Afgørelse om gebyr for flytteopgørelse ved ellevering

En forbruger klagede over et gebyr på 150 kr. for en flytteopgørelse, som var opkrævet af et elselskab i forbindelse med forbrugerens flytning. Gebyret fremgik af den endelige afregning for elleverancen på den tidligere adresse.

Forbrugerens argumentation

Forbrugeren anførte, at gebyret var urimeligt og ikke var tydeligt kommunikeret forud for flytningen. Det blev fremhævet, at en flytteopgørelse burde være en standardprocedure, der var inkluderet i den almindelige service, og at et særskilt gebyr for dette var uacceptabelt. Forbrugeren mente desuden, at gebyret stred mod principperne om gennemsigtighed i prissætningen af ydelser på elmarkedet, som fastsat i Elforskyningsloven § 73.

Elselskabets argumentation

Elselskabet fastholdt, at gebyret dækkede administrative omkostninger forbundet med manuel behandling af flytteopgørelsen, herunder aflæsning, beregning og udsendelse af den endelige regning. Selskabet henviste til deres almindelige forretningsbetingelser, som angiveligt var tilgængelige på deres hjemmeside, og som ifølge selskabet informerede om gebyret. De henviste også til Bekendtgørelse om forbrugerforhold på elmarkedet § 12, som omhandler elselskabers pligt til at informere om priser og vilkår.

Sagens forløb

Sagen blev først behandlet af Ankenævnet på Energiområdet, som afviste forbrugerens klage med henvisning til, at gebyret var i overensstemmelse med elselskabets vilkår og ikke var i strid med gældende lovgivning. Forbrugeren valgte herefter at indbringe sagen for Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet stadfæstede Ankenævnet på Energiområdets afgørelse og fandt, at elselskabet var berettiget til at opkræve gebyret for flytteopgørelsen.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på følgende punkter i sin afgørelse:

• Gennemsigtighed og information: Det blev vurderet, at elselskabet havde opfyldt sin informationspligt i henhold til Elforskyningsloven § 73 og Bekendtgørelse om forbrugerforhold på elmarkedet § 12. Gebyret var specificeret i selskabets almindelige forretningsbetingelser, som var tilgængelige for forbrugeren. Selvom forbrugeren ikke havde bemærket gebyret, var det ikke ensbetydende med, at informationen ikke var tilstrækkelig.
• Rimelighed af gebyr: Nævnet anerkendte, at der er administrative omkostninger forbundet med at udarbejde en flytteopgørelse, og at et gebyr på 150 kr. ikke blev anset for at være urimeligt højt i forhold til de faktiske omkostninger. Der blev henvist til praksis på området, hvor lignende gebyrer er accepteret.
• Forbrugerens ansvar: Nævnet understregede, at forbrugere har et ansvar for at sætte sig ind i de vilkår, der gælder for en aftale, herunder eventuelle gebyrer.

På baggrund af ovenstående fandt Energiklagenævnet, at der ikke var grundlag for at ændre Ankenævnet på Energiområdets afgørelse.