Delvist medhold i klage over beregning af tilslutningsbidrag for vindmøller

Sagen omhandler en tvist mellem en vindmølleopstiller og et netselskab vedrørende størrelsen af det tilslutningsbidrag, som netselskabet havde opkrævet for tilslutning af seks nye vindmøller til elnettet. Vindmølleopstilleren havde klaget til Energitilsynet over opkrævningen, som de mente var urimeligt høj og i strid med gældende regler.

Klagers anbringender

Vindmølleopstilleren anførte, at netselskabets beregning af tilslutningsbidraget var uigennemsigtig og indeholdt omkostninger, der ikke var direkte relateret til selve tilslutningen af de seks møller. Klager mente, at en betydelig del af de opkrævede omkostninger reelt dækkede en generel forstærkning af det overordnede elnet, hvilket ifølge klager skulle finansieres af netselskabet via de generelle tariffer og ikke pålægges en enkelt producent.

Argumenterne var primært:

• At bidraget indeholdt udgifter til en generel kapacitetsudvidelse af nettet.
• At beregningsmetoden ikke var i overensstemmelse med principperne om omkostningsægthed og rimelighed.
• At netselskabet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at alle omkostninger var direkte forårsaget af den specifikke tilslutning.

Netselskabets synspunkter

Netselskabet fastholdt, at det opkrævede tilslutningsbidrag var beregnet korrekt i henhold til den metode, som var anmeldt til og godkendt af Energitilsynet. Selskabet argumenterede for, at tilslutningen af de seks vindmøller nødvendiggjorde betydelige investeringer i netinfrastrukturen for at kunne håndtere den øgede elproduktion og sikre netstabiliteten. Alle de fakturerede omkostninger var, ifølge netselskabet, direkte henførbare til den konkrete tilslutningssag og skulle derfor afholdes af vindmølleopstilleren i henhold til brugerbetalingsprincippet.

Energiklagenævnet gav klageren delvist medhold.

Nævnets vurdering af tilslutningsbidraget

Nævnet fandt, at et netselskab i henhold til Lov om elforsyning § 73 kan opkræve betaling for omkostninger, der er direkte foranlediget af en ny tilslutning. Nævnet understregede dog, at der skal skelnes skarpt mellem anlægsspecifikke omkostninger og omkostninger til generelle netforstærkninger.

Energiklagenævnet vurderede, at en del af de afholdte udgifter, som netselskabet havde medregnet i tilslutningsbidraget, havde karakter af en generel forstærkning af elnettet. Disse forstærkninger ville også komme andre nuværende og fremtidige brugere af nettet til gode og kunne derfor ikke udelukkende pålægges den enkelte vindmølleopstiller.

Nævnet konkluderede, at netselskabets beregning ikke i tilstrækkelig grad adskilte de anlægsspecifikke omkostninger fra de generelle netforstærkninger. Afgørelsen fra Energitilsynet blev derfor ændret, og sagen blev hjemvist til netselskabet med pålæg om at foretage en ny beregning af tilslutningsbidraget, hvor kun de direkte, anlægsspecifikke omkostninger blev medregnet.