Afslag på dækning for utæt dampspærre - Dansk Boligforsikring A/S

Introduktion til Sagen

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring. Ejendommen, opført i 2007, blev overtaget af klageren den 1. september 2019. Sagen drejer sig om påståede fejl ved dampspærren og dennes konsekvenser.

Klagerens Anmeldelse og Påstande

Klageren anmeldte den 16. januar 2020 vandindtrængning gennem loftet i bryggerset. En tømrer konstaterede, at dampspærren ikke var korrekt udført, idet samlingerne ikke var tapet, og tykkelsen muligvis var for ringe (0,10 mm i stedet for 0,15 mm). Klageren mente, at dette var en skjult fejl, som medførte stor risiko for skade på konstruktionen (råd og svamp), og at huset var blevet ca. 200.000 kr. mindre værd. Klageren henviste til Bygningsreglement 1998 (BR98), som ifølge klageren kræver, at dampspærren skal være tæt ved klemning eller med godkendt tape. Klageren ønskede, at forsikringen skulle dække udbedring af skaden og tætning af dampspærren.

Selskabets Redegørelse og Afvisning

Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning. Selskabet anførte, at ejerskifteforsikringen var tegnet med basisdækning, og at der ikke forelå en skade i forsikringens forstand. Selskabet argumenterede for, at der ikke var synlige tegn på kondensproblemer på ejendommen. Ifølge selskabet gælder der i henhold til bygningslovgivningen gældende i 2007 (BR98) alene et funktionskrav om, at der ikke må opstå skadelig kondensation, og ikke et specifikt krav om tapening af dampspærren. Selskabet mente, at dette funktionskrav var opfyldt, da konstruktionen havde bestået i ca. 14 år uden skader. Selskabet vurderede, at den konstaterede opfugtning skyldtes vandindtrængning fra en utæt rørgennemføring i taget, som også var anmærket i tilstandsrapporten. Endvidere påpegede selskabet, at et eventuelt skønnet værditab ikke er omfattet af ejerskifteforsikringens dækningsomfang. Selskabet henviste til tidligere kendelser i lignende sager.

Dokumentation og Ekspertvurderinger

• Tømrererklæring (16/1 2020): Angav konstruktionsfejl med utæt dampspærre og risiko for råd/svamp.
• Selskabets besigtigelsesnotat (6/2 2020): Viste ingen forhøjet fugt ved målinger, men fugtplamage ved gasrørsgennemføring i taget, som blev anset for årsagen til vandindtrængning. Konkluderede, at dampspærreproblemet ikke var årsag til opfugtning.
• Ejendomsmæglerens vurdering (26/8 2020): Vurderede et værditab på ca. 200.000 kr. på grund af den defekte dampspærre.
• Kommunens mail (28/9 2020): Bekræftede, at BR98 (kapitel 4.5.4) kræver tætte overgange mellem opvarmede rum og tagrum for at forhindre luftgennemgang, og at det er gængs byggeskik at tætne samlinger og gennembrydninger af dampspærren.

Nævnet udtaler, at den forsikrede ejendom er opført i 2007 og overtaget af klageren den 1/9 2019. Klageren har tegnet ejerskifteforsikring med basisdækning hos selskabet og anmeldte den 16/1 2020 vandindtrængen gennem loftet i bryggerset, som han mente skyldtes en utæt dampspærre. Klageren kræver udbedring af forholdet, idet han anser det for en skjult fejl, der medfører nærliggende risiko for skade på konstruktionen, og har anført, at dampspærren ikke overholder reglerne i BR98, da den ikke er gjort tæt ved klemning eller med godkendt tape. En ejendomsmægler har vurderet, at ejendommen er ca. 200.000 kr. mindre værd i handelsværdi på grund af det anmeldte forhold. Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at der ikke foreligger en skade i forsikringens forstand. Selskabet har anført, at der ikke er synlige tegn på kondensproblemer, og at bygningslovgivningen gældende i 2007 (BR98) alene gælder et funktionskrav om, at der ikke må opstå skadelig kondensation, hvilket selskabet mener er opfyldt, da konstruktionen har bestået i ca. 14 år. Selskabet mener, at opfugtningen skyldes vandindtrængen fra en utæt rørgennemføring i taget, som var anmærket i tilstandsrapporten, og at et eventuelt skønnet værditab ikke er omfattet af ejerskifteforsikringens dækningsomfang. Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Nævnet bemærker videre, at det ikke i sig selv kan anses for at udgøre en skade i ejerskifteforsikringens forstand, at udførelsen af en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt optimalt. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at de omhandlede forhold ved dampspærren udgør skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at eventuelle utætheder ved dampspærrens samlinger har givet anledning til konkrete opfugtninger. Nævnet har også lagt vægt på, at konstruktionen, herunder dampspærren, har bestået siden ejendommens opførelse i 2007. Nævnet har videre lagt vægt på selskabets besigtigelsesnotat, hvor den konstaterede opfugtning henføres til en utæt rørgennemføring i taget. Nævnet har noteret sig, at selskabet har tilbudt at dække tætning af aftrækket, såfremt tilbud på udbedring viser sig at overstige selvrisikoen på 5.000 kr. Hvad angår et eventuelt økonomisk værditab som følge af forholdene vedrørende dampspærren, er det nævnets opfattelse, at der med begrebet "ejendommens værdi" i ejerskifteforsikringens skadedefinitions forstand i forsikringsbetingelsernes punkt 3.1 først og fremmest menes ejendommens byggetekniske værdi og ikke den økonomiske værdi. Forsikringen dækker omkostningerne ved udbedring af skader, der er omfattet af ejerskifteforsikringen, men dækker efter nævnets opfattelse ikke økonomiske værditab i øvrigt. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat. Klageren får ikke medhold.