Afgørelse om udtrædelsesgodtgørelse for Superbrugsen på Læsø

Sagen omhandler en klage fra Læsø Kommune, Fjernvarmeforsyningen, over Energitilsynets afgørelse af 27. september 2000. Energitilsynet havde afgjort, at fjernvarmeforsyningen ikke kunne opkræve en udtrædelsesgodtgørelse fra Superbrugsen, Læsø, i forbindelse med nedrivning af en ejendom.

Baggrund for Sagen

Ejendommen, beliggende Byrum Hovedgade 73, blev tilsluttet fjernvarmeforsyningen i 1993. Superbrugsen erhvervede ejendommen med henblik på fremtidig udvidelse og havde i mellemtiden udlejet den til beboelse. Efter lejerens opsigelse den 1. juli 1999 besluttede Superbrugsen at nedrive ejendommen og anvende arealet som udenomsareal. Superbrugsen anmodede herefter fjernvarmeforsyningen om at blive frigjort fra sine forpligtelser i henhold til leveringsaftalen. Fjernvarmeforsyningen afviste dette og tilbød i stedet en forhandling om frigørelse mod betaling af et engangsbeløb, hvilket Superbrugsen afslog.

Energitilsynets Tidligere Afgørelse

Den 13. oktober 1999 henvendte Superbrugsen sig til Gas- og varmeprisudvalget (nu Energitilsynet) for at få en stillingtagen til leveringsaftalens § 1.3 om tilslutning af supplerende varmekilder. Udvalget fastslog den 19. november 1999, at bestemmelserne om aftagepligt og uopsigelighed i kontrakten og leveringsbestemmelserne var urimelige i henhold til varmeforsyningsloven og skulle ændres. Udvalget henviste til en Højesteretsdom af 2. april 1987, der fastslog, at en 20-årig bindingsperiode var urimelig, men at udtræden kunne betinges af en godtgørelse til værket. Det blev dog anført, at det ville være urimeligt at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse, hvis værket var veldrevet, og der løbende skete tilslutning af nye forbrugere, som overtog den udtrædendes forpligtelser til gældsafvikling.

Fjernvarmeforsyningen ændrede efterfølgende sine leveringsbetingelser og anmeldte den 17. juli 2000 ændrede priser samt en ny bestemmelse om udtrædelsesgodtgørelse til Energitilsynet. Samme dag fremsendte Læsø Kommune en faktura på 45.690,70 kr. til Superbrugsen som deres andel af varmeværkets gæld. Ejendommen var på dette tidspunkt allerede nedrevet.

Energitilsynets Afgørelse af 27. September 2000

Superbrugsen klagede igen til Energitilsynet over kravet om udtrædelsesbeløb. Energitilsynet gav Superbrugsen medhold og anførte, at:

• Varmeforsyningen pr. 18. august 2000 havde etableret 167 stikledninger og installeret 183 målere, med 44 potentielle, endnu ikke tilsluttede ejendomme.
• Værkets omkostninger pr. solgt GJ og gæld pr. kunde lå ikke i den øverste ende sammenlignet med andre varmeforsyningsvirksomheder i Danmark.
• Der var ingen indikation af, at værket ikke skulle være veldrevet.
• Det blev fundet urimeligt at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse under disse omstændigheder.

Læsø Kommunes Klage til Energiklagenævnet

Læsø Kommune, Fjernvarmeforsyningen, påklagede Energitilsynets afgørelse til Energiklagenævnet. Deres hovedargumenter var:

• Nye forbrugere var tilsluttet inden for det eksisterende forsyningsområde og net, primært via nye stikledninger, og der var ikke sket en egentlig "udbygning af værket".
• Værket arbejdede inden for den udlagte kapacitet.
• Fjernvarmeforsyningen mente, at et varmeværk først kan opfattes som veldrevet, når dets kapacitet er fuldt udnyttet.
• Energitilsynet havde anvendt forskellige tal for antal forbrugere/kunder.

Energitilsynet fastholdt i sin udtalelse til Energiklagenævnet, at det afgørende var, at nye forbrugere overtog den udtrædendes forpligtelser til gældsafvikling, og at der ikke påførtes de tilbageværende forbrugere en øget økonomisk byrde. De gentog, at værket måtte betragtes som veldrevet ud fra de foreliggende oplysninger.

Lovgrundlag og Leveringsbestemmelser

Sagen blev vurderet i lyset af Lov om varmeforsyning § 21, stk. 1 og Lov om varmeforsyning § 21, stk. 3, som kræver, at tariffer og betingelser anmeldes til Energitilsynet, og at ikke-anmeldte betingelser er ugyldige.

Fjernvarmeforsyningens generelle leveringsbestemmelser indeholdt:

• § 21.1: Pligt til at betale faste afgifter kunne ophæves ved nedrivning af bebyggelse eller lignende særlige omstændigheder.
• § 21.2: Forbrugeren havde ret til at opsige leveringsforholdet med 1 års varsel.
• § 21.4: Kommunalbestyrelsen kunne fastsætte takst for opsigelse, som skulle fremgå af takstbladet.

Den oprindelige leveringsaftale fra 1993 med Superbrugsen indeholdt bestemmelser om aftagepligt og en uopsigelighedsperiode på ca. 20 år, så længe kommunen stillede garanti for lånene.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 27. september 2000.

Nævnets Begrundelse

Nævnet bemærkede, at Fjernvarmeforsyningens takstblade for 1999 og 2000 ikke indeholdt takster for opsigelse som omhandlet i leveringsbestemmelsernes § 21.4. Bestemmelsen om udtrædelsesgodtgørelse blev først indført i takstbladet af 17. juli 2000, som blev anmeldt samme dag.

Superbrugsens medlemskab måtte betragtes som ophørt den 1. juli 2000, da de opsagde det den 1. juli 1999 med et varsel på 1 år i henhold til leveringsbestemmelsernes § 21.2.

Nævnet fandt, at bestemmelsen i § 21.4 om takst for opsigelse ikke kunne sidestilles med regler om betaling af en egentlig udtrædelsesgodtgørelse. Derfor var der på udtrædelsestidspunktet (1. juli 2000) ingen gyldige bestemmelser om udtrædelsesgodtgørelse i Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser. Desuden fremgik det af § 21.1, at pligten til at betale faste afgifter kunne ophæves i forbindelse med nedrivning af en bebyggelse.

På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet, at Fjernvarmeforsyningens krav om udtrædelsesgodtgørelse ikke kunne gøres gældende over for Superbrugsen.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om varmeforsyning § 26.