Afslag på retshjælp til sag om erhvervsevnetab efter forsinket kræftdiagnose

Denne sag omhandler en klagers anmodning om retshjælpsdækning fra LB Forsikring A/S til et søgsmål mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Klageren ønsker at få anerkendt et erhvervsevnetab på 80 % som følge af en anerkendt patientskade, der skyldes en forsinket diagnose af brystkræft.

Sagens baggrund

Klageren blev i november 2015 undersøgt for en knude i brystet, men der blev ikke fundet tegn på sygdom. Cirka halvandet år senere, i maj 2017, blev en ny undersøgelse foretaget, og en 8 cm stor kræftknude med spredning til lymfeknuderne blev konstateret. Dette førte til et omfattende behandlingsforløb med kemoterapi, operation (mastektomi) og strålebehandling. Efter behandlingsforløbet blev klageren tilkendt fleksjob i maj 2019, da hun ikke var i stand til at genoptage sit arbejde på ordinære vilkår, primært grundet kognitive gener og træthed.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klagerens advokat anførte, at diagnosen blev stillet for sent, hvilket resulterede i et mere omfattende behandlingsforløb. Det blev hævdet, at der var sket en klar fejl, som ud fra en culpa-vurdering ville være ansvarspådragende, og at der derfor burde ske bevislempelse i forhold til sammenhængen mellem den forsinkede diagnose/behandling og erhvervsevnetabet. Klageren anmodede om tilsagn om retshjælpsdækning til at føre sagen ved domstolene.

Forsikringsselskabets påstand: LB Forsikring A/S afviste at yde retshjælpsdækning. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 3.2 og 7a, som kræver, at der er "rimelig grund" til at indbringe tvisten for domstolene. Selskabet mente ikke, at der var rimelig udsigt til, at klageren ville få medhold i søgsmålet, idet Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen gentagne gange havde afvist kravet om erhvervsevnetab.

Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstatningens vurderinger

• Patienterstatningens afgørelse (juli 2018): Patienterstatningen anerkendte, at klageren var påført en behandlingsskade i form af mistet bryst, forringet overlevelsesprognose og forlænget sygeforløb som følge af den forsinkede diagnose. Klageren blev tilkendt 180.279 kr. for et samlet varigt mén på 22 % (12 % for tab af bryst og 10 % for psykisk belastning ved forringet prognose) samt yderligere 12.000 kr. for kørsel og svie og smerte. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab blev dog afvist.
• Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse (februar 2019): Ankenævnet stadfæstede afgørelsen om afslag på yderligere godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for erhvervsevnetab. Dog blev sagen om tabt arbejdsfortjeneste hjemvist til fornyet behandling, da Patienterstatningen ikke havde forholdt sig til mulige tab af aften- og nattillæg.
• Patienterstatningens genoptagelse (oktober 2019): Efter klageren blev tilkendt fleksjob, anmodede hun om genoptagelse af sagen vedrørende erhvervsevnetab. Patienterstatningen fastholdt dog afslaget på yderligere godtgørelse for varigt mén og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. De vurderede, at klagerens vedvarende træthed og kognitive gener var følger af selve kræftsygdommen og ikke diagnoseforsinkelsen.
• Ankenævnet for Patienterstatningens stadfæstelse (september 2020): Ankenævnet stadfæstede Patienterstatningens afgørelse og fandt, at hverken klagerens kognitive gener, træthed eller føleforstyrrelser i fødderne var en følge af diagnoseforsinkelsen. Da fleksjobtilkendelsen primært var begrundet i disse gener, fandt nævnet, at patientskaden ikke havde medført et erhvervsevnetab på mindst 15 %.

Klageren får ikke medhold i sin anmodning om retshjælpsdækning til et søgsmål mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Ankenævnet for Forsikring finder, at der ikke er rimelig udsigt til, at klageren vil få medhold i en retssag, og selskabets afslag på dækning er derfor berettiget.

Ankenævnet for Forsikring lægger vægt på, at Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen gentagne gange har behandlet sagen og konsekvent har vurderet, at klageren ikke er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab som følge af behandlingsskaden. Disse afgørelser er fundet at være grundige, velargumenterede og baseret på kvalificeret medicinsk grundlag.

Det er Ankenævnets vurdering, at de kognitive gener og træthed, som har ført til klagerens fleksjob, primært skyldes den underliggende kræftsygdom og den nødvendige behandling, og ikke diagnoseforsinkelsen. De anerkendte følger af behandlingsskaden – tab af bryst og forringet overlevelsesprognose – anses ikke for at have medført et erhvervsevnetab på mindst 15 %, hvilket er grænsen for erstatning efter Erstatningsansvarsloven § 5.

Vedrørende klagerens argument om bevislempelse bemærker Ankenævnet, at selvom bevisbyrden kan lempes i tilfælde af klare fejl og tvivl om årsagssammenhæng, er der i denne sag ikke tilstrækkelig tvivl om årsagssammenhængen mellem diagnoseforsinkelsen og de specifikke gener (kognitive gener og træthed). Disse gener anses for overvejende sandsynligt at stamme fra selve kræftsygdommen og den behandling, der under alle omstændigheder ville have været nødvendig. Der er ikke fremkommet nye lægelige oplysninger, der giver anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald ved domstolene.