Afvisning af dækning for skader på terrasse og afløb i kælder under ejerskifteforsikring

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Klageren får ikke medhold i sagen.

Afløb til kælder

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at afløbet fra kælderhalsen ind i kælderen til udledning af regnvand udgør en dækningsberettigende skade i ejerskiftemæssig forstand. Specifikt har klageren ikke godtgjort, at regnvandsafledningen på både opførelses- og udførselstidspunktet samt anmeldelsestidspunktet udgjorde en ulovlig VVS-installation, som dækkes efter forsikringsbetingelsernes punkt 4, litra E. Derudover har klageren ikke godtgjort, at konstruktionen på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4, litra B. Nævnet har lagt vægt på, at afløbet må antages at have fungeret igennem en længere årrække, og at der ikke er godtgjort skader på kælderen som følge af konstruktionen, der går ud over de anførte fugtgener med karakteren K2 i tilstandsrapporten. Endelig har klageren ikke bevist, at selskabets taksator skulle have givet tilsagn om, at den anmeldte skade var dækningsberettigende. Da udbedring af forholdet vurderes at koste under 5.000 kr., er det desuden omfattet af forsikringsbetingelsernes punkt 5, litra A, som udelukker dækning af forhold under denne bagatelgrænse.

Revner i betontterrasse/verandadæk

Nævnet bemærker, at det efter nævnets praksis må afgøres ved en konkret vurdering, om en terrasse op ad en bygning kan anses for en del af bygningen – og dermed omfattet af ejerskifteforsikringens dækningsområde – eller om terrassen er en selvstændig konstruktion uden for bygningen. Der lægges vægt på, om terrassen er konstruktivt sammenbygget med bygningen i øvrigt, om terrassen er en del af bygningens naturlige adgangsvej, og om terrassen er senere opført op ad en allerede eksisterende bygning. Nævnet henviser til kendelserne 91445, 86899 og 63852. Efter en gennemgang af sagen, herunder de fremlagte tegninger og fotos, finder nævnet, at det oprindelige verandadæk må anses som en bygningsdel, der er sammenbygget med den forsikrede bygning.

Nævnet finder imidlertid, at klageren ikke har godtgjort, at revnerne i det oprindelige verandadæk på overtagelsestidspunktet udgjorde et dækningsberettigende forhold. Nævnet har lagt vægt på, at verandadækket er fra 1913, og at dækkets tilstand på overtagelsestidspunktet ikke kan antages at have afveget væsentligt fra tilsvarende konstruktioner af samme alder. Selskabet har godtgjort, at dækkets levetid er udløbet, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 5, litra I. Forholdet må antages at have været umiddelbart synligt for klageren, hvorfor nævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at selskabet tillige har afvist dækning under henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 5, litra E, om forhold, som det godtgøres, at forsikringstager havde kendskab til, før forsikringsaftalens indgåelse. Klageren har herudover ikke godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet skete vandindtrængen i kælderen som følge af revnerne i dækket i en grad, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade, når der ses bort fra oplysningerne i tilstandsrapporten om fugtgenerne i kælderen.

Selskabets påstande og argumenter

DBF har afvist dækning med henvisning til, at vandindtrængningen er forventelig i en ældre kælder fra 1952, som ikke er godkendt til beboelse og ikke er sikret mod opstigende grundfugt. Selskabet anfører, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. DBF's konsulent vurderede efter den første anmeldelse i 2021, at der var tale om opstigende grundfugt og/eller en nedbrudt udvendig kloak/omfangsdræn. Selskabet påpeger, at der ikke er påvist skader, der afviger fra sædvanlig byggeskik i 1952, og at etablering af omfangsdræn eller fugtsikring udgør en forbedring, som ikke dækkes af forsikringen.

Sagens dokumentation og forløb

Klageren anmeldte første gang vand i kælderen den 1. december 2021. En fugtrapport fra den 6. december 2021 beskrev opstigende grundvand og mulige problemer med omfangsdræn, samt vandindtrængning ved rørføringer. DBF besigtigede ejendommen den 7. januar 2022 og afviste dækning den 17. februar 2022. Klageren genanmeldte forholdet den 29. oktober 2023, hvorefter DBF fastholdt afslaget den 11. november 2023. Sagen blev herefter indbragt for Ankenævnet for Forsikring. Tilstandsrapporten af 19. juni 2019, skadeanmeldelser, fugtrapport, besigtigelsesnotat, korrespondance, fotografier og video er fremlagt for nævnet.