Afslag på krav om parallelt forløb i byggeskadesag

Denne sag omhandler en tvist mellem en klager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende en byggeskadeforsikring for en ejendom opført i 2018-2019, hvor der er konstateret vandindtrængning.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren konstaterede vandindtrængning i ejendommen i april 2019 efter et skybrud og anmeldte skaden til Topdanmark den 1. og 8. august 2019. Entreprenøren, der havde opført huset, afviste at foretage yderligere afhjælpning den 18. september 2019. Topdanmark involverede herefter taksator og rådgivningsfirma til at undersøge skaderne, herunder med destruktive indgreb. Den 7. juli 2020 blev der opnået enighed om et strategiskifte, og den 10. juli 2020 meddelte Topdanmark entreprenøren, at de skulle skaffe sig et fuldt overblik over skadens omfang og engagere en rådgiver inden 14 dage, ellers ville afhjælpningsretten bortfalde. Samme dag anerkendte Topdanmark over for klageren, at vandindtrængningen var omfattet af byggeskadeforsikringen. På trods af fristen skete der ingen afklaring, og Topdanmark iværksatte den 8. december 2020 en isoleret bevisoptagelse mod entreprenøren i henhold til Retsplejeloven § 343.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat klagede den 2. marts 2021 over Topdanmarks afslag på at igangsætte en afklaring af årsager og omfang af skaderne parallelt med den verserende syns- og skønssag. Klageren fastholdt, at Topdanmark var forpligtet til straks at iværksætte udbedring af skaden inden rimelig tid, idet der var givet forsikringstilsagn den 10. juli 2020. Dette blev begrundet med henvisning til Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 16, Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens Vejledning om Byggeskadeforsikring rev. 2019, punkt 4.5.2, Forsikring og Pensions taksatorvejledning 2019, punkt 65, og praksis fra Forsikring og Pensions Responsumudvalg. Klageren henviste også til Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1 for at understøtte kravet om hurtig sagsbehandling og Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3 for at understrege selskabets loyalitetspligt. Klageren argumenterede for, at den isolerede bevisoptagelse var uvedkommende for dem, da den alene vedrørte Topdanmarks regreskrav mod entreprenøren. Klageren fremlagde en projektplan for et "parallelt forløb", der skulle sikre en hurtig afklaring og udbedring, og påpegede, at dele af huset havde været uanvendelige siden midten af 2019, hvilket havde negative økonomiske konsekvenser, herunder at klageren følte sig stavnsbundet til huset.

Selskabets påstande og argumenter

Topdanmark afviste den 23. december 2020 at iværksætte et "parallelt forløb", idet de mente, at årsag og omfang af skaderne kun kunne afklares via en skønsmand på grund af sagens kompleksitet. Selskabet fastholdt, at de kun var forpligtet til ét forløb med undersøgelser, og at ansvaret for byggeskaden skulle placeres hos entreprenøren. De argumenterede for, at et "parallelt forløb" ville karambolere med skønsforretningen og mindske dens bevismæssige værdi, hvilket ville fortabe selskabets mulighed for at få entreprenøren til at anerkende sit ansvar. Selskabet henviste til lovforslag L 177/2006-07, der understøtter forsikringsselskabets ret til at sikre bevisførelse inden skadesudbedring. Topdanmark tilbød at dække 50.000 kr. med moms for både teknisk og juridisk bistand, hvilket klageren accepterede, og tvisten blev herefter indsnævret til spørgsmålet om det "parallelt forløb".

Nævnet har vurderet sagen og bemærker, at det nyopførte hus blev afleveret til klageren i april 2019, og vandindtrængning blev anmeldt den 1. august 2019. Selskabet anerkendte dækning under byggeskadeforsikringen den 10. juli 2020, men anførte, at entreprenøren skulle foretage afhjælpning. Den 8. december 2020 iværksatte selskabet syn og skøn mod entreprenøren for at afklare omfang og årsager til vandindtrængningen og for at bevissikre et eventuelt regreskrav. Skønsmandens erklæring forelå den 15. juli 2021, og syns- og skønssagen verserer fortsat.

Nævnets vurdering

Klageren har anført, at selskabet, efter at have anerkendt dækning, var forpligtet til at iværksætte udbedring af skaden inden rimelig tid. Klageren er ikke part i syns- og skønssagen mod entreprenøren, og uanset selskabets egeninteresse i at dokumentere sit regreskrav, skulle klageren ikke afvente syn og skøn. Klageren krævede et "parallelt forløb" med sideløbende afklaring af skadeomfang og udbedring, da dele af huset har været uanvendelige siden midten af 2019, hvilket har medført betydelige personlige og økonomiske konsekvenser.

Selskabet har på sin side anført, at der er tale om en teknisk kompliceret skadesag med potentielt flere årsager til vandindtrængningen. Selskabet forsøgte at afdække årsagerne i samarbejde med entreprenøren og et rådgivningsfirma, før syn og skøn blev iværksat. Selskabets rolle er at udbetale erstatning, når klageren har udbedret skaden, og selskabet har sikret sin ret i forhold til entreprenøren. Et "parallelt forløb" med nedtagning af konstruktioner ville kunne karambolere med skønsforretningen og nedsætte dens bevismæssige værdi. Selskabet har aftalt med sit rådgivningsfirma at observere opfugtningerne, og eventuelle forværringer som følge af manglende udbedring vil være dækket af forsikringen.

Nævnet bemærker, at selskabets adgang til regres mod entreprenøren er en central del af den lovfastsatte forsikringsordning vedrørende byggeskader. Selskabet skal have en vis mulighed for at bevissikre sit regreskrav mod entreprenøren, inden skadeudbedring foretages. Hvis sikrede foretager udbedring eller bortskaffelse af beviser, risikerer sikrede at miste sit krav på forsikringsdækning helt eller delvist, jf. Forsikringsaftaleloven § 22, jf. Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 2.

Nævnet understreger dog, at selskabet i en sådan situation er forpligtet til at varetage den sikredes interesse i at få skadesagen afsluttet uden unødvendige forsinkelser og bedst muligt fremme bevissikringen og sagen i øvrigt. Forsømmer selskabet dette, kan det efter omstændighederne fortabe sin ret til at gøre gældende, at selskabets erstatningsansvar er bortfaldet.

Efter en konkret og samlet vurdering finder nævnet, at der ikke er fornødent grundlag for at kritisere, at selskabet har iværksat syn og skøn og har meddelt klageren, at hans krav på erstatning kan bortfalde helt eller delvist, hvis han foretager udbedring, før skønsforretningen er afsluttet. Nævnet kan derfor i den konkrete sag ikke pålægge selskabet at iværksætte et parallelt forløb som krævet af klageren.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke foreligger en tilstrækkelig entydig byggeteknisk afklaring af årsagerne til vandindtrængningen, ligesom der ikke ses at foreligge en tilstrækkelig entydig anvisning på udbedring af skadesforholdet. Udbedringsudgiften må antages at kunne blive ganske stor.

Klageren har ikke godtgjort, at selskabet har forsømt at fremme sagen på rimelig vis – eksempelvis ved ikke at iværksætte syn og skøn over for entreprenøren inden for rimelig tid. Klageren har heller ikke sandsynliggjort, at et hensigtsmæssigt "parallelt forløb" kunne iværksættes uden at selskabet bragtes i væsentlig risiko for at miste afgørende bevis i forhold til et eventuelt regreskrav.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet efter sagens indbringelse for nævnet har ydet yderligere dækning for udgifter til byggeteknisk og juridisk rådgivning.