Dansk Boligforsikring A/S – Afvisning af dækning for skimmel i tagkonstruktion

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af skimmelsvamp i tagkonstruktionen under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning.

Sagens baggrund

Ejendommen, opført i 1969, blev overtaget af klageren den 1. marts 2019 på baggrund af en tilstandsrapport fra den 2. oktober 2018. Tilstandsrapporten noterede under punkt 1.3 (Skotrender/inddækninger) en K3-karakter med manglende fuge og risiko for fugtindtrængen. Under punkt 1.11 (Ventilation) blev en K1-karakter noteret for misfarvninger på krydsfinerplader i tagrummet, dog vurderet som værende af mindre omfang og betydning, da der var udført ventilation ved tagudhæng.

I vinteren 2019-2020 konstaterede klageren fugtproblemer og misfarvninger i tagrummet. En skimmelsvamprapport fra den 13. februar 2020 bekræftede meget høje niveauer af skimmel, og udbedringsudgifterne blev skønnet til over 275.000 kr. ekskl. moms. Klageren rettede herefter krav mod ejerskifteforsikringen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker, at selskabet anerkender, at der foreligger en dækningsberettiget skade. Klageren anfører, at fugtproblemerne og de høje skimmelniveauer har en væsentlig negativ indvirkning på bygningens brugbarhed og værdi samt indeklimaet og beboernes sundhed. Klageren gør gældende, at skaden forelå på overtagelsestidspunktet, hvilket understøttes af tilstandsrapportens K1-anmærkning. Det anføres, at forsikringsselskabets forbehold i policen er ugyldigt, da det er baseret på en forkert årsagsforklaring i tilstandsrapporten og er for generelt og vidtgående. Klageren fremhæver, at loftrummet slutter til beboelsesrummene, og at skadens karakter bør medføre dækning, uanset om loftrummet er et beboelsesrum eller ej. Det er klagerens opfattelse, at det ikke er en betingelse for dækning, at tagkonstruktionen er bygget i overensstemmelse med offentligretlige forskrifter.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S (DBF) har afvist dækning med henvisning til, at de registrerede skimmelforekomster i tagkonstruktionen er korrekt beskrevet i tilstandsrapporten og i øvrigt ikke udgør en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand. DBF anfører, at bevisbyrden for, at skimmelforekomsterne udgjorde en dækningsberettigende skade på overtagelsestidspunktet, påhviler klageren i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Selskabet påpeger, at tagkonstruktionen er udført i 2006 i forbindelse med en genopførelse af huset, og at den er ventileret i henhold til gældende regler (BRS 98, kapitel 4.1.3). DBF mener, at misfarvningerne/skimmelforekomsterne ikke afviger nævneværdigt fra, hvad klageren måtte forvente af den pågældende konstruktion, og at tilstandsrapportens K1-anmærkning ikke er klart forkert beskrevet. Selskabet fastholder, at klageren ikke har påvist, at skimmelforekomsterne havde en så negativ indvirkning på indeklimaet i husets beboelsesdel på overtagelsestidspunktet, at de udgjorde en dækningsberettigende skade. Selskabet henviser også til, at handlen blev indgået efter fremgangsmåden i lov om forbrugerbeskyttelse ved omsætning af fast ejendom m.v.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Efter nævnets praksis er det en betingelse for dækning til afrensning mv. af skimmelsvamp, at skimmelsvampen enten 1) er en følgeskade i relation til en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der sammenlignes med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigede skadeårsag, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at skimmelsvampen på undersiden af tagfinerpladerne i husets tagrum er en følgeskade i relation til en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen, eller at der på overtagelsestidspunktet var skimmelsvamp i tagkonstruktionen, som nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene, og som gik udover, hvad klageren måtte forvente på baggrund af oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet ikke har villet yde dækning over forsikringens basisdækning.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der alene er blevet udtaget skimmelprøve fra undersiden på tagpladerne i tagrummet, og at hovedårsagen til skimmel ifølge den indhentede skimmelrapport er manglende ventilation i loftsrummet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i tilstandsrapporten med K3 anmærkning var advaret om, at der var risiko for fugtindtrængen på grund af manglende fuge i murværket mod nord, og med K1 anmærkning ved ventilationen om, at der var konstateret misfarvninger på undersiden af krydsfinerplader i tagrummet. Nævnet bemærker, at det er alment kendt, at fugt i tagkonstruktionen også vil kunne medføre forekomst af skimmel.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af selskabets besigtigelsesnotat af 3/7 2020 fremgår, at det henset til ventilationsåbningernes aktuelle størrelse blandt andet ikke vurderes, at forholdet skulle påvirke underliggende boligareal i væsentlig grad, og at klageren til selskabets taksator har oplyst, at der ikke er oplevet gener som følge af det anmeldte forhold.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 16, at den udvidede dækning omfatter ulovlige bygningsindretninger. Nævnet finder, klageren ikke bevist, at der i relation til ventileringen af tagkonstruktion er tale om ulovlige forhold på tidspunktet for opførelsen af ejendommen i henhold til Bygningsreglementet § 7, stk. 7. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet ikke har villet yde dækning over forsikringens udvidede dækning.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 13 af 12/1 2012 om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., at der på grundlag af oplysninger i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten kan tages forbehold for dækning vedrørende bestemte bygningsdele eller bestemte installationer. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at selskabet – i relation til det af klageren anmeldte forhold – har været berettiget til at påberåbe sig forbeholdet i policen. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet også under henvisning til forbeholdet har afvist at yde forsikringsdækning.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Klageren får ikke medhold.