Ankenævn afviser sag om byggeskadeforsikring grundet komplekse byggetekniske forhold

Sagen omhandler en tvist mellem en ejerforening (klager) og Tryg Forsikring A/S (selskabet) vedrørende dækning under en byggeskadeforsikring for fejl og mangler ved tagkonstruktionens stabilitet og brandsikring.

Sagens baggrund og forløb

Klageren er en ejerforening, hvis medlemmer er sikret under en byggeskadeforsikring, der trådte i kraft den 2. marts 2011 for en 10-årig periode. I 2010-2011 blev der opført fire ejerlejligheder i tagetagen af en bygning, der tilhørte en andelsboligforening. En tidligere sag (sagsnummer 96253) blev forligt i 2015 mellem ejerforeningen og de involverede selskaber (Selskab 1 og 2) og omhandlede primært manglende køkkenventilation.

I 2020 blev der konstateret væsentlige fejl og mangler ved tagkonstruktionens stabilitet og brandsikring, hvilket førte til en ny anmeldelse til byggeskadeforsikringen den 28. august 2020. Klageren har afholdt udgifter til udbedring af skaderne, som anslås til over 22 mio. kr., og ønsker udbetaling af forsikringssummen på ca. 5 mio. kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at byggeskaden er dækningsberettiget i henhold til forsikringsbetingelserne. En uafhængig syn- og skønsmand har besigtiget skaderne forud for renoveringen og konkluderet, at taget var behæftet med så alvorlige fejl og mangler, at der var risiko for kollaps, hvilket gjorde det livsfarligt at bo i lejlighederne. Klageren anfører, at nedrivningen begyndte i sommeren 2021, og at selskabet havde rigeligt med tid til at besigtige byggeskaden, men undlod dette. Ejerforeningen var af sikkerhedsmæssige årsager nødt til at afhjælpe byggeskaderne.

Klageren bestrider selskabets henvisning til forliget fra 2015, idet klageren anfører, at forliget kun drejede sig om manglende ventilation og ikke kan have virkning for de senere konstaterede forhold vedrørende tagkonstruktionens opbygning og brandsikring. Klageren mener, at forliget bør tilsidesættes på grund af grov uagtsomhed ved byggeriets opførelse, som var til fare for personsikkerheden. Klageren fastholder, at forholdene er konstateret og anmeldt i 2020 og hverken er forældet eller anmeldt for sent. Klageren henviser til, at selskabet ved sin passivitet har stillet sig i en bevismæssig vanskelig situation, og at selskabets håndtering af sagen har været ansvarspådragende, hvilket har påført klageren et tab ud over forsikringssummen. Klageren påpeger, at det efter Forsikringsaftaleloven § 22 er klageren, der skal dokumentere kravet, men at selskabets passivitet har skadet deres bevismæssige position. Klageren henviser også til Karnovs kommentarer til Byggeloven § 25b for at understrege, at ejerforeningen er den sikrede.

Klageren anfører, at selskabet ikke har overholdt sine pligter i henhold til forsikringsbetingelserne, herunder bestemmelser som afsnit 7, der omhandler anmeldelse af skader og selskabets forpligtelse til at underrette bygherren og opfordre til udbedring. Klageren mener, at selskabet burde have afbrudt forældelsen for klagerens krav over for bygherren, jf. Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 1 om anmeldelse uden ophold, og Forsikringsaftaleloven § 52 om sikredes pligt til at træffe foranstaltninger til sikring af selskabets dækningskrav.

Klageren fremlægger følgende overslag over udbedringsudgifter fra skønsmanden:

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviser dækning med henvisning til forliget fra 2015, hvor klageren ifølge selskabet fraskrev sig retten til at søge erstatning over byggeskadeforsikringen. Selskabet anfører, at ejerforeningen, som det beslutningsdygtige organ, har accepteret forliget og er bundet heraf, hvilket afskærer selskabets regresmulighed over for bygherren. Selskabet mener, at klageretten ligger hos ejerforeningens bestyrelse.

Selskabet fastholder, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om dækningsberettigende byggeskader, og at forholdene ikke har medført merudgifter for ejerforeningen i forhold til det planlagte arbejde. Selskabet har ikke haft mulighed for at besigtige tagkonstruktionen eller den anførte manglende brandsikring, da forholdene er udbedret. Selskabet bestrider, at der var stabilitetsproblemer i tagkonstruktionen, inden der blev foretaget nyt arbejde på taget i 2020, og anfører, at disse ændringer ikke er omfattet af den tegnede forsikring.

Selskabet påpeger, at klageren havde kendskab til manglende brandsikkerhed og forkert placeret dampspærre siden besigtigelsesnotatet af 9. august 2017, og at disse krav var forældet ved skadeanmeldelsen den 28. august 2020, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1 og Forældelsesloven § 3, stk. 1 og Forældelsesloven § 3, stk. 2. Selskabet mener, at anmeldelsen af tagkonstruktionens stabilitet og manglende brandsikring var indgivet for sent. Selskabet finder ikke, at skønserklæringen påviser forhold, der kan betragtes som en skade i ejerskifteforsikringens forstand, eller som indebærer en nærliggende risiko for skader, som defineret i betingelserne. Selskabet har desuden anmodet klageren om at fremlægge renoveringsprojektet og bilag fra den verserende syn- og skønssag mod sælgerne, da selskabet mener, at udfaldet af disse sager kan have indflydelse på vurderingen af nærværende sag.

Nævnet kan ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.

Ankenævnet finder, at sagen ikke er egnet til afgørelse på skriftligt grundlag på grund af den betydelige usikkerhed i bedømmelsen af sagens oplysninger. Tvisten vedrører komplekse byggetekniske forhold, herunder tagkonstruktionens stabilitet og brandsikring, som kræver yderligere parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn, hvilket bedst håndteres ved domstolene. Dette er i overensstemmelse med nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, der giver nævnet mulighed for at afvise sager, der ikke skønnes egnede til skriftlig afgørelse. Nævnet har desuden lagt vægt på sagens omfattende bilagsmateriale, parternes korrespondance, de mange byggetekniske undersøgelser, klagerens høje krav, og at der verserer en syn- og skønssag mod sælgerne, hvor skønsmanden har udtalt, at arbejdet var så dårligt udført, at der var risiko for kollaps, og at en nedrivning og genopbygning var nødvendig. Endelig er det usikkert, hvilke udgifter der er påkrævet for at afdække eventuelle dækningsberettigede forhold.