Command Palette

Search for a command to run...

Regreskrav efter totalskade på bil ved kørsel på is

Dato

16. maj 2011

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Auto

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

GF-Forsikring

Dokument

Sagen drejer sig om et regreskrav fra GF-Forsikring A/S mod en person (klageren), der totalskadede en bil, han havde lånt, ved at køre den ud på isen i en fjord. GF-Forsikring havde udbetalt erstatning til bilejeren (forsikringstageren) og krævede herefter beløbet refunderet af klageren med henvisning til grov uagtsomhed.

Sagens omstændigheder

  • Klageren lånte bilen af en bekendt den 7. februar 2010.
  • Han kørte ud på isen i en fjord, hvor bilen gik igennem isen og blev totalskadet.
  • Klageren forklarede, at han havde set andre køre på fjorden og fulgte efter dem.
  • En motorklub havde haft tilladelse til at afholde isbaneløb på fjorden, og istykkelsen var målt til 30 cm to dage før uheldet.

Parternes argumenter

  • GF-Forsikring A/S: Klageren havde handlet groft uagtsomt ved at køre på isen, da han burde have indset risikoen.
  • Klageren (repræsenteret af FDM): Der var givet tilladelse til kørsel på fjorden, isen var målt tilstrækkelig tyk, og skaden skyldtes formentlig en våge i isen.
  • FDM henviste til, at der skal realiseres en betydelig risiko før der kan statueres grov uagtsomhed.

Selskabets svar

  • Selskabet anførte, at klageren havde oplyst, at han ikke kunne finde samme sted han kørte ud og derfor valgte at køre op et andet ukendt sted.
  • Selskabet henviste til, at det nu er op til den enkelte borger at vurdere risikoen ved at opholde sig på tilfrosset vand.
  • Selskabet fastholdt regreskravet med henvisning til Erstatningsansvarsloven § 22 og Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2.

Ankenævnet fandt, at klageren havde udvist grov uagtsomhed ved at køre på den frosne fjord og bevæge sig væk fra det område, hvor der blev afholdt isbaneløb. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde rettet et regreskrav mod klageren, jf. Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1 og Erstatningsansvarsloven § 22.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.

Lignende afgørelser