Regreskrav efter stormskade: Spørgsmål om grov uagtsomhed ved parkering nær havn

Sagen omhandler LB Forsikrings regreskrav mod en billåner (klager) for skader på en bil, der blev totalskadet under en stormflod.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 14. oktober 2020 lånte klageren en bil og kørte til et havneområde for at observere et stormvejr med sine børn. Hun parkerede på en parkeringsplads med udsigt over havet. En stor bølge ramte bilen, hvilket fik motoren til at gå ud. Kort efter ramte en ny bølge bilen og skubbede den ind i andre parkerede biler. Bilen blev totalskadet, primært som følge af saltvandsskader. LB Forsikring udbetalte erstatning til bilens ejer og rejste et regreskrav på 52.500 kr. mod klageren, idet selskabet mente, at hun havde udvist grov uagtsomhed.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren bestrider at have udvist grov uagtsomhed. Hun anfører, at faren ikke var "indlysende", og henviser til tidligere praksis (U.1995.737, AK 84.328), hvor lignende situationer ikke blev anset for grov uagtsomhed. Hun argumenterer, at hun parkerede over 15 meter fra vandet, bag en betonkant og træbom, og at det derfor ikke var åbenlyst, at en bølge kunne forvolde så stor skade. Klageren påpeger, at bilens el-starter svigtede efter den første bølge, hvilket forhindrede hende i at køre væk. Hun bemærker desuden, at der var mange andre personer og parkerede biler på havnen, og at der ikke var opsat advarselsskilte eller afspærringer, hvilket understøtter, at situationen ikke var åbenlyst farlig. Klageren fremhæver, at hun havde sine børn med i bilen og aldrig ville have nærmet sig området, hvis hun havde haft den mindste betænkelighed vedrørende sikkerheden.

LB Forsikrings påstande: Selskabet nedlægger principalt påstand om, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen. De henviser til, at klageren ikke er "sikret" i henhold til kaskodækningen, da den sikrede ifølge Forsikringsaftaleloven § 2, stk. 3 er den, der har ret til ydelsen, hvilket er bilens ejer og ikke klageren. Selskabet anfører, at regreskravet er et almindeligt krav uden for kontrakt, baseret på Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1. Subsidiært påstår selskabet, at klageren har udvist grov uagtsomhed ved at køre og parkere bilen så tæt på vandet under et voldsomt stormvejr, hvor oversvømmelse og massive bølger var en aktuel realitet. De henviser til videomateriale, der viser bilen tæt på vandet i ekstremt vejr, og argumenterer for, at der var en indlysende og overhængende fare for skade på bilen.

Nævnet finder, at det har kompetence til at behandle sagen, jf. nævnets vedtægter § 2, stk. 1. Nævnet lægger vægt på, at klageren var en lovlig låner af bilen og dermed "sikret" under den tegnede bilforsikring, som formuleret i forsikringsbetingelserne ("Sikret er du og andre, som med din tilladelse lovligt bruger den forsikrede bil"). Endvidere har klageren en retlig interesse i klagen, da hun er mødt med et erstatningskrav fra selskabet.

Nævnet vurderer, at klageren har forvoldt skaden på bilen ved grov uagtsomhed. Ankenævnet kan derfor ikke kritisere selskabets regreskrav, jf. Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1 og Erstatningsansvarsloven § 22, stk. 1.

Nævnet lægger vægt på følgende omstændigheder:

• Vejrsituationen den 14. oktober 2020 var præget af kraftigt blæsevejr med vindstød af stormstyrke og bølger på 4-6 meter, hvilket medførte aflysning af færger og flyafgange.
• Klageren kørte bevidst til havneområdet for at iagttage og fotografere uvejret og de høje bølger, som slog op ved stenene.
• Klageren parkerede tæt ved havet på en parkeringsplads, der ikke var afskærmet af moler eller læmure, og hvor store mængder havvand skyllede ind over kørebanen.
• Klageren vidste fra tidligere stormvejr, at bølgerne kunne flyve højt op over stenene.

Klageren får ikke medhold.