Afgørelse om afslag på samleverpension og aktindsigt i pensionsordning

Denne sag omhandler en tvist mellem klageren, den afdøde forsikredes efterlevende samlever, og PFA Pension. Tvisten vedrører klagerens ret til udbetaling af samleverpension og fuld indsigt i afdødes pensionsforhold. Klageren har også subsidiært påstået, at afdødes børn er berettigede til indsigt og udbetaling.

Sagens faktiske omstændigheder og forløb

Den nu afdøde forsikrede var omfattet af en pensionsordning hos PFA Pension. I 2017 og 2018 modtog forsikrede breve fra PFA, der anmodede om legitimationsoplysninger med henblik på udbetaling af pensions- eller forsikringsbeløb. PFA oplyste, at dette skyldtes en skærpelse af Hvidvaskloven og behovet for at bekræfte forsikredes identitet. Brevene indeholdt ikke yderligere oplysninger om forudsætninger for udbetaling.

Efter forsikredes død i 2020 modtog klageren et brev fra PFA, der angav, at klageren var berettiget til udbetaling af samleverpension. Klageren indsendte de anmodede oplysninger, herunder en kopi af dokumentet "Min sidste vilje og nyttige svar", som klageren anså for et testamente. PFA afviste dog udbetalingen med henvisning til, at den indsendte dokumentation ikke opfyldte selskabets betingelser for udbetaling af samleverpension.

Klageren anmodede efterfølgende om fuld aktindsigt i afdødes pensionsforhold, men PFA afviste dette med den begrundelse, at retten til indsigt er personlig. Klageren modtog en skifteretsattest, der angav, at boet efter forsikrede var udlagt til klageren.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Principalt påstod klageren, at PFA skulle anerkende klagerens ret til fuld indsigt i afdødes pensionsforhold og ret til udbetaling af afdødes pensionsindestående. Subsidiært påstod klageren, at afdødes efterladte børn var berettigede til fuld indsigt og udbetaling af pensionsindestående.

Klagerens argumenter: Klageren anførte, at PFA's indledende breve skabte en klar forventning om, at alle betingelser for udbetaling ville være opfyldt ved efterkommelse af anmodningerne. Klageren gjorde gældende, at dokumentet "Min sidste vilje og nyttige svar" skulle anerkendes som et gyldigt testamente, og at dets gyldighed ikke var anfægtet af forsikredes arvinger. Klageren mente, at dokumentet tillagde klageren en begunstigelse af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge Arveloven § 79 ville være tilkommet en ægtefælle. Klageren fremhævede, at den utilstrækkelige indsigt i pensionsforholdene forhindrede klageren i at konstatere, om der var et pensionsindestående til udbetaling.

PFA's påstande: PFA påstod, at Ankenævnet for Forsikring ikke havde kompetence til at behandle den del af klagen, der vedrørte indsigt, da dette ikke var et konkret økonomisk mellemværende, og at Datatilsynet var den rette klageinstans. PFA fastholdt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af samleverpension, og at PFA ikke tidligere var blevet oplyst om, at forsikrede efterlod sig børn under 21 år.

PFA's argumenter: PFA henviste til forsikringsvilkårenes afsnit E, § 3, som definerer betingelserne for samleverpension, herunder kravet om et testamente, der tillægger samleveren en arvelod af mindst samme størrelse som en ægtefælles tvangsarv. PFA mente, at dokumentet "Min sidste vilje og nyttige svar" ikke opfyldte dette krav, da det ikke angav en specifik del eller størrelse af forsikredes formue, som samleveren skulle arve. PFA anførte desuden, at dokumentet ikke opfyldte form- og gyldighedskravene til notartestamenter og vidnetestamenter jf. Arveloven § 63, Arveloven § 64 og derfor måtte anses som ugyldigt jf. Arveloven § 69. PFA bemærkede, at retten til indsigt er personlig, og at udbetalinger fra pensionsordningen sker uden om boet, hvilket betyder, at de ikke indgår i dødsboets nettoformue eller tvangsarv.

Ankenævnet for Forsikring afviser klagerens påstande om ret til udbetaling af samleverpension og fuld indsigt i afdødes pensionsforhold. Klageren får ikke medhold.

Nævnet begrunder afgørelsen vedrørende samleverpensionen med, at klageren ikke opfylder forsikringsbetingelsernes krav til at være berettiget til samleverpension. Specifikt fremgår det af forsikringsbetingelsernes litra E, § 3, stk. 1, litra b, at en samlever skal være tillagt en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge loven ville være tilkommet en ægtefælle, i et testamente oprettet senest tre måneder før dødsfaldet. Dette kriterium er i overensstemmelse med Pensionsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 4, litra e.

Nævnet har vurderet, at afdødes dokument "Min sidste vilje og nyttige svar" ikke indeholder bestemmelser, der tillægger klageren en arvelod, der mindst svarer til en ægtefælles tvangsarv. Udbetalinger fra livsforsikringer og pensionsordninger går uden om boet og kan derfor ikke betragtes som arv, og indgår ikke i opgørelsen af tvangsarv. Nævnet lægger til grund, at der ikke foreligger et andet testamente fra forsikrede.

Vedrørende spørgsmålet om indsigt i afdødes pensionsforhold bemærker nævnet, at retten til indsigt er en personlig rettighed. Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at fremlægge yderligere materiale til klageren. Nævnet har desuden lagt vægt på, at spørgsmålet om indsigtsret i persondata henhører under Datatilsynet, hvorfor klageren eventuelt må rette henvendelse dertil, hvis han ønsker at forfølge dette spørgsmål yderligere.

Endelig bemærker nævnet, at det under nærværende klagesag ikke kan tage stilling til forsikredes børns eventuelle ret til udbetalinger fra forsikredes pensionsordning, da klagesagen er indgivet af forsikredes samlever og ikke af forsikredes børn. Dette gælder uanset, at skifteretten har udlagt boet til klageren, idet udbetalinger fra pensionsordningen sker uden om boet og derfor ikke indgår i opgørelsen af dødsboets nettoformue eller tvangsarv.

Oversigt over pensionstyper og årlige beløb (pr. 1/11 2004, ifølge pensionsoversigt fra marts 2005):