Afvisning af dækning for skimmelsvamp på terrændæk grundet manglende bevis for skade eller nærliggende risiko

Selskabet har henvist til forsikringsbetingelsernes punkt 14.A og 15.C, som omhandler betingelser for dækning og hvilke skader forsikringen dækker, herunder aktuelle skader og fysiske forhold, der giver nærliggende risiko for skader, som nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.

Nævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage. Ankenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at den tidligere vandskade i 2016 var utilstrækkeligt udbedret, og at dette skulle have medført en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. En vurdering om, at lugtgener skyldes mangelfuld håndtering af vandskaden, kan ikke alene føre til et andet resultat uden yderligere underbyggelse.

Spørgsmålet om skimmelsvampens dækning afgøres i henhold til Ankenævnets faste praksis. Det er en betingelse for dækning af skimmelsvamp, at den enten:

1. Udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, sammenlignet med konstruktioner uden den dækningsberettigede skadeårsag, eller
2. Er et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særlige beboelsesrum nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at skimmelsvampen var en følgeskade af en dækningsberettigende skadeårsag, eller at der var tale om et massivt skimmelangreb, der opfyldte betingelserne for dækning. Fugten i betonklaplaget vurderes at være sædvanlig og afspejler konstruktionens udformning og alder, og strøgulvskonstruktioner og terrændæk kan have såkaldt 'konstruktionsbetinget' skimmelsvampevækst, der kan lugte. De konstaterede skimmeltyper i gulvkonstruktionen (Aspergillus versicolor) er ikke genfundet i indeklimaet, hvilket indikerer, at der ikke sker spredning af skimmelmateriale til boligens indeklima. Skimmeltyper fundet i indeklimaets støvfaser (Penicillium, Cladosporium) er almindelige udendørs skimmeltyper og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Der er ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning for skimmelsanering. Vedrørende utætheder i gulvafløbet i badeværelset, som klagerens husforsikring har dækket som et skjult rørbrud, bør en eventuel følgeskade i soveværelset udbedres under denne dækning.

Nævnet finder desuden, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens sagsomkostninger, henset til sagens udfald.

Forsikringstagerne rekvirerede herefter en skimmelhund, som markerede områder på stueetagen og 1. salens skunke. Dette førte til en nærmere undersøgelse af et "fugtfirma", som i et notat af 8. november 2023 konstaterede:

• Stueetagen: Uhensigtsmæssigt høje niveauer af skimmelsvamp på betondækket, muligvis forårsaget af tidligere vandskade eller restfugt. Dette medførte anbefaling om renovering af stuegulvet.
• Børneværelse (stueetagen): Mulighed for forhøjede niveauer af skimmelsvamp i gulvet.
• 1. salen: Udtørrede fugtskader og forhøjede niveauer af skimmelsvamp i begge skunke og på spidsloftet, forårsaget af manglende ventilation og en generelt utæt dampspærre. Sanering af tagkonstruktionen og etablering af en tætsluttende dampspærre samt bedre udluftning blev anbefalet.

På baggrund af "fugtfirmaets" rapport anmeldte forsikringstagerne skaderne igen til Topdanmark, som dog fastholdt deres afvisning efter en besigtigelse den 5. december 2023 og en efterfølgende afgørelse den 11. december 2023 og 2. april 2024. Forsikringstagerne indhentede et tilbud på udbedring af skaderne på i alt 528.437,50 kr.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren fastholder, at skaderne er dækningsberettigede. De anfører, at skimmelsvampen enten er en følgeskade af andre dækningsberettigede skader (f.eks. tidligere vandskade eller restfugt) eller udgør et massivt skimmelangreb, der nævneværdigt nedsætter ejendommens værdi og brugbarhed. De bestrider Topdanmarks vurdering af normale fugtniveauer og manglende indeklimapåvirkning, idet de selv oplever helbredsgener, og "fugtfirmaets" rapport dokumenterer omfattende skimmel.

Topdanmarks påstande: Topdanmark fastholder, at der ikke er påvist egentlige bygningsskader i forsikringens forstand, hverken ved gulvkonstruktionen, skunkene eller loftet. De anfører, at målt skimmel på betondækket ikke er usædvanligt for en 25 år gammel konstruktion og ikke udgør en dækningsberettiget skade, da der ikke er konstateret vedvarende fugt eller strukturel nedbrydning. Selskabet mener ikke, at skimmelsvampen er af et omfang, der nævneværdigt nedsætter ejendommens værdi eller brugbarhed. De påpeger, at DNA-prøver i indeklimaet på 1. sal viste normale skimmelniveauer, og at ventilations- og dampspærreproblemerne ikke har medført egentlige bygningsskader som råd eller svamp. De understreger, at det afgørende for dækning er, om der var konstateret egentlige bygningsskader på overtagelsestidspunktet, ikke blot konstruktionsfejl.