Sag om afvist dækning for skæve gulve under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning af skæve gulve på førstesalen under en ejerskifteforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. oktober 2010. Ejendommen er en tidligere etplansvilla fra 1958, som i 1968 blev ombygget og udvidet med en førstesal. Den 17. september 2020, næsten 10 år efter overtagelsen, anmeldte forsikringstageren, at gulvene på førstesalen var blevet mere og mere skæve og begyndt at knage kraftigt.

En ingeniørrapport af 23. januar 2021 konkluderede, at de konstaterede lokale udbøjninger på gulvene skyldtes en konstruktionsfejl og underdimensionering i ombygningsprojektet fra 1968. Rapporten angav, at deformationerne kunne være op til 55 mm lokalt. Tilstandsrapporten fra 24. august 2010 nævnte et skævt gulv i gangen med en K1-anmærkning, men parterne var uenige om, hvorvidt dette refererede til førstesalen.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringstagerens påstande:

• De skæve gulve udgør en alvorlig fejl med skævheder på over 5 cm, som ikke blot er kosmetiske, men nedsætter bygningens værdi og brugbarhed. De mener, at skaden er en konstruktionsfejl, der forventes at udvikle sig yderligere, og derfor bør være dækket af ejerskifteforsikringen.
• Forsinkelsen i anmeldelsen (knapt 10 år) skyldes en eskalering af problemstillingen over tid, ikke manglende opmærksomhed.
• De bestrider selskabets subjektive vurdering af skadens karakter og betydning samt definitionen af "skade" i forsikringsbetingelserne.

Alm. Brand Forsikring A/S's påstande:

• Selskabet afviser dækning med henvisning til, at de skæve gulve ikke opfylder skadesbegrebet i forsikringsbetingelsernes punkt 10.1, da de ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
• En konstruktionsfejl i sig selv er ikke en skade, der er dækket af forsikringen.
• Selskabet vurderer, at der ikke er nærliggende risiko for skade, da tilbygningen er ca. 50 år gammel, og klageren har boet i huset i næsten 10 år, uden at forholdet blev anmeldt tidligere.
• Selskabet mener ikke, at der er sket en udvikling i gulvets skævhed, da der ikke er observeret gabende paneler eller dørkarme.
• Klageren har ikke dokumenteret, at ombygningen er udført i strid med gældende bygningsreglement på udførelsestidspunktet, hvilket er et krav for dækning under bygningens lovlighed (punkt 18.1 i betingelserne).

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har godtgjort, at de konstaterede skævheder i gulvene på førstesalen udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen.Nævnet lægger vægt på, at en konstruktionsfejl i sig selv ikke er en dækningsberettiget skade. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt. Selvom ingeniørrapporten påviste en forventet langtidsdeformation på 37,13 mm, som stemmer overens med de målte deformationer (op til 55 mm), har klageren ikke bevist, at disse skævheder har nedsat rummenes brugbarhed nævneværdigt.Ankenævnet bemærker, at selskabets besigtigelse den 25. februar 2021 ikke viste indikationer på aktive sætninger af vægge eller loft, og at døre var fuldt funktionelle. Desuden understøtter det faktum, at klageren først anmeldte forholdet næsten 10 år efter overtagelsen, at deformationerne ikke har påvirket rummenes brugbarhed nævneværdigt.For så vidt angår den udvidede dækning for bygningens lovlighed, har nævnet fundet, at klageren ikke har bevist, at konstruktionerne er opført i strid med gældende bygningslovgivning (f.eks. Byggeloven eller Bygningsreglement) på opførelses-/udførelsestidspunktet. Det er også et krav, at klageren ikke kan opnå dispensation fra bygningsmyndighederne for eventuelle ulovligheder.På baggrund af ovenstående kan Ankenævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.