Domus Forsikring: Tvist om dækning af vandskade under byggeskade- og ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist under en byggeskadeforsikring vedrørende vandindtrængning i en kælder som følge af fejl i fundamentets støbning, samt dækning af advokatbistand. Klagerne overtog ejendommen den 1. marts 2021, hvor en byggeskadeforsikring tegnet af entreprenøren allerede var gældende.

Sagens faktiske omstændigheder

Kort efter overtagelsen konstaterede klagerne, at fundamentet i ejendommens kælder var fejludført, hvilket medførte vandindtrængning ved regnvejr. Skaden blev anmeldt til Domus Forsikring A/S den 7. juli 2021 og igen den 1. december 2021 med angivelse af store vandmængder.

Domus Forsikring afviste oprindeligt dækning med henvisning til, at klager havde udtalt, at vand trængte ind "gennem væggen", hvilket forsikringen ikke dækkede. Klager bestred dette og fastholdt, at problemet lå i gulvets fundering, og at forsikringsselskabet misbrugte klagers manglende fagviden.

Klager indhentede en fagkyndig rapport, der bekræftede fejl i fundamentets underfundering og et ulovligt gulvafløb, der ikke var tilsluttet kloaksystemet.

Parternes påstande og argumenter

Klager påstod, at fejlen i støbningen af skel/fundament udgjorde en dækningsberettiget skade under byggeskadeforsikringen. Klager krævede desuden dækning af rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand i sagen, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Domus Forsikring anerkendte den 13. december 2023 dækning for udbedring af revner i kælderydervæggene, men bestred omfanget af den foreslåede udbedring og de samlede omkostninger. Selskabet anførte, at forsikringen ikke dækker opfugtning af oprindelige vægge, der ikke var en del af entreprisen.

Klager fremsendte en opgørelse over udbedringsomkostninger på 1.217.075 kr. inkl. moms samt yderligere følgeudgifter, herunder advokatbistand, gravearbejde og ingeniørbistand, til et samlet beløb på 1.437.843,75 kr. Klager argumenterede for, at selskabets tilbudte afhjælpning var utilstrækkelig.

Domus Forsikring anmodede om udsættelse af sagen til en isoleret bevisoptagelse (syn og skøn) mod entreprenøren, i medfør af Retsplejeloven § 343, for at fastlægge årsag, omfang og udbedringsomkostninger. Klager modsatte sig udsættelsen og henviste til selskabets lange sagsbehandlingstid og manglende opfølgning, samt at selskabets regreskrav mod entreprenøren potentielt var forældet, jf. Forsikringsaftaleloven § 22 og Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 2. Klager fremhævede, at selskabet havde en loyal pligt til at samarbejde og fremme sagen. Klager påpegede også, at den løbende vandindtrængning forværrede skaden og medførte følgeskader som skimmelsvamp.

Ankenævnet for Forsikring kan ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.Nævnet begrunder sin afgørelse med, at sagen vedrører komplekse byggetekniske forhold, herunder fejl ved entreprenørens understøbning, mulige ulovligheder ved gulvafløbet, konstateret vandindtrængning, konkurrerende skadeårsager samt skade- og udbedringsomfanget.Der er rettet krav mod både ejerskifte- og byggeskadeforsikringen, og der verserer en syn- og skønssag mod entreprenøren. Nævnet har lagt vægt på, at sagens bilagsmateriale er omfattende, at der er foretaget flere byggetekniske undersøgelser, og at de sagkyndige er uenige om de konstaterede forhold.Kravets størrelse er betydelig, og det er nævnets vurdering, at skade- og udbedringsomfanget på det foreliggende grundlag er ganske usikkert at fastsætte.På grund af den usikkerhed om bedømmelsen af oplysningerne i sagen, skønnes sagen ikke egnet til afgørelse i nævnet på skriftligt grundlag. Tvisten må som følge heraf afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn. Dette følger af nævnets Vedtægterne § 4, stk. 3, nr. 3.