Afvisning af dækning for skimmelskade i tagkonstruktion under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmel og fugtskader i tagkonstruktionen på en tilbygning.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen den 28. maj 2018 og tegnede en 10-årig ejerskifteforsikring. I april 2021, i forbindelse med renovering af badeværelse og bryggers, blev der konstateret store mængder skimmelsvamp og fugtskader på loftet (tagpladerne). En uvildig byggesagkyndig bekræftede skadernes alvor og behov for udbedring, idet skaderne var opstået grundet manglende eller utilstrækkelig ventilation. Et løsningsforslag blev udarbejdet, som omfattede fjernelse af eksisterende tag, udskiftning af tagplader og isolering, samt etablering af korrekt ventilation. Klageren indhentede to tilbud og valgte det billigste på 115.000 kr. for udbedringsarbejdet samt 4.250 kr. for den sagkyndige rapport. Udbedringen blev igangsat den 10. august 2021, da klageren ikke fandt det forsvarligt at afvente forsikringsselskabets endelige afgørelse.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver dækning af de samlede udgifter på 119.250 kr. Klageren anfører, at skaderne skyldes manglende ventilation i tagkonstruktionen, hvilket medfører en nærliggende risiko for nedbrydning af bygningsdele som spær og vægge. Klagerens byggesagkyndige har bekræftet, at konstruktionen er fejlbehæftet, og at der er skimmel samt begyndende nedbrydning af træplader som følge af længerevarende opfugtning. Klageren henviser til, at en tilbygning fra 2006 ikke bør være plaget af skimmelsvamp og fugtskader efter så få år, og henviser til ejerskifteforsikringens dækning for tilsvarende ældre huse i god vedligeholdelsesstand. Klageren henviser desuden til bekendtgørelse om dækningsomfang ved ejerskifteforsikring, hvor mangelfuld eller manglende ventilation, der har medført trænedbrydende råd og svamp, er nævnt som dækningsberettiget.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved tagkonstruktionen, som udgjorde en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Selskabet anfører, at krydsfinerpladerne kun er misfarvede og ikke har mistet deres funktion. Selskabets konsulent har ved besigtigelse ikke konstateret råd eller nedbrydning i krydsfinerpladen eller spærkonstruktionen. Selskabet mener, at årsagen til de opfugtede finerplader hovedsageligt skal findes i periodevis kondensering af tagkonstruktionen. Selskabet påpeger, at håndværksmæssigt forkert arbejde ikke i sig selv er dækningsberettiget, og at fugtmålinger foretaget efter nedtagning af isolering ikke er retvisende for vurderingen af tagkonstruktionens ventilationsforhold. Derudover er der ikke foretaget undersøgelser, der dokumenterer mængden af skimmelvæksten.

Tidslinje og omkostninger

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved tagkonstruktionen, herunder ventilationen, der udgjorde en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lægger vægt på, at tilbygningens konstruktion fra 2003 har fungeret efter sin hensigt, og at skaden først blev anmeldt ca. 3 år efter overtagelsen af ejendommen. Selskabets konsulent konstaterede ikke råd eller nedbrud ved besigtigelsen, og vurderede, at de opfugtede finerplader primært skyldtes periodevis kondensering. Selvom isolering lå helt op til finerpladen, og ventilationen ved sammenbygningen mellem det oprindelige hus og tilbygningen var utilstrækkelig, kunne der ifølge konsulenten ikke ses andet end sorte plamager på krydsfinerpladen, og det yderste lag af krydsfineren havde rejst sig, uden at dette havde nævneværdig konstruktiv betydning. Nævnet bemærker, at misfarvninger på finerplader kan opstå ved begrænsede fugtpåvirkninger uden konstruktiv betydning. Klageren har heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrum i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Der foreligger desuden ingen målinger af skimmelsvampeforekomsternes eventuelle påvirkning af indeklimaet i beboelsen. Det faktum, at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med producentanvisninger, kan ikke i sig selv føre til, at et forhold udgør en skade. Det afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt. Nævnet kan på baggrund af ovenstående ikke kritisere selskabets afvisning af at dække udbedringsomkostningerne og udgifterne til den sagkyndige rapport.