Afgørelse vedrørende dækning for utæt undertag under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Den forsikrede bygning, opført i 1995, blev overtaget af forsikringstageren den 15. september 2019, og forsikringen trådte i kraft samme dato baseret på en tilstandsrapport fra juni 2019.

Sagens faktiske omstændigheder

I februar 2021 konstaterede forsikringstageren, at undertaget var utæt, hvilket resulterede i vandgennemtrængning og gennemvædede undertagsplader. Dette blev anmeldt til forsikringsselskabet den 3. marts 2021. Selskabet sendte en bygningskonsulent ud, som pegede på kondens som årsag til utætheden. Efterfølgende fremsendte forsikringstageren yderligere dokumentation, herunder billeder, der viste vandgennemtrængning under slagregn og tøvejr, og fastholdt, at der var tale om utætte undertagsplader, ikke kondens.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande:

• Klageren påstod, at utætheden skyldtes en defekt coating på undertagspladerne, og ikke kondens, som selskabet hævdede. Dette blev understøttet af vurderinger fra en tømrer og en fugtkonsulent.
• Klageren ønskede, at forsikringen dækkede udskiftningen af undertaget, da der var en nærliggende risiko for skader på tagkonstruktion, huskonstruktion, inventar og udvikling af skimmelsvamp.
• Det blev anført, at problemet sandsynligvis var til stede ved overtagelsen af ejendommen, og at en tidligere tilstandsrapport fra 2015 havde anmærket risiko for vandindtrængning ved taget, hvilket ikke fremgik af den tilstandsrapport, der lå til grund for købet i 2019.
• Klageren argumenterede for, at selskabets tilbud om montering af ventilerede rygningsbånd og tagrumsventiler ikke løste det grundlæggende problem med de utætte undertagsplader.

Selskabets påstande:

• Selskabet afviste i første omgang dækning med henvisning til, at utætheden skyldtes kondens, og at der ikke var konstateret skader på bygningen 1,5 år efter overtagelsen. Mistanke om, at ventilationen i tagrummet ikke overholder Bygningsreglementet fra 1985.
• Selskabets taksator konstaterede ved besigtigelse kun stedvise fugtskjolder og ingen opfugtning af undertagspladerne eller følgeskader.
• Selskabet anerkendte dog at dække montering af ventilerede rygningsbånd og tagrumsventiler, da dette ville begrænse vandindtrængning og mindske risikoen for kondensdannelse.
• Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret, at det anmeldte forhold var til stede ved overtagelsen af ejendommen, hvilket er et krav for dækning under forsikringens vilkår.
• Selskabet påpegede, at fygesne, der trænger ind, er en del af almindelig vedligeholdelse, som boligejeren selv er ansvarlig for.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen involverede fremsendelse af billeddokumentation fra klageren, der skulle vise vandgennemtrængning og gennemvædede undertagsplader. Der blev også henvist til forskellige tilstandsrapporter fra 2015 og 2019. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 4A og 4B vedrørende dækningsomfang og tidspunkt for skadens opståen.

Nævnet udtaler, at den forsikrede bygning er opført i 1995 med et undertag af træfiberplader (Huntonit) under en åben tegltagsdækning. Klageren overtog ejendommen den 15. september 2019 og anmeldte den 3. marts 2021, at undertaget var utæt. Selskabet har under sagens behandling ved nævnet anerkendt at dække montering af ventilerede rygningsbånd og tagrumsventiler, men har fastholdt sin afvisning af at dække udskiftning af undertaget. Klageren ønsker dækning til udskiftning af undertaget med henvisning til, at der er nærliggende risiko for skade på bygningsdele og udvikling af skimmelsvamp.

Nævnets vurdering

Klageren konstaterede forholdet i februar 2021 og har oplyst, at undertaget bliver gennemvædet ved slagregn fra en speciel retning eller efter fygesne. En tømrer og en fugtkonsulent har vurderet, at opfugtningen skyldes, at undertagspladernes coating ikke er tæt. Klageren har anført, at forholdet var til stede ved overtagelsen af ejendommen, og at hans anmeldelse af utæthed halvandet år efter overtagelsen af boligen, skal ses i lyset af, at han kun kommer på loftet, når han skal hente noget. Han har henvist til en tidligere tilstandsrapport fra 2015, hvor den bygningssagkyndige med K3 har anmærket, at der ved karnappens sydende ses tagsten, der ikke falder til, og at der er risiko for indtrængen af fygesne eller slagregn, der kan beskadige det træfiberbaserede undertag. Klageren har anført, at problemet ikke er udløst af manglende rygningsbånd, dårlig ventilation og kondens.

Selskabet har afvist, at der er forhold ved undertaget, som udgør skade eller nærliggende risiko for skade. Selskabet har anført, at der ved selskabets besigtigelse den 7. april 2021 blev konstateret stedvise fugtskjolder og ingen opfugtning af undertagspladerne eller følgeskader. Selskabet har anført, at der periodisk kan opstå kondensdannelser på undersiden af undertaget som følge af temperaturskifte, hvis undertaget i en periode har været opfugtet på grund af vandindtrængen ved rygning og tagstensoverlæg. Selskabets anerkendelse af at dække montering af ventilerede rygningsbånd og montering af tagrumsventiler vil mindske, men ikke standse den periodevise kondensdannelse. Med hensyn til fygesne på loftet har selskabet anført, at undertagspladerne er monteret med clips i de vandrette overlæg og har det overlæg, som anbefales af producenten, og at fygesne stort set kan trænge ind alle steder. Selskabet har også anført, at forholdet er anmeldt 1½ år efter klagerens overtagelse af ejendommen, og at det ikke er bevist, at forholdet var til stede ved klagerens overtagelse af ejendommen.

Nævnet bemærker, at det er klageren, der skal bevise, at et forhold er omfattet af forsikringsdækningen. Det er således klageren, der skal bevise, at forholdet er af en sådan karakter, at det på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade på bygningen, eller at der var nærliggende risiko for skade på bygningen.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist forhold ved undertaget, som på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at undertaget opfugtes og kan afgive fugten igen, og at der ikke er konstateret følgeskader i tagrummet. Nævnet har også lagt vægt på, at tagbelægningen ikke er tæt, hvorfor sne og regn under særlige omstændigheder kan komme ind på undertaget, og at opfugtningen er konstateret i specielle vejrsituationer ved tøvejr og ved slagregn fra en bestemt retning.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet under sagens behandling i nævnet delvist har imødekommet klagerens krav.