Afgørelse om afvist erstatning for stjålne motorcykler

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod If Skadeforsikring vedrørende afslag på dækning for tyveri af to motorcykler under en kaskoforsikring.

Sagens baggrund

Forsikringstageren anmeldte den 30. november 2020 tyveri af sine to motorcykler, som ifølge ham var parkeret i gården ved hans bopæl. Han oplyste, at motorcyklerne var aflåst med kædelåse, skivebremselåse og overdækket med 'MC-garager', og at den ene desuden var sikret med en eftermonteret bevægelsesalarm. Han forklarede, at han ikke havde gemt kvitteringer for de købte låse og afdækning fra 2016-2021. Klageren anførte, at gården ikke var et oplagt tyveristed, men at der tidligere havde været indbrud i kælderen, og at motorcykler kan stjæles uden megen larm med specialværktøj. Han henviste til lokale problemer med indbrud og fastholdt, at han altid havde betalt sine forsikringsafdrag til tiden, trods økonomiske vanskeligheder.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

If Skadeforsikring afviste dækning med henvisning til, at forsikringstageren ikke havde bevist eller sandsynliggjort, at motorcyklerne var forsvundet ved et dækningsberettiget tyveri. Selskabet fremhævede flere punkter, der underminerede klagerens troværdighed:

• Økonomisk situation: Klageren var forud for tyveriet i restance med afdrag på motorcykellån og var registreret i Debitorregistret for anden gæld. Dette modsagde klagerens påstand om rettidige betalinger.
• Salg af motorcykler: Begge motorcykler havde været annonceret til salg i november 2019 og juni 2020, hvilket stred mod klagerens forklaring om, at han havde droppet idéen om salg.
• Manglende spor: Der blev ikke fundet spor efter tyveriet, såsom overklippede låse, dele fra alarmen eller efterladte stof-garager.
• Parkering og sikkerhed: En beboer og en person med daglig færden i området oplyste, at motorcyklerne ikke havde været parkeret i gården i november 2020, men på gaden. Klagerens forklaring om, hvordan motorcyklerne var sikret, og hvordan tyveriet skulle have fundet sted (omgåelse af alarm, klipning af kædelåse, transport af motorcykler uden at beboere bemærkede noget), blev anset for usandsynlig.
• Urigtige oplysninger ved tegning: Selskabet anførte, at klageren ved tegningen af forsikringerne afgav urigtige oplysninger om, at han aldrig tidligere var blevet opsagt af – eller havde gæld til – et forsikringsselskab. Dette er relevant i henhold til Forsikringsaftaleloven § 4, som omhandler forsikringstagerens oplysningspligt ved aftalens indgåelse. Klagerens tidligere motorcykelforsikringer var ophørt grundet manglende præmiebetaling, og han havde tidligere fået stjålet en bil, hvor forsikringen også var opsagt grundet restance hos et andet selskab.

Selskabets forsikringsbetingelser punkt 7.1 dækker motorcykler ved tyveri.

Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at kritisere If Skadeforsikrings afvisning af dækning. Afgørelsen bygger på, at klageren ikke har bevist, at motorcyklerne er bortkommet ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Manglende spor efter tyveri: Der blev ikke fundet rester fra låse, alarm eller slæbespor på det anmeldte gerningssted.
• Udsyn til gerningssted: Det anmeldte gerningssted i gården havde frit udsyn fra mange lejligheder, herunder klagerens egen, hvilket gør et ubemærket tyveri usandsynligt.
• Motorcykler til salg: Motorcyklerne havde været sat til salg i november 2019 og juni 2020, hvilket modsiger klagerens forklaring om, at han havde droppet salgsplanerne.
• Økonomisk situation: Klageren var forud for tyveriet i restance med afdrag på motorcykel 1, havde ikke betalt afdraget for november måned på motorcykel 2, og var registreret i debitorregisteret for anden gæld den 26. september 2020.
• Modstridende oplysninger om parkering: En beboer og en person med daglig færden i området oplyste, at motorcyklerne ikke holdt parkeret i gården i november 2020, men ud til vejen uden for etagebyggeriet.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse: Klageren får ikke medhold.