Afvisning af ulykkesforsikringsdækning grundet forældelse af krav vedrørende øjenskade

Klageren, der har en ulykkesforsikring hos Tryg Forsikring A/S, kom til skade den 19. november 2012, da han fik et stykke rust i sit venstre øje under arbejde på sin bil. Han har kun ét funktionelt øje. Fremmedlegemet blev fjernet, og han oplevede umiddelbar forbedring af synssløring. Dog fortsatte generne, og han blev henvist til øjenlæge, hvor et metallisk fremmedlegeme blev fjernet med rosenbor.

Skaden blev først anmeldt til Tryg Forsikring A/S den 26. maj 2020, næsten 7,5 år efter hændelsen.

Klageren anfører, at han ikke tidligere var bekendt med skadens varige omfang. Han havde en forventning om, at øjet ville hele, som det var sket ved tidligere lignende skader. Han blev først opmærksom på det varige arvæv på pupillen i forbindelse med en synstest til kørekortgenerhvervelse i 2018. Han fik først kendskab til muligheden for at anmelde skaden til forsikringen, da en ven gjorde ham opmærksom herpå i 2020. Han fastholder, at han rettidigt har indberettet skaden, da han først da blev klar over dens omfang.

Tryg Forsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at kravet er forældet. Selskabet argumenterer for, at skaden på klagerens venstre øje senest den 21. oktober 2013 havde manifesteret sig på en sådan måde, at klageren vidste eller burde have vidst, at han havde et krav mod sin ulykkesforsikring. På dette tidspunkt blev han diagnosticeret med "sequelae med maculering", som inddrog synsaksen, og oplevede tiltagende synsgener. Selskabet mener derfor, at kravet forældede senest den 21. oktober 2016.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold i sagen.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, idet klagerens krav var forældet forud for anmeldelsen til selskabet den 26. maj 2020.

Det følger af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1 og forældelseslovens § 2 og forældelseslovens § 3, at et krav på forsikringsdækning forældes 3 år efter det tidligste tidspunkt, hvor klageren kunne fremsætte et krav om forsikringsdækning over for forsikringsselskabet. Efter nævnets praksis er dette tidspunktet, hvor skaden har vist sig på en sådan måde, at klageren har haft rimelig anledning til at anmelde kravet til selskabet. Dette gælder også, selvom en eventuel méngrad først ville kunne opgøres senere.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at:

• Det fremgår af journalnotat af 11. september 2013, at klageren oplever synsgener ved bilkørsel om aftenen, og at der ses en bjørnefodsaftryk-lignende maculering centralt i cornea.
• Det fremgår af journalnotat af 21. oktober 2013, at der ses følger af metalsplit på venstre hornhinde for 11 måneder siden med tiltagende synsgener.

Disse journaloplysninger indikerer, at skaden havde manifesteret sig på en sådan måde, at klageren havde rimelig anledning til at anmelde kravet til selskabet senest den 21. oktober 2013. Da kravet først blev anmeldt den 26. maj 2020, var det forældet i henhold til de gældende regler.