Afgørelse i sag om krav på varigt mén efter gokartuheld

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for et piskesmæld opstået ved et gokartuheld.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var involveret i et gokartuheld den 27. juli 2015, hvor hun pådrog sig et piskesmæld. Topdanmark afviste skaden den 30. oktober 2018 med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem uheldet og de anmeldte gener. Selskabet anerkendte selve ulykkestilfældet, men ikke at det havde medført varige følger.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande:

• Klageren ønsker, at Topdanmark anerkender skaden og vurderer méngraden ud fra, at der er årsagssammenhæng og brobygning til de gener, hun døjer med i dag.

Klagerens argumenter:

• Uheldet var voldsomt (gokarten kunne køre 80 km/t), og sammenstødet var kraftigt nok til at forårsage varige mén.
• Et lægebesøg tre dage efter uheldet dokumenterer strakssymptomer og piskesmæld.
• En neurologisk speciallægeerklæring fra marts 2020 anerkender årsagssammenhæng og at symptomerne matcher kronisk whiplash.
• Klageren har haft symptomer lige siden uheldet, men har været tålmodig og troet på, at øvelser ville hjælpe, hvilket forklarer manglende tidlig behandling.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har ikke medtaget fysioterapeutjournalen fra 2016 i deres vurdering, hvilket klageren mener er en fejl.

Selskabets påstande:

• Selskabet fastholder, at der ikke er grundlag for udbetaling af erstatning for varigt mén.

Selskabets argumenter:

• Der er ikke fundet en sikker sammenhæng mellem klagerens nuværende symptomer og skaden.
• Smerterne er beskrevet som uspecifikke muskelgener, og hændelsen vurderes ikke egnet til at forårsage varige følger, kun midlertidige symptomer.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurderede i august 2020, at det varige mén var mindre end 5%, og at der ikke var sandsynliggjort årsagssammenhæng eller brosymptomer.
• Der mangler dokumentation for strakssymptomer og brosymptomer, idet den første lægeundersøgelse først fandt sted 1½ måned efter uheldet, og der var et ophold i konsultationerne i 2016.
• Fysioterapeutjournalen fra 2016 indgik ikke i AES' vurdering, da den blev modtaget efterfølgende.
• Klagerens aktuelle gener tilskrives med overvejende sandsynlighed andre forhold end den anmeldte ulykke.

Relevante forhold og dokumentation

• Skadesanmeldelsen beskriver et kraftigt sammenstød med vrid i nakken og knæk, samt umiddelbare symptomer som hovedpine og kvalme.
• Lægejournaler viser konsultationer den 30. juli 2015 (muskulære nakkesmerter), 6. oktober 2015 (tiltagende nakkesmerter og hovedpine), og 12. januar 2017 (hovedpine og nakkesmerter).
• Fysioterapeutjournaler fra 7. september 2016 og 14. september 2016 beskriver smerter i øvre ryg og nakke, og nævner piskesmæld fra gokartuheldet.
• En neurologisk speciallægeerklæring af 29. marts 2020 konkluderer, at der er årsagssammenhæng mellem uheldet og klagerens symptomer, og at klageren har pådraget sig en kronisk ryglidelse.
• Vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 19. august 2020 vurderer varigt mén til mindre end 5% på grund af manglende brosymptomer og årsagssammenhæng.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Efter en gennemgang af sagen, herunder sagens lægelige bilag og udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er årsagssammenhæng mellem den anmeldte ulykke og hendes aktuelle gener. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har vurderet hendes varige mén til mindre end 5%.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet, at klagerens gener med overvejende sandsynlighed skal tilskrives andre forhold end den anmeldte ulykke, idet der ikke i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort brosymptomer.

Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren efter lægebesøgene den 30. juli 2015 og 6. oktober 2015 først henvendte sig til lægen igen den 12. januar 2017 med hovedpine og smerter i nakken, og at det fremgår af journalnotatet, at hovedpinen havde varet 3 dage, og at smerterne i nakken var opstået samme morgen.

Nævnet har også lagt vægt på, at klageren henvendte sig til fysioterapeut med øvre ryg/nakkesmerter den 7. september 2016, og at det fremgår af journalnotatet, at der var tale om øvre rygsmerter igennem 2 uger.

Det, som klageren i øvrigt har anført – herunder blandt andet at fysioterapeutjournalen ikke indgik i méngradsvurderingen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at den neurologiske speciallægeerklæring konstaterede årsagssammenhæng, at beskrivelsen af kronisk whiplash fra neurologen passer med hendes symptomer, og at hun ikke har lidt af andre skader – kan ikke føre til et andet resultat.