Sag om byggeskadeforsikring: Afslag på dækning af udgifter til juridisk bistand og syn og skøn

Denne sag omhandler en tvist mellem en gruppe boligejere (klagerne) og deres byggeskadeforsikringsselskab, AmTrust International Underwriters Ltd., repræsenteret ved Caplloyd A/S. Tvisten vedrører omfattende mangler og skader i nyerhvervede projektboliger samt forsikringsselskabets sagsbehandling og dækning af omkostninger til juridisk og teknisk bistand samt syn og skøn.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerne, der ejer boliger i "Etape 1" af et større byggeri, har tegnet byggeskadeforsikring. Den 23. december 2020 anmeldte klagerne omfattende mangler og skader ved boligerne til Caplloyd, med henvisning til et ingeniørnotat af 15. december 2020. Notatet opgjorde de foreløbige skader for de 13 boliger i etape 1 til ca. 12,4 mio. kr., hvoraf klagernes 10 boliger udgjorde ca. 9,57 mio. kr. Klagerne anmodede forsikringsselskabet om at håndtere skaderne og pålægge entreprenøren at udbedre dem inden for rimelig tid.

Caplloyd afviste indledningsvist at medvirke til udbedring og fastholdt, at sagen var en tvist mellem klagerne og entreprenøren. Selskabet undlod at give entreprenøren en frist for udbedring, som ellers er foreskrevet i Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 16. Klagerne anmodede desuden om dækningstilsagn til isoleret bevisoptagelse (syn og skøn) og udgifter til juridisk og teknisk bistand, med henvisning til Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 6, stk. 1, nr. 5 og nr. 3.

I november 2021 iværksatte klagerne en syns- og skønssag ved retten mod både entreprenøren og forsikringsselskabet. Derudover er der konstateret problemer med ugyldige energimærker for boligerne, hvilket Energistyrelsen har bekræftet.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerne påstod principalt, at AmTrust (Caplloyd) skulle pålægges at betale 9.574.441,92 kr. til dækning af udbedringsudgifterne. Subsidiært krævede de dækningstilsagn til isoleret bevisoptagelse (syn og skøn) og til udgifter for juridisk og teknisk bistand. Klagerne argumenterede for, at Caplloyd groft havde tilsidesat sine forpligtelser ved at nægte at iværksætte skadesbehandling og ved ikke at give entreprenøren en rimelig frist for udbedring. De henviste til, at forsikringsselskabets passivitet havde tvunget dem til at afholde betydelige omkostninger til advokat- og ingeniørbistand, og at selskabets adfærd var i strid med gældende ret og praksis. Klagerne opgjorde deres udgifter til juridisk og teknisk bistand til 302.086,88 kr. pr. 12. april 2022, med tillæg af renter jf. Forsikringsaftaleloven § 24.

Forsikringsselskabet (AmTrust/Caplloyd) afviste den principale påstand om udbetaling af den fulde forsikringssum, da den baserede sig på et ensidigt ingeniørnotat. Selskabet anerkendte at ville dække rimelige og nødvendige udgifter til juridisk og teknisk bistand i forbindelse med konstatering af skader, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 8.2.1, men afviste at udbetale på det foreliggende grundlag. De argumenterede for, at klagerne ikke havde dokumenteret, at de fremlagte fakturaer var rimelige, nødvendige og relaterede til konstatering af byggeskader, da fakturaerne var anonymiserede og tidsregistreringerne uklare. Selskabet afviste desuden at dække udgifter til syn og skøn, da dette kræver forudgående aftale, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 8.2.4 og Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 6, stk. 1, nr. 5. Selskabet bestred at have handlet groft ansvarspådragende og anførte, at mange af de anmeldte forhold ikke var dækningsberettigede byggeskader i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 7 og 9 (f.eks. udendørsarealer).

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter omfattende korrespondance mellem parterne, ingeniørnotater og afgørelser fra Energistyrelsen vedrørende ugyldige energimærker. Klagerne har fremlagt fakturaer for juridisk og teknisk bistand, som selskabet har fundet utilstrækkeligt dokumenterede på grund af anonymisering og manglende specificering af arbejdet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet har behandlet sagen, der primært vedrører spørgsmålet om dækning af omkostninger til juridisk og teknisk bistand samt til syn og skøn i forbindelse med byggeskader.

Principiel påstand om erstatning for byggeskader

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge forsikringsselskabet at udbetale et bestemt beløb i erstatning for byggeskader eller et acontobeløb på nuværende tidspunkt. Dette skyldes, at der er iværksat en syns- og skønssag ved retten, og det er på det foreliggende grundlag uafklaret, i hvilket omfang de anmeldte skader er dækningsberettigede i henhold til forsikringsbetingelserne for byggeskadeforsikringen. Nævnet henviser herved til Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1.

Dækning af udgifter til juridisk og teknisk bistand

Selskabet har anerkendt at dække rimelige og nødvendige udgifter til juridisk og teknisk bistand i forbindelse med konstatering af skader, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 8.2.1. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som fastslår, at den sikrede kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav.

Nævnet bemærker dog, at klagernes udgifter til juridisk og teknisk bistand ikke er tilstrækkeligt udspecificerede i forhold til det udførte arbejde og de anmeldte skader. De fremlagte fakturaer og timeregnskaber er anonymiserede, hvilket forhindrer selskabet i at vurdere, om omkostningerne er rimelige, nødvendige og relaterede til konstatering af byggeskader. En betydelig del af advokatbistanden synes at vedrøre håndteringen af klagesagen ved Ankenævnet for Forsikring, hvilket ikke dækkes, da Ankenævnet for Forsikrings vedtægter § 23, stk. 3 fastslår, at ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Nævnet forudsætter, at selskabet tager fornyet stilling til spørgsmålet om dækning for udgifter til juridisk og teknisk bistand, når det er afklaret, dels om der foreligger dækningsberettigede byggeskader ved den forsikrede bebyggelse, dels hvilken erstatning klagerne i så fald er berettiget til. Klagerne har bevisbyrden for, at de afholdte udgifter er rimelige og nødvendige, og at de vedrører konstateringen af byggeskader, jf. Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1.

Dækning af udgifter til syn og skøn

Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 8.2.4 og Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 6, stk. 1, nr. 5 dækkes udgifter til syn og skøn "efter forudgående aftale med forsikringsselskabet". Selvom nævnet anerkender, at selskabet under visse omstændigheder kan være forpligtet til at dække disse udgifter uden forudgående aftale, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at afgive et forhåndstilsagn om dækning af det verserende syn og skøn.

Nævnet har lagt vægt på, at en væsentlig del af syns- og skønssagen angår forhold, som ikke er relevante for dækning under byggeskadeforsikringen. Dette inkluderer udendørsarealer eller bygninger, der efter deres karakter ikke er omfattet af byggeskadeforsikringen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 9, eller som ikke opfylder definitionen på en dækningsberettiget byggeskade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 7. Klagerne har desuden ikke fremlagt yderligere sagkyndige erklæringer ud over det indledende ingeniørnotat af 15. december 2020, som indeholder kortfattede beskrivelser af manglerne.

Nævnet bemærker, at afgørelsen ikke er til hinder for, at klagerne på et senere tidspunkt – hvis syn og skønnet måtte påvise dækningsberettigende skader – kan være berettiget til dækning for udgifter til syn og skøn efter forsikringsbetingelsernes punkt 8.2.4. Nævnet forudsætter, at selskabet ved sin fremtidige sagsbehandling af de anmeldte byggeskader tager fornyet stilling til, om klagerne har ret til dækning for udgifter til syn og skøn.

Processuelle bemærkninger

Klagernes klagesag ved nævnet afsluttes i sin helhed med afsigelsen af denne kendelse. Hvis klagerne ønsker, at nævnet skal træffe yderligere afgørelse, når syn og skønnet ved retten er afsluttet, skal klagerne indgive en ny klage til nævnet. Nævnet bemærker, at forældelse tidligst indtræder 1 år efter skønsforretningens afslutning, hvis begæringen om syn og skøn er fremsat inden forældelsesfristens udløb, jf. Forældelsesloven § 21, stk. 4.