Danica Pension: Afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne efter trafikulykke

Klageren, født i 1980'erne med en længerevarende uddannelse, var involveret i en trafikulykke i juni 2016, der medførte sygemelding og barsel. Efter endt barsel startede hun et nyt fuldtidsjob den 1. november 2017.

Den 2. januar 2018 blev klageren på ny påkørt bagfra, hvilket resulterede i hjernerystelse og piskesmæld med hovedpine og nakkesmerter. Efter ulykken forsøgte hun at genoptage arbejdet, først på fuld tid, derefter deltid med gradvis optrapning af timer.

Klageren blev opsagt fra sit job den 1. maj 2019 og var fuldtidssygemeldt med lønophør den 1. august 2019. Hun gennemførte senere et arbejdsprøvningsforløb og blev visiteret til fleksjob.

Klageren påstår, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen siden 1. august 2019. Hun argumenterer for, at de rapporterede arbejdstimer under optrapningsforløbet (op til 27-30 timer) ikke afspejlede effektiv arbejdstid, da de inkluderede transport og pauser. Hun hævder, at hun følte sig presset til at oplyse højere timetal for at undgå fyring og kommunal indblanding, og at hendes helbred forværredes med øget arbejdsbelastning.

Danica Pension har afvist yderligere udbetalinger efter 1. august 2019. Selskabet fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. De fremhæver, at klageren i perioder arbejdede mellem 21 og 30 timer ugentligt i et krævende job.

Selskabet anfører, at der ikke er dokumenteret en forværring af klagerens helbredstilstand, der kan begrunde, at hun ikke længere kan arbejde mindst halv tid. De påpeger uoverensstemmelser mellem klagerens subjektive symptomangivelser og hendes faktiske funktionsniveau i private sammenhænge. Selskabet henviser også til, at klageren før den seneste ulykke havde lignende symptomer, men alligevel påtog sig et krævende fuldtidsjob.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1. august 2019 er varigt nedsat med mindst halvdelen. Dette gælder også under hensyntagen til, om hun med de rette skånehensyn ville være i stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Lægelige og kommunale oplysninger: Disse beskriver begrænsede objektive fund. En MR-scanning af hjernen fra 23. april 2018 viste ingen tegn på central patologi. En neurologisk speciallægeerklæring fra 14. oktober 2018 beskrev fuld bevægelighed i nakken og ingen udstrålende gener eller tegn på skulderpåvirkning, udover ømhedsreaktion ved palpation og kognitive vanskeligheder associeret med smertetilstand. En specifik helbredsattest fra 26. juni 2019 angav normal neurologi og en vurdering af, at klageren ville kunne vende tilbage til ordinær beskæftigelse, dog med potentielle skånehensyn.
• Klagerens arbejdsevne i perioden efter ulykken:
  • Fra 2. januar 2018 til 18. januar 2018 varetog klageren sit arbejde på fuld tid uden skånehensyn.
  • I perioden fra 29. januar 2018 til 19. maj 2018 havde hun en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 23,5 timer.
  • Fra 6. august 2018 til 30. april 2019 blev arbejdstiden gradvist optrappet til 27 timer om ugen. En kommunal opfølgningssamtale fra 5. marts 2019 bekræftede, at det gik "rigtig godt", og at klageren arbejdede 27 timer ugentligt.
• Manglende dokumentation for forværring: Nævnet finder ikke dokumentation for en sådan forværring af klagerens helbredsmæssige gener, der kan begrunde, at hun efter 1. maj 2019 ikke længere kan varetage et arbejde på mindst halv tid, forudsat at der tages behørigt hensyn til hendes skånebehov i jobfunktionen.

De anførte udtalelser fra egen læge, kommunens fleksjobbevilling og klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.