Tvist om antal selvrisikoer ved ejerskifteforsikringsdækning af manglende ventilation og dampspærre

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende fradrag af selvrisiko under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Kernen i tvisten er, hvorvidt der er tale om ét eller to skadesforhold, hvilket har betydning for antallet af selvrisici, der kan fratrækkes erstatningen.

Sagens baggrund

Klagerne købte ejendommen med overtagelsesdag 1. juli 2012. Købet var omfattet af reglerne i Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, og klagerne modtog en tilstandsrapport fra 25. april 2012. Det fremgik af tilstandsrapporten, at der i 2010 var oplagt nyt tag. Klagerne tegnede en udvidet ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring.

Skadesforløb og udbedring

I foråret 2017 konstaterede klagerne skimmel og mug ved undertag og spær i ejendommens tagkonstruktion. Forholdet blev anmeldt til Dansk Boligforsikring, som i første omgang tilbød at dække montering af ventilationsriste, da de ikke fandt tegn på fugt eller skimmel i tagkonstruktionen. Klagerne var uenige i dette udbedringsforslag og anlagde retssag mod selskabet.

Under retssagen blev der afholdt syn og skøn med en murermester som skønsmand. Skønsmanden konkluderede i sin erklæring af 12. februar 2019, at:

• Undertaget ikke var oplagt i henhold til leverandørens montageanvisning, idet der manglede ventilationsstudser i hvert spærfag og vandrette overlægssamlinger ikke var fastholdt med clips.
• Der sandsynligvis ikke var udført dampspærre vandret fra bund af skunkstolpe og ud til ydervæg.
• Ændringen af tagkonstruktionen fra ventileret til uventileret ikke havde sikret, at dampspærren var ført ud mellem bagrum og skunk.

De samlede udbedringsomkostninger blev af skønsmanden anslået til 156.737,00 kr. inkl. moms. Dansk Boligforsikring anerkendte dette beløb, og retssagen blev forligt. Klagerne foretog herefter udbedringen.

Tvist om selvrisiko

Dansk Boligforsikring udbetalte erstatningsbeløbet fratrukket to gange selvrisiko. Klagerne protesterede mod dette og fastholdt, at der alene var tale om én skade, da skadesårsagen – ændringen af tagkonstruktionen – var den samme. Det var klagernes opfattelse, at det var uden betydning, at skaden havde manifesteret sig i flere bygningsdele. Selskabet fastholdt derimod, at der var tale om to forskellige skadesforhold – ét for den manglende ventilation i taget og ét for den mangelfulde dampspærre – som var opstået på forskellige tidspunkter og vedrørte forskellige bygningsdele. Selskabet henviste til nævnets praksis om, at der i sådanne tilfælde kan trækkes to gange selvrisiko.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin påstand om, at der alene skal fratrækkes én selvrisiko.

Begrundelse

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at forliget mellem parterne i retssagen ikke tager stilling til spørgsmålet om, hvordan selvrisikoen skal opgøres. Nævnet finder dog, efter en konkret vurdering og henset til parternes tilslutning, at det kan træffe afgørelse om spørgsmålet.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har opkrævet to gange selvrisiko. Dette skyldes, at den manglende ventilation i taget og den manglende dampspærre udgør forskellige skader.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af syns- og skønserklæringen af 12. februar 2019, at dampspærren sandsynligvis og efter tegningerne ikke er udført korrekt i forhold til BR85 kap. 4.5.3. Nævnet lægger på denne baggrund til grund, at udførelsen af dampspærren var i strid med BR85 allerede inden det nye tag blev lagt i 2010. Dette indikerer, at dampspærrefejlen er en separat skade fra den manglende ventilation, der opstod i forbindelse med tagudskiftningen i 2010.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at forsikringsbetingelsernes punkt 8 klart angiver, at "ved enhver dækningsberettiget skade gælder der en selvrisiko som aftalt på policens forside." Da der er tale om to separate skader med forskellige årsager og tidspunkter for opståen, er selskabet berettiget til at fratrække to selvrisici.

Forliget i retssagen, hvoraf det fremgår, at retten tilbagebetaler 500 kr. af berammelsesafgiften, jf. retsafgiftsloven § 1, stk. 6, vedrører sagens omkostninger og ikke selvrisikospørgsmålet.