Energiklagenævnets afgørelse om påbud til Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. om ændring af vedtægter

Sagen omhandler Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.'s klage over Energitilsynets påbud af 14. august 2001 om at ændre selskabets vedtægter. Påbuddet blev givet for at imødekomme en tidligere afgørelse fra Gas- og Varmeprisudvalget af 6. november 1996, som fastslog, at selskabets vedtægter ikke i tilstrækkelig grad afspejlede forbrugerindflydelsen baseret på forbrug og antal forbrugere.

Baggrund for sagen

Den oprindelige sag startede med en henvendelse fra fire boligselskaber i april 1996. Disse boligselskaber, der aftog cirka 70 % af den samlede varmeforsyning, havde kun 33 % af stemmerne på generalforsamlingen og 2 ud af 7 bestyrelsesposter. Gas- og Varmeprisudvalget fandt dette urimeligt og i strid med forudsætningerne i varmeforsyningsloven, som tilsiger, at brugerindflydelsen i rimeligt omfang bør afspejle både antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug. Denne afgørelse fra 1996 blev ikke påklaget.

Energitilsynets påbud og klagen

Efter flere års korrespondance og møder, hvor Energitilsynet gentagne gange uddybede og fastholdt 1996-afgørelsen, udstedte tilsynet et påbud i august 2001. Påbuddet krævede, at Brøndby Fjernvarme ændrede sine vedtægter inden fire uger, ellers ville der blive pålagt bøder i henhold til Varmeforsyningsloven § 33. Brøndby Fjernvarme havde i november 2000 fremsat et forslag til ændring af stemmefordelingen i bestyrelsen, hvor boligselskaberne skulle have 4 ud af 10 stemmer, men dette blev ikke anset for tilstrækkeligt af Energitilsynet.

Brøndby Fjernvarme påklagede påbuddet til Energiklagenævnet med følgende hovedargumenter:

• Påbuddet var ugyldigt, da det ikke opfyldte forvaltningsretlige krav.
• Energitilsynet havde ikke taget stilling til selskabets forslag til vedtægtsændring.
• Selskabet bestred, at der forelå en gyldig afgørelse fra 1996.
• Den lange sagsbehandlingstid var i strid med god forvaltningsskik.
• Den oprindelige henvendelse skyldtes interne uoverensstemmelser mellem boligselskaberne, ikke mellem brugergrupperne og varmeværket, og der havde aldrig været problemer mellem brugergrupperne.
• Selskabets ledelse mente ikke, der var et reelt problem blandt brugergrupperne, og at ændringer burde komme fra generalforsamlingen.

Energitilsynets redegørelse og supplerende oplysninger

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og redegjorde for, at påbuddet opfyldte forvaltningslovens krav og var baseret på Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Tilsynet understregede, at det kunne tage sager op på eget initiativ i henhold til Bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver § 3 og at det var selskabets ansvar at fremsætte forslag til vedtægtsændringer. Energitilsynet afviste, at den interne uenighed blandt boligselskaberne var relevant for afgørelsen.

Vedrørende spørgsmålet om sekretariatets beføjelse til at træffe afgørelsen, oplyste Energitilsynet, at sekretariatet i henhold til Varmeforsyningsloven § 22, stk. 2 og Bekendtgørelse om forretningsorden for Gas- og Varmeprisudvalget § 5, stk. 3 (for 1996-afgørelsen) samt Elforsyningsloven § 78, stk. 5 og Forretningsorden for Energitilsynet § 5, stk. 2 (for 2001-afgørelsen) kunne træffe afgørelser i overensstemmelse med fast praksis og tilkendegivne retningslinjer, med efterfølgende orientering til tilsynet. Både Gas- og Varmeprisudvalget og Energitilsynet havde efterfølgende tiltrådt sekretariatets afgørelser.

Brøndby Fjernvarmes formand oplyste desuden, at boligorganisationernes andel af det samlede varmeaftag var faldet fra ca. 70 % i 1996 til ca. 50 % i 2002.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 14. august 2001 om påbud til Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. om at ændre selskabets vedtægter. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26.

Nævnets vurdering af 1996-afgørelsen

Nævnet lagde til grund, at Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 6. november 1996 var endelig, da den indeholdt korrekt klagevejledning og ikke var påklaget inden for fristen. Den foreliggende sag handlede derfor udelukkende om fuldbyrdelse af denne tidligere afgørelse.

Sekretariatets beføjelser og afgørelsens klarhed

Energiklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Energitilsynets sekretariats beføjelse til at træffe den påklagede afgørelse med efterfølgende inddragelse af Energitilsynet. Nævnet afviste også klagerens opfattelse af, at Energitilsynets afgørelse af 14. august 2001 manglede fornøden klarhed. Det forhold, at afgørelsen gav selskabets bestyrelse et skøn over, hvordan vedtægterne skulle bringes i overensstemmelse med loven, ændrede ikke dette.

Forhandlingspligt og nye oplysninger

Nævnet vurderede, at det var afgørende, om 1996-afgørelsen ikke var blevet imødekommet, om det ulovlige forhold ikke kunne bringes til ophør gennem forhandling i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, og om der var fremkommet nye væsentlige oplysninger, der ændrede grundlaget for 1996-afgørelsen.

• Manglende efterlevelse: Nævnet konstaterede, at Brøndby Fjernvarme ikke havde foretaget vedtægtsændringer, der opfyldte 1996-afgørelsen.
• Forhandling: Energitilsynet havde gentagne gange uddybet 1996-afgørelsen og bemærket, at lokale forhold ikke kunne begrunde undladelse af at følge varmeforsyningslovens forudsætninger. Nævnet fandt, at Energitilsynet ikke var forpligtet til at fremsætte konkrete forslag til vedtægtsændringer, da valget af løsning tilkom selskabet selv. Det blev dog bemærket, at vejledning i form af forslag ikke var udelukket. Nævnet fandt det berettiget, at Energitilsynet traf afgørelse om påbud, da forhandlinger blev anset for udtømte, især i lyset af den lange periode uden fyldestgørende tiltag og det utilstrækkelige forslag fra selskabet.
• Nye oplysninger: Selvom Energitilsynet i almindelighed har pligt til at undersøge ændrede aftagerforhold (officialprincippet), især i lyset af den forløbne tid, fandt nævnet, at Energitilsynet var berettiget til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, da Brøndby Fjernvarme ikke havde fremlagt den efterspurgte dokumentation for ændrede aftagerforhold. Nævnet forventede dog, at Energitilsynet ville genoverveje afgørelserne, hvis sådan dokumentation blev fremsendt.

Endelig fandt Energiklagenævnet, at Energitilsynets begrundelse i afgørelsen af 14. august 2001 opfyldte kravene i forvaltningsloven.