Tvist om erstatning for totalskadet Toyota Hilux

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Lokal Forsikring G/S vedrørende erstatning for en totalskadet Toyota Hilux.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren købte i foråret 2020 en Toyota Hilux for 80.000 kr. og investerede yderligere ca. 80.000 kr. i renovering og udskiftning af dele for at bringe bilen i en stand, der ifølge ham var som ny. Den 13. december 2020 blev køretøjet totalskadet i et færdselsuheld.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker enten at få bilen repareret eller at modtage en kontanterstatning, der svarer til bilens købspris plus de udførte forbedringer, fratrukket en rimelig afskrivning for ca. 7-8 måneders brug. Alternativt kræver klageren en erstatning, der muliggør anskaffelse af et køretøj af samme bilmærke, type, alder og stand. Klageren afviser selskabets tilbud på 75.000 kr. og et uvildigt syn og skøn, da han mener, at en tilsvarende bil ikke kan findes på markedet, og at et syn og skøn derfor ville være et "rent gæt". Han anfører, at taksatoren har opgjort skaden til ca. 80.000 kr.

Selskabets påstand: Lokal Forsikring har tilbudt en kontanterstatning på 75.000 kr. eller et uvildigt syn og skøn via Autobranchen Danmark. Selskabet har stillet betingelser for syn og skøn: hvis køretøjet værdisættes til mere end 70.000 kr., dækker selskabet udgifterne; hvis 70.000 kr. eller derunder, påhviler udgifterne forsikringstageren. Selskabet har afvist at reparere bilen, da den er erklæret totalskadet på baggrund af de gældende toldregler. Selskabet fastholder, at den vedligeholdelse, forsikringstageren har foretaget, ikke har forøget køretøjets værdi, men blot har opretholdt den. Selskabet mener, at sagen er behandlet korrekt og i overensstemmelse med police, forsikringsbetingelser og erstatningsretten.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere Lokal Forsikrings vurdering af, at bilen er totalskadet, og selskabets tilbud om en kontanterstatning på 75.000 kr.

Nævnet lægger vægt på, at en værdiansættelse af klagerens bil mest hensigtsmæssigt sker ved udpegelse af en syn- og skønsmand. Da klageren ikke har accepteret selskabets forslag herom, har klageren bragt sig i en bevismæssig vanskelig situation. Selskabet har derfor været berettiget til at foretage et skøn over bilens værdi før skaden og udgiften til reparation.

Det er klagerens bevisbyrde at dokumentere størrelsen af sit tab, herunder bilens værdi før skaden og reparationsudgiften. Klageren har ikke bevist, at selskabets skøn er behæftet med fejl, der berettiger nævnet til at tilsidesætte det. Bilen må anses for at være totalskadet efter de gældende skatteregler.

Ankenævnet bemærker, at forsikringsbetingelsernes punkt 20.1 fastsætter, at kontanterstatning udbetales, hvis skaden er så stor, at reparation efter selskabets skøn ikke kan betale sig. Punkt 20.1.1 præciserer, at erstatningen fastsættes til det beløb, et køretøj af samme bilmærke, type, alder og stand kan anskaffes for mod kontant betaling. Det skaderamte køretøj tilhører selskabet.