Afvisning af sag om skimmelsvamp i ejendom: Uenighed om omfang og gener

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp og lugtgener i en bolig.

Sagens baggrund

Forsikringstageren overtog ejendommen, opført i 1966, den 1. august 2017. Et år senere, den 1. august 2018, anmeldte forsikringstageren kraftige lugtgener fra stuegulvet og mistanke om skimmelsvamp. Familien oplevede helbredsproblemer, herunder vejrtrækningsproblemer og slimhindegener, som de tilskrev indeklimaet. Dette førte til, at familien flyttede ud i en beboelsesvogn fra september 2018 til maj 2019.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Forsikringstageren ønsker, at ejerskifteforsikringen dækker udgifter til sanering, renovering af krybekælder/gulve, nye gulve samt genhusning. Klageren hævder, at der er tale om en skjult skade, som ejerskifteforsikringen bør dække, og at huset var ubeboeligt ved overtagelsen. Klageren mener, at skimmelsvampen skyldes en tidligere rørskade fra 2005, som ikke blev korrekt udbedret, og at sælger ikke oplyste korrekt om denne skade i tilstandsrapporten.

Forsikringsselskabets påstand: Gjensidige Forsikring har afvist dækning. Selskabet anfører, at gulvkonstruktionen er sædvanlig og tidstypisk for et hus fra 1966, og at fund af fugt og skimmelsvamp på klaplaget er forventeligt, da terrændækket ikke er fugtsikret. Selskabet bestrider, at den tidligere rørskade fra 2005 har betydning for den aktuelle skade, da den ligger mange år tilbage og omhandlede afløbsinstallationer uden for huset. De mener, at lugtgenerne skyldes konstruktionsbetinget ventilation og ikke udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Dokumentation og ekspertvurderinger

Teknologisk Institut (TI) rapporter: Klageren har fremlagt to rapporter fra Teknologisk Institut (27/11 2018 og 11/6 2019). Disse konkluderer, at der er konstateret særdeles kraftig vækst af skimmelsvamp i gulvkonstruktionen, hvilket har forårsaget kraftig lugt og kraftigt påvirket indeklimaet. TI vurderede huset som ubeboeligt ved overtagelsen og mener, at skimmelsvampen skyldes den tidligere rørskade fra 2005, som ikke blev korrekt håndteret.

Dansk Miljørådgivning (DMR Skimmel) rapporter: Selskabet har indhentet rapporter fra DMR Skimmel (11/1 2019 og 12/6 2019). Disse konkluderer, at ejendommens konstruktioner generelt fremstår tørre og ubeskadigede. DMR vurderer, at skimmelforekomsten på klaplaget er konstruktionsbetinget (opstigende grundfugt) og forventelig for en bygning af denne alder. De finder ikke, at skimmelforekomsten i gulvkonstruktionen har betydning for indeklimaet, og at DNA-prøver fra indeluften ikke viser kritiske niveauer af skimmelsvamp. DMR finder det usandsynligt, at den 13 år gamle rørskade er årsag til det aktuelle skadesbillede.

Mycometer®-test resultater:

Tilstandsrapport og forsikringsbetingelser: Ejendommen blev overtaget på baggrund af en tilstandsrapport af 16/2 2017. Ejerskifteforsikringen blev tegnet for en 5-års periode pr. 1. august 2017. Forsikringsbetingelserne definerer "skade" som fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed, og "nærliggende risiko for skade". Følgeudgifter til genhusning dækkes, hvis en dækningsberettiget skade gør huset ubeboeligt. Forhold nævnt i tilstandsrapporten er som udgangspunkt undtaget, medmindre de er klart forkert beskrevet.

Ankenævnet bemærker indledningsvist, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at et forhold ved bygningen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fastslår, at det ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, uden den dækningsberettigede skadeårsag, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrum i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at konstruktionsmæssige forhold ved gulvkonstruktionen adskiller sig nævneværdigt fra tilsvarende ejendomme af samme alder. Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har bevist, at årsagen til skimmelforekomsterne i gulvkonstruktionen er utilstrækkelig udbedring af den tidligere rørskade fra 2005. Nævnet har lagt vægt på, at skaden ligger mange år tilbage, omhandlede afløbsinstallationer uden for huset, og at eventuelle fugtrelaterede skader på bygningsdele er dårligt dokumenterede.Spørgsmålet er herefter, om det er bevist af klageren, at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.### Nævnets flertal udtalerFlertallet finder, at de sagkyndige rapporter fra klageren og selskabet vurderer omfanget og generne fra skimmelsvampen i gulvkonstruktionen meget forskelligt. På det foreliggende skriftlige grundlag er det ikke muligt at vurdere, hvem der har ret. Dette vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet, og sagen må derfor afvises.### Nævnets mindretal udtalerMindretallet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp i et omfang og en intensitet, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene nævneværdigt. Mindretallet lægger vægt på, at prøver af indeluften ikke godtgør niveauer af skimmelsvamp, der er væsentligt over det normalt forventelige niveau for tørre, rene og ikke skadede bygninger. Klagerens helbredsgener kan ikke føre til et andet resultat. Endvidere er det ikke godtgjort, at lugtgenerne i sig selv udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade.### AfgørelseDet følger af Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet må afvise at afgøre sagen, da bevisførelsen ikke kan ske for nævnet. Klagegebyret tilbagebetales.