Topdanmark Forsikring: Tvist om renteberegning ved udbetaling af méngodtgørelse efter motorcykelulykke

Sagen omhandler en forsikringstagers klage over Topdanmark Forsikrings renteberegning i forbindelse med udbetaling af godtgørelse for varigt mén efter en motorcykelulykke den 21. august 2017, samt krav om dækning af advokatudgifter.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren pådrog sig væsentlig personskade, navnlig på venstre ben og fod. Skaden blev anmeldt den 28. august 2017, og selskabet kvitterede samme dag med samtykke til at indhente oplysninger. Selskabet anerkendte ulykken og fastsatte det varige mén til 12 % den 15. januar 2019, uden at der blev opgjort renter.

Efter klage fra forsikringstageren ændrede selskabet méngraden til 15 % den 23. oktober 2019 og udbetalte 566,14 kr. i renter. Sagen blev herefter sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som ved vejledende udtalelse af 14. april 2020 fastsatte det varige mén til 30 %. AES fastholdt vurderingen den 3. marts 2021. Selskabet udbetalte den 19. marts 2021 yderligere godtgørelse for 30 % mén med 86.227,81 kr. i renter, beregnet fra 22. januar 2019 til 23. marts 2021.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren gjorde gældende, at selskabet skulle pålægges at beregne renter fra 11. september 2017 (14 dage efter skadeanmeldelsen), hvilket ville medføre en yderligere betaling på 111.745,63 kr. i renter. Subsidiært krævede klageren, at renter skulle betales fra et tidligere tidspunkt end 22. januar 2019. Klageren henviste til Forsikringsaftaleloven § 24, idet selskabet ved anmeldelsen modtog samtykke til at indhente oplysninger, og forrentningen derfor skulle løbe fra dette tidspunkt. Klageren anførte, at de nødvendige lægelige oplysninger kunne være indhentet tidligere.

Klagerens opgørelse af det yderligere rentekrav:

Derudover krævede klageren dækning for advokatomkostninger i medfør af Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, fastsat efter nævnets skøn under hensyn til sagens forløb.

Selskabets argumenter: Selskabet fastholdt, at renter skulle beregnes fra 14 dage efter modtagelsen af de sidste nødvendige lægelige oplysninger, som de modtog den 8. januar 2019. De argumenterede, at de ikke burde have indhentet oplysningerne til vurderingen af méngraden på et tidligere tidspunkt, da skaden ikke var stationær ved anmeldelsen. Selskabet afviste kravet om advokatbistand med henvisning til forsikringsbetingelsernes § 16.C.7, der angiver, at de ikke dækker udgifter til advokat eller anden rådgiver.

Selskabet, Topdanmark Forsikring A/S, skal anerkende, at klageren også for den del af erstatningen, der vedrører forhøjelsen af méngraden fra 12 % til 15 %, jf. selskabets brev af 23/10 2019, er berettiget til renter, der skal beregnes fra den 22. januar 2019. Selskabet skal desuden dække klagerens udgifter til advokat med 10.000 kr. inkl. moms. Klageren får ikke medhold i øvrigt, herunder i kravet om yderligere renter fra 11. september 2017.

Klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse for afgørelsen

Rente af erstatning: Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering af, at det var nødvendigt at indhente en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 5. november 2018 og klagerens lægejournal fra 2014. Nævnet lægger til grund, at selskabet modtog de sidste nødvendige lægelige oplysninger til vurdering af méngraden og erstatningen den 8. januar 2019. I henhold til Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1 skal forsikringsydelsen betales 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger. Derfor kan selskabet ikke pålægges at betale renter fra en dato tidligere end den 22. januar 2019 (14 dage efter 8. januar 2019).

Nævnet bemærker dog, at den mererstatning for yderligere 3 % mén, som selskabet anerkendte den 23. oktober 2019 (forhøjelse fra 12 % til 15 %), alene er blevet forrentet fra den 30. september 2019. Nævnet finder, at denne del af erstatningen – i lighed med resten af erstatningen – skal forrentes fra den 22. januar 2019. Dette skyldes, at selskabet tidligt i forløbet havde kendskab til klagerens store sår på venstre ben, som var mange måneder om at hele. Det beror på selskabets forhold, at de ikke i forbindelse med indhentelse af lægelige oplysninger i 2018 også udbad sig fotos for at tage stilling til vansir.

Dækning af advokatudgifter: Nævnet finder efter en samlet vurdering af sagsforløbet, at selskabet skal dække klagerens advokatudgifter med et skønsmæssigt fastsat beløb på 10.000 kr. for tiden forud for sagens indbringelse for nævnet, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Nævnet finder, at disse udgifter har været rimelige og nødvendige at afholde for klageren. Dette gælder, selvom forsikringsbetingelsernes § 16.C.7 angiver, at selskabet ikke betaler udgifter til advokat eller anden rådgiver. Nævnet har lagt vægt på omfanget af klagerens krav og det faktum, at selskabet først efter advokatens indtræden anerkendte en betydelig forhøjelse af erstatningen fra 12 % til 30 % mén. Desuden afviste selskabet klagerens personlige klage og oplyste, at han selv skulle betale gebyret for forelæggelse for AES, uden at vejlede ham om klagemuligheden til Ankenævnet for Forsikring.