværende tarifudbetaling" i de nævnte policeudskrifter/pensionsoversigter.

Den grundlagsrente på 5 %, der er anvendt i pensionsaftalen ifølge policeudskrift nr. 19 af 21/12 1994, er en teknisk sats, der bruges til at beregne de garanterede ydelser over ordningens løbetid. Klageren har ret til bonus, hvis selskabet opnår overskud, men bonus er ikke garanteret. Det følger af Højesterets dom i sagen U.2016.1487H, at det fælles, offentligretlige beregningsgrundlag G82, som selskabet har anmeldt til Finanstilsynet, ikke giver et videregående tilsagn end ydelsesgarantier. Klageren har ikke bevist, at selskabet har afgivet et bredere tilsagn.

Klageren har ikke sandsynliggjort, at selskabet har begået fejl ved beregningen af hans pensionsydelser eller ved håndteringen af pensionsordningen i øvrigt.

Vedrørende "forhøjet udbetaling" lægger nævnet til grund, at dette vedrører en situation, hvor forventede fremtidige bonustilskrivninger anvendes forlods til en større løbende ydelse. Da der ikke er forventning om fremtidig bonustilskrivning på grund af det historisk lave renteniveau, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet ikke har tilbudt klageren denne mulighed.

Nævnet kan herefter ikke pålægge selskabet at udbetale større ydelser eller fremlægge yderligere beregninger vedrørende pensionsordningen. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.