AP Pension: Investering efter opsigelse af pensionsaftale - fortrydelsesret og god forretningsskik

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod AP Pension vedrørende investering af pensionsmidler og et efterfølgende tab, efter at klageren havde opsagt sin pensionsaftale inden for den angivne fortrydelsesret.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren etablerede en AP Netlink pensionsordning den 29. januar 2020 via en forsikringsmægler. I februar 2020 overførte AP Pension pensionsmidler fra klagerens bankkonti i to banker. Beløbene blev modtaget af AP Pension den 18. februar 2020 (fra bank 1) og den 21. februar 2020 (fra bank 2). Midlerne blev automatisk placeret på klagerens police den 20. februar 2020 (bank 1) og 25. februar 2020 (bank 2) og investeret den 24. februar 2020 (bank 1) og 25. februar 2020 (bank 2).

Den 21. februar 2020 kl. 14:17 sendte klageren en e-mail direkte til AP Pension og forsikringsmægleren for at annullere aftalen med henvisning til en 30-dages fortrydelsesret. AP Pension videresendte denne mail til forsikringsmægleren den 24. februar 2020, som samme dag bekræftede klagerens fortrydelse. I marts 2020 blev anmodninger om tilbageførsel af midlerne modtaget fra bankerne, og AP Pension igangsatte tilbageførslen af de resterende beløb, som var faldet i værdi på grund af kurssvingninger.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønskede svar på, hvorfor midlerne blev investeret, efter at kontrakten var opsagt, og hvordan tabet på investeringerne var opstået. Klageren betragtede selskabets svar som utilfredsstillende og ønskede en vurdering af, om investeringsprocessen efter opsigelsen var i overensstemmelse med god forretningsskik, samt mulighed for erstatning af tabet.

AP Pensions argumenter: AP Pension fastholdt, at selskabet havde håndteret modtagelsen og overførslen af klagerens pensionsdepoter i overensstemmelse med god forretningsskik. Selskabet anførte, at fortrydelsesretten, som klageren henviste til, ikke gjaldt for hans pensionsordning, da den var placeret i markedsrente, hvor prisen afhænger af udsving på kapitalmarkedet. Dette fremgår af forsikringsbetingelsernes afsnit 4 og er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 34 i, stk. 3. Selskabet forklarede, at placeringen af beløbene og den efterfølgende investering foregår automatisk, og at det ikke er en manuel proces, der kan stoppe overførslerne. De kurssvingninger, der førte til tab, skyldtes sandsynligvis den generelle uro på markederne som følge af Covid-19 i marts 2020.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at selskabet ikke kan kritiseres for at have investeret klagerens pensionsmidler, eller for den måde tilbageførslen af midlerne er sket på. Dette skyldes, at klagerens pensionsordning var en markedsrenteordning, hvor værdien afhænger af udsving på investeringsmarkedet. I henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4 og Forsikringsaftaleloven § 34 i, stk. 3, gælder der ingen fortrydelsesret for sådanne aftaler, da en fortrydelsesret i denne situation kunne give mulighed for spekulation ved kursfald. Nævnet bemærker, at selskabet ifølge aftalen skulle foretage investering af de modtagne beløb uden yderligere instruks fra klageren. Klagerens mail om annullering af aftalen blev modtaget så sent i forhold til selskabets automatiserede investeringsproces, at selskabet ikke med rimelighed kan bebrejdes, at investeringsprocessen ikke blev standset. Klageren bærer derfor risikoen for, at beløbene blev investeret i overensstemmelse med pensionsaftalen. Endvidere er der ikke grundlag for at antage, at de tilbageførte beløb var fejlagtigt opgjort, da de afspejlede markedsværdien på overførselstidspunkterne, og der var generelle kursfald på investeringsmarkederne i perioden fra slutningen af februar til slutningen af marts 2020, sandsynligvis på grund af Covid-19.