Afslag på dækning for fugtskade i kælderydervæg trods ejerskifteforsikring med udvidet dækning

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning for fugtskader i kælderen på en ejendom opført i 1965.

Sagens baggrund

Ejendommen blev overtaget af klageren den 15. februar 2018. I 2019 konstaterede klageren fugt og vand i kælderrummet 'multirummet', hvilket oprindeligt blev tilskrevet lækage fra kloakrør. Husforsikringen dækkede udbedring af kloakrørene og skaderne i 'multirummet'. Efter udbedringen opstod der dog fortsat fugtplamager ved regn, hvilket førte til yderligere undersøgelser. Klageren opdagede, at kælderydervæggen på den sydvendte gavl var uden sokkelpuds eller tjære og beklædt med en løstsiddende plastfolie, der ledte overfladevand ind bag væggen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte forholdet til Dansk Boligforsikring A/S den 11. juli 2020 og krævede dækning for fjernelse af plastfolien, etablering af fugtsikring langs kælderydervæggen samt udbedring af følgeskader. Klageren gjorde gældende, at kælderydervæggen var ulovligt udført i strid med Bygningsreglement 1961 afsnit 5.4.1, stk. 2, som kræver, at ydervægge udføres eller behandles, så der ikke opstår fugt på den indvendige side. Det blev anført, at plastfolien var en konstruktionsfejl, der medførte vandindtrængning og kondens, og at væggen ikke var overfladebehandlet som foreskrevet i byggetilladelsen fra 1964, der specificerede berapning og tjærebehandling. Klageren henviste til en arkitektrapport, der konkluderede, at plastfolien var en konstruktionsfejl, og at den konstaterede revne i væggen skyldtes vandtryk udefra. Klageren mente, at forholdene var dækningsberettigede under forsikringens udvidede dækning (punkt 16.1) og basisdækning (punkt 3.1).

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at der var tale om opstigende grundfugt, og at den konstaterede fugt ikke kunne betragtes som en skade i forhold til husets alder. Selskabet anførte, at der ikke var registreret unormale fugtforhold sammenlignet med tilsvarende betonstøbte kælderydervægge fra 1965, hvor opstigende grundfugt er almindeligt. DBF bestred, at plastfolien forårsagede øget opfugtning, og at kælderrummet ikke var godkendt til beboelse, hvorfor fugten ikke nævneværdigt nedsatte brugbarheden. Selskabet fastholdt, at kælderydervæggen var opført i overensstemmelse med Bygningsreglement 1961, og at der ikke var specifikke formkrav til fugtsikring af betonvægge mod jord i Bygningsreglement 1961 kapitel 7, stk. 3. Endvidere kræver udvidet dækning for ulovlig bygningsindretning, at ulovligheden var til stede ved opførelsen, og at dispensation ikke kan opnås fra myndighederne, hvilket klageren ikke havde bevist.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet lægger til grund, at ejendommen er opført i 1965. Kældre fra denne periode var kun i begrænset omfang sikret mod opstigende grundfugt og øvrig fugtindtrængning. Klageren har ikke fremlagt oplysninger om fugtmålinger i kælderen, der godtgør usædvanligt omfattende fugtproblemer.

Nævnet har lagt vægt på, at arkitektens rapport angiver, at "en del af problemet skyldes vand og kondens fra den udvendige fejlkonstruktion". Tilstandsrapporten fra 30. januar 2018 indeholdt en K3-anmærkning om, at pladebeklædningen i den tidligere kældergarage (multirummet) giver risiko for fugtindtrængning og følgeskader i omkringliggende konstruktioner, hvorfor klageren var orienteret om risikoen for fugtindtrængning i kælderen.

Vedrørende den revne, der opstod ca. 3 år efter forsikringens tegning i den sydvendte kælderydervæg, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning. Klageren har ikke godtgjort, at forholdet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade.

For så vidt angår klagerens påstand om "ulovlig bygningsindretning" i strid med bygningslovgivningen, som dækkes under forsikringsbetingelsernes punkt 16.1, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der foreligger ulovlige bygningsindretninger ved ydervæggens konstruktion, der var i strid med bygningslovgivningen (f.eks. Bygningsreglement 1961) på opførelses-/udførelsestidspunktet. Det er desuden et krav for dækning, at dispensation ikke kan opnås fra bygningsmyndighederne for eventuelle ulovligheder. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning i medfør af forsikringens udvidede dækning.

Nævnet bemærker, at bestemmelsen i Bygningsreglement 1961 afsnit 5.4.1, stk. 2, alene er et funktionskrav til konstruktion af ydervægge på opførselstidspunktet. Klagerens øvrige anbringender, herunder at kælderen ikke er opført i overensstemmelse med byggetilladelsen og anvisninger i Byggebogen 1963, at K3-anmærkningen ikke vedrører konstruktionsfejl ved den udvendige fugtsikring, og at der er konstateret en løstliggende plastikfolie langs fundamentets sydside, kan ikke føre til et andet resultat.